Skal økologer sprøjte med svovl?

Den lille avler Jens H. Petersen sælger sine æbler som sprøjtefrie og mener, at økologer bør udfase ellers tilladte sprøjtemidler som svovl.

De større avlere mener, at brugen af svovl er nødvendig for, hvis du fortsat skal kunne købe danske øko-æbler i supermarkedet. I en artikel fra efteråret 2013 går Økologisk i (frugt)kødet på brydekampen mellem stramme regler og kunsten at udbrede dansk økologi.

Debat: Danske øko-æblers fremtid

Jens Petersen går ned langs rækken af sine næsten modne Discovery-æbler. En lun september-vind gør sit for at høste de vinrøde æbler lige før plukketid.

Mens han går, forklarer Jens Petersen, at økologiske frugtavlere er mere sårbare end mange andre landmænd – ikke kun pga. blæst, frost, hagl og andre vejrluner. Avleren kan heller ikke flytte på træerne, når de først er plantet, og derfor oparbejder de skadedyr og svampesygdomme.

Svampesygdommen skurv

Det gælder også for de omkring 3000 træer fordelt over 1,5 hektar, Jens Petersen har i sin plantage omkring Æbletoften, hvor han bor med sin familie.

Jens Petersen stopper op. Han vrister et knaldrødt Discovery fra sin stilk. Æblet har en mørk, rund plet. Et angreb af svampesygdommen skurv.

- Selv om Discovery er ret modstandsdygtigt over for skurv, så er det her æble ramt. Prøv at se. Der er opstået en revne omkring pletten. Senere bliver den til en sprække, og æblet vil gå til. Nogle sorter bliver virkelig hårdt ramt af skurv. Kunderne i min gårdbutik vil gerne købe det her æble, som det ser ud nu, men supermarkedernes grosister vil helt sikkert sortere det fra, mener Jens Petersen.

Skurv skiller vandene

Netop skurv er en af de sygdomme, der giver debat i den økologiske frugtbranche. Efter de europæiske øko-regler er det nemlig tilladt at bruge svovl til at bekæmpe skurven.

Jens Petersen er med egne ord på ”naturlig-fronten”, mens økologer, der bruger svovl, er på ”sprøjteholdet”.

Svovl rammer også skade- og nyttedyr

- Svovl er et giftstof, som ikke kun rammer skurven, men også slår både skadedyr og nyttedyr som rovtæger ihjel. Hvis forbrugerne så, hvordan sådan en tågesky med svovl spreder sig i en økologisk plantage, ville de løbe skrigende bort. Det giver altså økologerne et overflødigt forklaringsproblem at bruge den slags sprøjtemidler, siger frugtavleren, der har sine æbletræer som et supplement til sin økonomi. Med egne ord skulle han have mindst fem gange så mange træer, hvis han skulle leve af dem.

Jens Petersen har tidligere været aktiv i Frugt-, bær- og grøntudvalget i Økologisk Landsforening. Desuden er han uddannet biolog, arbejder som forfatter og skriver bl.a. bøger om spisesvampe.

Bliv Økoven og få Magasinet Økologisk

Helt forvrænget at kalde svovl for gift

Poul Rytter er en af de store producenter, der bruger svovl for at komme skruven til livs. Han har i alt 45.000 æble- og pæretræer fordelt på 12 hektar i Harndrup Skov Frugtplantage, der har været økologisk siden 1998.

Han lever udelukkende af sin frugt og leverer omtrent 80 procent af sine æbler til Coop. Resten sælger han via sin gårdbutik Frugtboden og på markedsdage i Fredericia.

Svær debat

Poul Rytter er med på, at det kan give økologerne et troværdighedsproblem, når de sprøjter med svovl.

- Det er derfor, den her debat er så pokkers svær. Det er rigtig svært at forklare folk. Når jeg holder åbent hus, så har jeg min sprøjte stående midt på gårdspladsen. Har jeg to timer og kan forklare tingene i dybden, så forstår folk det. Det er ikke ren biodiversitet og natur at have økologisk frugtavl. Det er kultur med størst mulig respekt for miljøet, men det er naturligvis hele tiden til debat: Hvad er økologi, spørger Poul Rytter.

Svovl er nødvendig

Poul Rytter kender Jens Petersen fra udvalget i Økologisk Landsforening, som han er formand for. Her har de to ført livlige diskussioner om fremtiden for danske øko-æbler.

- Det er fint, at små producenter laver æbler uden at sprøjte, men træls at de presser erhvervsavlerne. Det kan ikke lade sig gøre at lave en større produktion af økologiske æbler, hvis jeg ikke må bekæmpe skurven. Så er jeg færdig som frugtavler, fordi jeg er udsat for stor konkurrence fra udenlandske økologer med højere udbytter.

Den holdning deler han med flere andre større producenter af økologisk frugt, Økologisk har talt med. I Danmark er der i alt 171 avlere af økologiske æbler. Ca. 130 af dem har et areal under 1 hektar, mens blot 15 har mere end 5 hektar - de få store dækker således omkring 40 procent  af hele det økologiske areal på omkring 275 hektar.

Styr på balancen

Poul Rytter erkender dog, at fosser en økolog svovl ud over træerne, så jager han både skade- og nyttedyr væk. Men som mangeårig, professionel avler har han ”fået godt styr på balancen mellem nytte- og skadedyr”.

Det har han bl.a. ved at lave urtebræmmer mellem rækkerne af træer, der er gode til at trække nyttedyr til. Han har også opsat redekasser til bl.a. blåmejser, der i yngletiden per par kan fjerne helt op til 100.000 larver fra træerne.

I øvrigt naturmetoder, som Jens Petersen også bruger i mindre skala på Æbletoften.

Svovl gav problemer med spindemider

Hvad angår svovl, så betalte Poul Rytter dyre lærepenge, da han lagde om til økologi i 1990’erne.

- Jeg brugte nok for meget svovl det første år. Det gjorde, at rovmiderne forsvandt, og så fik jeg problemer med spindemider. Siden er jeg kommet meget længere ned i dosis, og jeg har nu et avanceret varslingssystem, der hjælper mig med at sprøjte mere præcist, siger Poul Rytter.

1 gram svovl per sprøjtning

I dag er han nede på 2,5 kilo svovl per 200 liter vand. Og han vurderer, at hvert træ modtager under 1 gram svovl per sprøjtning - mængder
som ifølge den fynske avler ikke generer nyttedyrene.

- Med varslingssystemet kan jeg time min sprøjtning meget præcist, og jeg kan undgå at sprøjte, hvis der ikke er behov for det. Nu kan jeg nemlig se ud fra mine målinger, om der rent faktisk sker en udslyngning af skurv. Er der eksempelvis en brat overgang til sol efter en byge, så
kan jeg undgå at køre med sprøjten, fordi svampen tørrer ud af sig selv, fortæller Poul Rytter.

Op om natten for at sprøjte

I sidste ende er alternativet for Poul Rytter at lægge tilbage til konventionel drift med kunstige kemikalier.

- Men det ønsker jeg ikke. Til trods for, at der er lavet afprøvninger og midlerne er blevet godkendt, så har der gang på gang vist sig at være negative effekter ved de kemiske sprøjtemidler. Omvendt er min tese, at naturen kan håndtere naturprodukter som svovl.

Men selv om han kan sprøjte med svovl, så kræver det virkelig god timing i forsommeren, når der er skurvsæson.

- Den kunstige kemi trænger ind i planten, og en konventionel avler kan derfor nøjes med at sprøjte en gang om ugen, fordi svampene dør inde i planten. Jeg skal ramme svampene, inden de er trængt ind. Som økolog tager man aldrig i sommerhus i maj, og det sker, at jeg skal op om natten for at sprøjte.

Bagepulver er bedre end svovl

Maren Korsgaard har været konsulent inden for økologisk frugtavl siden 1990. Hun forsker også i økologisk kernefrugt på Københavns Universitet og betragtes i branchen som en stor kompetence.

- Kernen i mit arbejde er at minimere sprøjtningen hos de økologer, der bruger bekæmpelsesmidler som svovl. Vi er kommet langt med robuste sorter og varslingssystemerne, og nu er det spændende, om bagepulver bliver godkendt i Danmark. Det ville gøre en forskel, siger Maren Korsgaard.

Bagepulver er endnu ikke godkendt

Selv om bagepulver også kan slå både nytte- og skadedyr ihjel, så er det mere skånsomt, men endnu ikke godkendt for danske økologer.

Maren Korsgaard forklarer, at økologen med bagepulveret kan vente og se via sensorer ved træerne, om skurven rent faktisk går i gang, og så kan han sætte ind.

- Mens svovl skal bruges forud, så kan avleren måske skippe fem sikkerhedssprøjtninger, hvis han må bruge bagepulver, forklarer hun.

Svovl som en del af vores ernæring

Hun oplyser dog også, at svovl ikke sidder på æbletræerne i særlig lang tid, og at hun derfor ”på ingen måder er betænkelig” ved at spise svovlsprøjtede æbler – ”svovl er en del af vores ernæring”, argumenterer hun.

Debatten har kørt siden 1990

Maren Korsgaard har fulgt debatten om bekæmpelsesmidlerne ”konstant siden 1990”, hvor hun holdt sine første frugtavlskurser på Den Økologiske Landbrugsskole.

- Når jeg kigger i materialet fra dengang, så kan jeg se, at det er de samme store spørgsmål, vi baksede rundt med. I dag er svovl nok det middel, der skiller vandene mest her i Danmark. På den ene side står nogle små avlere, der vil lave et helt rent produkt. På den anden nogle få større producenter, der har investeret mange penge i en produktion, og som er økonomisk afhængige af et højt udbytte for at kunne forsyne markedet med økologisk frugt. Har du som avler en aftale med en stor kunde som Coop, så er det alfa og omega, at du kan levere den aftalte mængde frugt. Ellers har du ingen aftale året efter, siger Maren Korsgaard.

Dyrt at etablere og drive

Det kan Poul Rytter nikke med på. Han forklarer, at det koster omkring 350.000 kroner bare at etablere en enkelt hektar med træer. I 2012 havde han en lille høst på blot cirka 5 tons per hektar. Inklusiv udgifter til for eksempel at rydde ukrudt mv., så kom æblerne op på at koste ham omkring 10 kroner per kilo. Vel at mærke før de overhovedet blev plukket.

- Når mine konventionelle kollegaer her på Fyn hører de tal, så bekræfter det dem i, at de ikke skal lægge om til økologi, siger Poul Rytter.

Til sammenligning kan konventionelle avlere høste mellem 40 og 60 tons per hektar. Udenlandske økologer, for eksempel i Tyskland, kan holde udbytter på omkring 20-30 tons. Men de har dog også lov til at bruge flere bekæmpelsesmidler end i Danmark. Det faktum vender vi lige tilbage til.

Store avlere går industriens vej

Jens Pedersen fra Æbletoften har også haft sine udfordringer. Han har tidligere haft en høst på over 15 tons per hektar. I en del af plantagen har han for et par år siden investeret i nogle træer af sorten Rubinola. Mens Økologisk er på besøg, har han ikke engang lyst til at gå ned i den del af plantagen.

Sidste år gav Rubinola-træerne slet ingen høst, blandt andet fordi de blev hårdt ramt af frostmålernes larver og fik frost og det forkerte tidspunkt. Det gav Æbletoften et samlet dårligere høstresultat, som han dog ikke har opgjort for 2012-sæsonen, men det hele endte med et samlet underskud sidste år.

Uenighed blandt avlere

- Det handler ikke om fairness i forhold til producentens økonomi, men om at lave et økologisk produkt, jeg kan stå inde for. Når en økologisk avler bliver stor, så går han ind på den industrielle vej, og så kan han ikke få sprøjtemidler nok. Det er træls at gå på kompromis med den økologiske metode på den måde.

Poul Rytter kan ikke være mere uenig.

- Sikke noget vrøvl! Sprøjtning er altså ikke i konflikt med de økologiske regler, og som økolog tager jeg skarpt afstand fra mange sprøjtemidler.

Beslutningsforslag i Økologisk Landsforening

Ud fra sit standpunkt var Jens Pedersen med til at rejse et beslutningsforslag på Økologisk Landsforenings generalforsamling i 2010:

"Økologisk Landsforening finder ikke, at sprøjtning med bekæmpelsesmidler er en del af den økologiske tankegang. Foreningen skal arbejde for udfasning af sprøjtning af økologisk frugt med bekæmpelsesmidler og ikke arbejde for at få godkendt nye bekæmpelsesmidler …”

Gode og dårlige sprøjtemidler?

Forslaget gav heftig debat den 2010-martsdag i Hotel Svendborgs store konferencesal.

Maren Korsgaard var til stede. Hun forklarede, at nogle af de kendte sorter er følsomme over for sygdomme. ”Det kan klares med svovl, som dog ikke er uskadeligt over for naturen. Det er et kompromis. Det bliver svært at få konventionelle til at lægge om, hvis de slet ikke må sprøjte”, er hun citeret for at sige i referatet.

De 10 gode grunde

Under debatten rejste også forbrugermedlemmet Manna Lund Silva sig op. Hun sagde:

”I ”10 gode grunde” (Økologisk Landsforenings argumentsamling for at vælge økologi, red.), pkt. 1, står der: ”… uden rester af sprøjtegift”. Som almindelig forbruger kan jeg ikke kende forskel på ”gode” og ”dårlige” sprøjtemidler. Hvis økologiske frugter må sprøjtes, kan jeg ikke se forskellen på dem og på konventionelle.”

Stemmer for og imod forslaget

En anden stemme i foreningens demokratiske institution var:

”Vi har et troværdighedsproblem. Stem for forslaget.”

Og en tredje:

”Det er ikke til at få dansk frugt. Vi skal have produceret mere dansk frugt og kun bruge svage midler. Stem imod forslaget.”

Afstemningen gav 44 for, 38 imod. 20 undlod at stemme. Forslaget blev vedtaget.

Snirklede EU-regler

Poul Rytter har aldrig været glad for generalforsamlingens vedtagelse.

- Den beslutning er så ærgerlig, for den kvalte den saglige debat, vi havde. Det er fint, at man hele tiden diskuterer det her, men Økologisk Landsforening ønsker egentligt at få gang i dansk, økologisk frugtavl, og jeg vil gerne være med. Og så handler det om politisk arbejde i EU-systemet, og at samarbejde med andre avlere i udlandet. Vi ønsker os et ligeværdigt regelsæt, siger Poul Rytter.

Udenlandske regler

Nu tilbage til forholdene for udenlandske øko-frugtavlere – og hvad Poul Rytter mener med ”et ligeværdigt regelsæt”.

EU’s øko-regler tillader frugtavlere at sprøjte med en række naturmidler som blandt andet svovl, kobber samt fx midlerne Seem og Kvasia.

Kobber

Selv om tungmetallet kobber er blevet godkendt, så er det ifølge Miljøstyrelsen ”ikke et uproblematisk stof”, da det kan danne vandorganismer, som giver negative effekter for dyr og planter i vandløb og søer.

Kvasia

Kvasia, der bruges mod æblebladhvepsen som giver skader på æblerne, koster også nyttedyr livet.

Ikke desto mindre er midlerne godkendte i EU, og tyske og italienske økologer bruger dem. Det er en af årsagerne til, at de har langt større udbytter end danske økologer.

Ikke forbudte, men heller ikke godkendte

I Danmark er midler som kobber, Seem og Kvasia ikke forbudte, men de er heller ikke tilladte. Alle pesticider og andre sprøjtemidler er nemlig ulovlige i Danmark, indtil der bliver ansøgt om det og brugen af dem bliver godkendt.

Men ingen af de virksomheder, der laver bekæmpelsesmidler, har ansøgt om brugen af for eksempel kobber hos de danske miljømyndigheder, fordi der er for lav profit i det med så lille et marked.

Udvalg går efter EU-linjen

Det har sat Poul Rytter og de andre store øko-avlere herhjemme i en svær situation.

- Når jeg sælger mine æbler til Coop, så konkurrerer jeg mod de tyske, og jeg kan ikke få mere for mine. Da de udenlandske økologer via flere sprøjtemidler kan holde meget større udbytter end mig, så er det svært for mig at leve af det. Det er så dræbende for de danske økologer. Alternativet er, at man fastholder en konventionel æbleproduktion eller køber de tyske, der er fremstillet under andre vilkår end hos mig. Jeg siger man, for jeg ved snart ikke, hvor jeg skal rette det hen. Her i Danmark er øko-produktionen kørt ud på et sidespor, siger Poul Rytter.

Nogle avlere ønsker EU-linjen

Som formand for Økologisk Landsforenings Frugt-, bær- og grøntudvalg har Poul Rytter ”fuld respekt” for beslutningen på generalforsamlingen i 2010.

- Men jeg overvejer da, hvordan vi kan få beslutningen ændret på en ny generalforsamling. Som økologisk erhvervsavler ønsker jeg EU-linjen. Altså muligheden for at at  bruge flere naturmidler - med undtagelse af kobber på grund af de negative miljøeffekter, det kan have, Siger Poul Ryter og slå fast:

- Økologerne ekspanderer helt vildt i Tyskland og Italien. De kan jo se, at de kan sende deres frugt til Danmark. De har fået foræret et marked, siger Poul Rytter.

Gamle metoder kan være fremtiden

På Æbletoften er Jens Petersen færdig med sin gåtur gennem plantagen.

Han kigger ud over rækkerne af træer, der aldrig har set skyggen af en sprøjte, fordi Jens Petersen er imod teknikken. I stedet hæfter han sig ved, at man tidligere i landbruget har haft gode teknikker, der ikke inkluderede brugen af kemi.

- I de 40-50 år, hvor man har sprøjtet sig ud af problemerne, er de teknikker gået i glemmebogen, siger Jens Petersen.

Klister på træstammerne og tage over træerne

Som et eksempel eksperimenterer han med at komme klister på træstammerne for at bekæmpe frostmålernes larver i de af hans træer, der angribes.

Jens Petersen noterer sig også, at fagnørderne på forskningscenteret i Årslev har gode resultater med at bekæmpe skurv ved at placere plastiktage over æbletræerne, så skurven har svært ved at sprede sig, når det regner.

- Vi skal bare ikke give op og gå efter en produktion, der er lige så tosset som den konventionelle, hvor man sprøjter med pesticider op til 28 gange
per sæson. Ingen siger, at jeg vil have alle økologer til at stoppe med at sprøjte i morgen. Nærmere inden for 10-12 år.

- Og med de erfaringer, vi efterhånden får med naturmetoderne, så er jeg faktisk fuld af fortrøstning. Det kan lade sig gøre at lave sprøjtefrie æbler

Hvordan kan tyske kobber-æbler få Ø-mærket?

I supermarkedet vil du ofte se øko-æbler fra for eksempel Tyskland eller Italien med det røde Ø-mærke.

Tidligere omfattede Ø-mærket kun danske regler, men nu er øko-regelsættet blevet overtaget af EU. Da det røde Ø ikke må være handelshindrende i EU, så kan tyske og italienske æbler – sprøjtet med kobber og et større antal andre midler end i Danmark – sælges med det røde Ø.

Kompromisser i EU-klubben

Robert Lind er fuldmægtig i Fødevarestyrelsens kontor for Fødevarer.

- Det kan godt være, at Miljøstyrelsen synes, at kobber er slemt, men sådan forholder det sig ikke i resten af EU. Vil vi fortsat være medlem af den store klub, der hedder EU, så må vi gå på kompromis, og det er der desværre ikke noget at gøre ved. Det er prisen for at være med i klubben, siger Robert Lind til Økologisk.

Han bekræfter, at det betyder, at de danske øko-æbleproducenter står dårligere i forhold til de udenlandske økologer.

- Men så må de jo i stedet bryste sig af, at deres æbler er fremstillet uden de sprøjtegifte, eksempelvis tyskerne og italienerne må bruge. Det gøres der givetvis ikke nok for at forklare ude i butikkerne, siger Robert Lind.

Læs flere artikler om økologi fra Magasinet Økologisk


Artiklen findes i magasinet Økologisk #24 2013
Foto: Hans Christian Jacobsen