Giftrester i 9 ud af 10 bananer

Pesticider fra den konventionelle bananproduktion sætter sig ikke bare på skrællen, men kravler også ind i frugtkødet. Kun i ét enkelt tilfælde siden 2009 er der fundet rester af én type pesticid på en økologisk banan solgt i Danmark.

Pesticider i konventionelle bananer

Når du køber en konventionel banan, så får du i 9 ud af 10 tilfælde også sprøjtegifte med i handlen. Endda nogle af de virkeligt grove.

Det viser Fødevarestyrelsens årlige rapport ”Pesticidrester i Fødevarer” gang på gang.

Af den seneste rapport fremgår det, at myndighederne i 2012 lavede 50 analyser af konventionelle bananer. Kun i tre af prøverne var der ingen spor efter sprøjtegifte, også kaldet pesticider.

I de 47 andre prøver blev der gjort 104 fund af i alt otte slags sprøjtegifte i hver banan.

Overskrider ikke grænseværdien

Ingen af sprøjtegiftene blev dog fundet i en mængde, der oversteg halvdelen af EU’s grænseværdi. Og efter sundhedsmyndighedernes opfattelse er der således ingen risiko ved at spise bananer med et så lille indhold af sprøjtegift.

Det er alle eksperter dog ikke enige i. En af dem er Helle Raun Andersen, lektor, cand. scient. og ph.d. på afdelingen for Miljømedicin på Syddansk Universitet. Hun kalder den nuværende risikovurdering forældet:

- Det er også først nu, at man er begyndt at undersøge den såkaldte cocktaileffekt. Det vil sige effekten af at blive udsat for flere stoffer på én gang. Jeg er langtfra sikker på, at grænseværdierne er lave nok.

Giften går i kødet

Som glad bananspiser kunne du måske være ligeglad med sprøjtegiftene. Sidder de ikke kun på skrællen? Nej. Flere af dem er såkaldt systemiske stoffer, som trænger ind i hele planten – og derfor også ind i frugtkødet på selve bananen.

Det uafhængige svenske researchfirma Testfakta offentliggjorde i august 2013 en laboratorietest af fem konventionelle bananer. Alle fem havde i deres frugtkød rester af et eller flere af fem forskellige aktivstoffer. Hov! Det ord kræver lige en forklaring. Hvert sprøjtemiddel indeholder både fyld- og aktivstoffer, og det er aktivstofferne, som giver giftvirkningen på for eksempel ukrudtsplanter.

Thiabendazol er det mest udbredte

På fødevarestyrelsens liste over aktivstoffer fundet på bananer fra danske butikker i 2012, går fire stoffer fra den svenske test igen.

Det mest udbredte aktivstof er thiabendazol. Det blev fundet i 42 af de 50 konventionelle bananer i den danske 2012-kontrol.

Stoffet er så giftigt for vandmiljøet og nedbrydes så langsomt, at det i 1994 blev forbudt som sprøjtemiddel i Danmark. Dog må det fortsat bruges til træbeskyttelse indendørs.

Imazalil er det næst-mest udbredte

Det næst-hyppigste pesticid i bananerne er imazalil. Det blev i 2012 fundet i 38 af de 50 bananer. I Danmark må imazalil kun bruges til at behandle læggekartofler, inden de skal på lager, og derefter må kartoflerne ikke anvendes til menneskeføde eller dyrefoder.

Bliv Økoven og få Magasinet Økologisk

Ét giftfund i en øko-banan

Det svenske firma Testfakta fik også analyseret fire økologiske bananer for indhold af sprøjtegifte – uden at finde noget.

Fødevarestyrelsen undersøger også økologiske bananer for rester af pesticider. I årene 2009-2012 undersøgte styrelsen sammenlagt 17 økologiske bananer, uden der blev gjort et eneste fund.

Men i 2013 har de danske myndigheder faktisk fundet sprøjtegiften azoxystrobin i en af ti økologiske bananer, de testede for pesticider.

Fundet ligger langt under grænseværdien

Der er ganske vist kun fundet en mængde på 0,025 milligram pr. kg, hvilket er mindre end en tiendedel af, hvad der er fundet af samme stof i konventionelle bananer. Og langt under den grænseværdi på 3 milligram pr. kg, der gælder for azoxystrobin på konventionelle bananer.

Men azoxystrobin må, ligesom andre sprøjtegifte, slet ikke findes i/på økologiske varer. Og hvis ikke der var gået halvanden måned fra bananen blev udtaget til prøve, og til analyseresultatet lå klart, ville hele det pågældende parti bananer være blevet kasseret som økologiske. Men i dette tilfælde var bananerne både solgt og sikkert spist, inden resultatet af analysen var klar.

Fødevarestyrelsen har ingen konkret viden om, hvordan aktivstoffet azoxystrobin var havnet på den undersøgte øko-banan. Altså om det var som følge af bevidst snyd eller en utilsigtet forurening.

Bananens rejse: Fra tropisk jord til nordens bord

Planten

En bananplante ligner en palme, men er botanisk set en urt - faktisk verdens største urt. Den er altså mere i familie med jordbær end med træer.

En bananplante vokser op og danner én klase bananer i løbet af et år. Klasen høstes før bananerne begynder at blive gule, og samtidig fældes planten.

Nye planter vokser op af sideskud, som skyder op fra rødderne af moderplanten, når den er cirka ni måneder gammel. Kun ét af skuddene får lov at vokse op og danne bananer.

Rejsen

Når bananerne er høstet, sejles de til en stor havn i Europa, fx Hamborg eller Antwerpen. Derfra går turen videre med et mindre skib eller lastbil. Under hele transporten opbevares bananerne i en temperatur på 13,3 grader, som holder dem optimalt friske.

Modning

Fremme i Danmark modnes bananerne i særlige modnings rum med luftarten etylen. Samtidig hæves temperaturen over de 13,3 grader. 

Etylenen i modningsrummene er lavet kunstigt, men luftarten dannes naturligt af alle frugter – især æbler. Så vil du hurtigt modne nogle bananer, så læg dem i en skål med æbler.

Efter nogle dage i modningsrummet  er bananerne blevet gule, men spidserne  er dog stadig grønne. På dette stadie køres bananerne ud til butikkerne, så du kan købe dem.

Læs flere artikler om økologi fra Magasinet Økologisk


Artiklen findes i magasinet Økologisk #28 Efterår 2014