Lev stærkt, dø ung. En øko-hønes lod?

Økologiske høns får frisk luft, masser af lys og meget mere plads end burhøns. Det friere liv medfører dog også flere bakterier, sygdomme, og at mindst dobbelt så mange øko-høns aflives eller dør, før de bliver slagtet.

Dilemma: Dyrevelfærd hos høns

Dyrenes Beskyttelse tordner mod dem, Kvickly vil ikke længere have noget med dem at gøre, og blandt mange bevidste forbrugere klinger navnet mere og mere falsk. Buræg.

Ægtivisme

Lige siden Dyrenes Beskyttelse i foråret indledte kampagnen ’Ægtivist’, som vil nedbringe antallet af buræg i supermarkernes kølediske, har burhøns – og deres æg – præget mediernes fødevaredebat.

Kampagnen fra Dyrenes Beskyttelse har dog skabt en modreaktion blandt flere eksperter i dyreetik, Økologisk har talt med. Eksperterne minder om, at der også kan sættes spørgsmålstegn ved dyrevelfærden i den økologiske produktion.

Mere nuanceret debat, tak!

I forhold til en burhøne har en øko-høne nemlig en højere forekomst af bakterier og parasitsygdomme. Den er – logisk nok – også truet af rovdyr som fx ræven, så snart den stikker næbbet udendørs. Det mindre beskyttede liv fører til, at flere æglæggende øko-høns bliver aflivet eller dør, inden de skal slagtes, når man sammenligner med burhøns.

Højere dødelighed

Ifølge Fjerkrærådet var der i 2012 en dødelighed på 9 procent i besætninger med brune, økologiske høner, 8,5 procent i besætninger med hvide økologiske høner og 3,8 procent hos burhøner.

De tal må man tage højde for, hvis man vil skabe en nuanceret debat, mener Mickey Gjerris. Han er lektor i bioetik på Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

- Der er et billede af, at økologi udelukkende er ensbetydende med dyrevelfærd, og at det er de konventionelle landmænd, som er onde. Men økologien har også ulemper og problemer med dyrevelfærd, som forbrugerne bliver nødt til at acceptere i stedet for at tro, at de kan købe sig til god samvittighed, forklarer Mickey Gjerris.

Fakta og holdninger

- Det er en svær diskussion, da den både bygger på fakta, men i ligeså høj på holdninger. Begge produktionsformer rummer problemer. Hvad der er at foretrække, er helt op til den enkelte forbruger, og hvad han eller hun lægger vægt på inden for dyrevelfærd.

Svært at måle kvalitet af udeliv

Peter Sandøe er på samme linje. Han er sektionsleder ved Institut for Produktionsdyr og Heste, professor i bioetik ved Det Biovidenskabelige Fakultet og tidligere formand for Det Dyreetiske Råd.

- Personligt køber jeg selv økologiske æg, og hvis jeg var en høne, ville jeg nok vælge at være økologisk. Men så snart vi kigger på de ting, som vi kan måle - så som dødelighed og sygdomme - så har jeg pludselig svært ved at argumentere for mine valg. Debatten er svær, da ikke alle parametre er målbare. Det er umuligt at sige, hvad der er rigtigt og forkert, siger Peter Sandøe.

Bliv Økoven og få Magasinet Økologisk

Målbare fordele hos burhøns

Set ud fra tallene alene mener han, at der er tydelige fordele ved at være en burhøne, mens fordelene ved at gå ude, ved at få mere motion og adgang til sollys og frisk luft er sværere at måle.

- Selvfølgelig er det mest naturligt for høns at gå udenfor, men er du en svag høne langt nede i hakkeordenen i en stor flok, så er det mere trygt for den at sidde i bur. Når det kommer til naturlighed, vil en flok på 10-12 burhøns stadig være mere naturligt end en økologisk flok på 3000. Ikke fordi jeg skal tale varmt om burhøns, men det er nu engang de faktorer, vi kan måle, forklarer han.

Godt liv opvejer risici

Yvonne Johansen, dyrlæge og projektleder for fjerkræ i Dyrenes Beskyttelse, er ikke blind for, at økologiske og fritgående høns er mere udsatte end burhøns. Hun mener, at det er et område, som producenterne har gjort meget for at forbedre – og stadig bør arbejde med.

- Hønsene lever muligvis længere i bur, men når de ikke kan sprede deres vinger ordenligt, og når de ikke får hverken motion, sollys eller frisk luft, så kan man spørge sig selv, om det er et længere liv, som er værd at leve, spørger hun.

Sygdomme og rovdyr er en del af naturen

Yvonne Johansen mener også, at en højere dødelighed er et udtryk for, at dyrene lever naturligt.

- Sygdomme og rovdyr er nu engang, hvad der findes i den fri natur. Det må man desværre tage med, hvis hønsene skal udleve en naturlig adfærd og have en god og sund tilværelse, så længe de er i live. Det er ikke et velfærdsproblem for et dyr at dø, og vi mener helt klar, at et godt liv opvejer de risici, der er forbundet med at være ude.

Hvordan har de haft det før døden?

Flemming Haugaard er formand for Økologisk Landsforenings Æg- og fjerkræudvalg.

I sin egen produktion ved Bolderslev i Sønderjylland har han 18.000 høns, og hvert år forlader cirka 5,4 millioner æg hans staldanlæg.

I de seneste hold, Flemming Haugaard sendte til slagtning, var dødeligheden 6,9 procent. Altså noget under det generelle niveau for æglæggende øko-høns.

- For mig handler det om: Hvordan har man haft det før døden? Hvis jeg tager mig selv, så vil jeg hellere have et godt og rask liv til jeg er 85 år, i stedet for at være syg i mange år, før jeg fylder 100 år, siger Flemming Haugaard.

E.coli-bakterier dræber øko-høns

Han anderkender dog også, at der er en større risiko, når man tager hønsene ud af buret. Navnlig E.coli-bakterier i udearealet lige omkring staldbygningerne kan ifølge Flemming Haugaard slå igennem i dødsstatistikken i nogle besætninger.

- Det er svært at sige præcist, hvordan hønsene bliver smittet, men heldigvis lader meget til, at vi får mulighed for at vaccinere dem mod E.coli-bakterier pr. 1. oktober 2013.

Vi accepterer ikke tallene

Flemming Haugaard påpeger, at økologerne generelt arbejder med at holde et godt miljø i hønsegården. For eksempel ved at plante buske og træer, så rovfugle får sværere ved at slå ned. De kræver nemlig god friplads på grund af den vinkel, de flyver ned og angriber i.

- Og lad mig lige slå helt fast: Vi accepterer ikke dødelighedstallene, som de er nu, og de økologiske producenter er heldigvis meget modtagelige for at afprøve noget nyt. Vi har blandt andet forsøgt os med krydsninger mellem forskellige høner. Der har været nogle, der ikke var så gode i produktionen, fordi de stod for tæt sammen indendørs og tog ilten fra de bagerste. Men vi er virkelig nået et godt stykke vej med nye krydsninger, siger udvalgsformanden.

Dødeligheden er blevet nedsat

Dyreetikeksperten Peter Sandøe er da også helt med på, at der sker noget blandt økologerne.

- Nu har jeg fulgt det her i over 20 år, og tidligere var dødeligheden indenfor økologi tårnhøj. I dag er jeg meget imponeret af økologi-branchen, for dødeligheden er blevet markant nedsat. Jeg kan godt lide at være med der, hvor det rykker. Økologerne har udviklet systemet og opdrættet hønsene på en anden måde. Selv om det går langsomt, så går det den rigtige vej for økologien.

Fakta om øko-æg

  • Mere end 20 procent af de æg, der bliver solgt i supermarkederne, er økologiske. Samme tal for æg fra burhøns er omkring 60 procent.

  • Økologisk Landsforening vurderer, at den økologiske ægproduktion kan vokse meget mere – bl.a. fordi der i 2013 blev indledt en eksport af økologiske æg.

  • Økologiske høns må ganske vist kun leve i flokke på hver 3000 dyr, men mange øko-producenter har i dag flere flokke på ejendommen. Besætninger på 9000-18.000 høner, fordelt på flokke med hver 3000 dyr, er meget udbredt. Der er dog også producenter med 24.000, 36.000 og en enkelt med 80.000 høner.

Hverdag for en æglæggende burhøne

  • Hønen skal have mindst 750 cm2 i buret. Det svarer til et A4-ark plus et postkort – eller 13 høns pr. m².

  • Buret har et hæl­dende netgulv samt sider og lofter af net eller metaltremmer, og de står typisk i lange rækker med flere etager.

  • Der må sidde 10 høns i et bur.

  • Hønsene kommer aldrig ud, og der er ikke krav om dagslys i stalden. De har heller ikke plads til at gå, løbe eller strække vingerne, men de har dog strøelse, reder og siddepind i buret.

  • Næbbene må ikke længere trimmes. Det har et stort flertal af producenterne i hvert fald lavet en frivillig brancheaftale om.

Hverdag for en æglæggende øko-høne

  • Hønen går i flokke fra omkring 1000 op til 3000 pr. besætning/staldafsnit.

  • Der går op til seks høns pr. m² i hønsehuset, hvor de har adgang til redekasser og siddepind samt strøelse på mindst en tredjedel af gulvarealet. Der skal være dagslys i stalden.

  • De har også adgang til udendørsareal på mindst fire m² pr. høne.

  • Næbbet må ikke trimmes.

  • Foderet er økologisk, og hønsene skal have adgang til grovfoder, som fx kan være frisk grønt el. ensilage.

Læs flere artikler om økologi fra Magasinet Økologisk


Artiklen findes i magasinet Økologisk #24 Efterår 2013