Du får flest giftrester i udenlandsk frugt

To tredjedele af konventionel frugt i danske butikker indeholdte i 2012 rester af sprøjtemidler. Mest er der i udenlandsk frugt, men det danske er også med på giftvognen.

Pesticidrester i din mad

Bananer, citrusfrugter og ribs fra udlandet. Eksempler på frugt, hvor du næsten kan være sikker på at købe rester af sprøjtegift med hjem sammen med de ellers sunde sager.

Økologi = pesticidfri kost

Det viser analyser fra Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Fødevarestyrelsen, år efter år: Der bliver fundet en række forskellige sprøjtegifte i cirka to tredjedele af det konventionelt dyrkede frugt, der bliver solgt i danske butikker. Generelt er der oftere gift i det udenlandske end i det dansk dyrkede, og navnlig i eksotiske frugter.

Derfor er bedste råd også, hvis du gerne vil undgå giftrester, ikke at købe konventionelt dyrket frugt, især det udenlandske. Og hvis indholdet af din frugtkurv er økologisk, er du altså godt på vej mod en mere pesticidfri kost.

Flest pesticidrester udenfor EU

Fødevarestyrelsen fortæller i seneste årsrapport om sprøjtegift i maden, Pesticidrester i fødevarer 2012, at der det år var rester af sprøjtegift (pesticider) i 58 procent af dansk dyrket frugt. For frugt dyrket i andre EU-lande var tallet 69 procent, og for frugt fra lande udenfor EU var det 74 procent.

Til sammenligning bliver der i konventionelt dyrkede grøntsager fundet sprøjtegift i 13 procent af de dansk dyrkede. Det samme gjaldt for 50 procent af grøntsagerne fra andre EU-lande og for 36 procent af grøntsagerne fra lande uden for EU.

Køb efter sæson

Camilla Udsen, seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk, anbefaler dig at købe dansk, hvis du ikke har mulighed for at købe økologisk af alt det grønne.

- Det er også altid en god regel at købe frugt og grønt efter sæsonen, hvor det er billigst og bedst. Så er det også lettere at prioritere det økologiske, tilføjer Camilla Udsen.

Æbler giver flest giftrester

Navnlig æbler og pærer bonner højt ud i analyserne af gift i maden. Faktisk tegner æbler sig for cirka 30 procent af alle de rester af sprøjtegift, danskerne indtager – og æbler topper helt suverænt listen over de 25 afgrøder, der er i myndighedernes fokus, fordi de udgør den største risiko for, at danskerne indtager pesticidrester med kosten. Dels fordi vi spiser mange æbler, og dels fordi konventionelle æbler bliver sprøjtet meget, blandt andet for at give æblerne en længere lagertid, så de ikke rådner efter nogle måneder.

Fra 2008 til 2012 fandt DTU Fødevareinstituttet giftrester i 59 til 83 procent af de undersøgte importerede æbler, mens 24 og 45 procent af de danske indeholdt giftrester. I 2012 blev der fundet mere end en type pesticidrest i 16 ud af 55 undersøgte æbler. På et af de udenlandske æbler blev der endda fundet fem forskellige giftrester.

Også fund i øko-varer

Selv i økologisk frugt og grønt er der en sjælden gang imellem rester af sprøjtegifte. I 2012 fandt DTU Fødevareinstituttet gift i 3 ud af 217 prøver af økologiske fødevarer, svarende til 1,4 procent. To af de tre blev vurderet til at være ikke-tilsigtede forureninger. For eksempel ved at sprøjtegift fra en konventionel mark med vinden er blevet ført hen til en økologisk mark. Kun i en af sagerne – en appelsinjuice fra Italien – blev det vurderet, at der var tale om en bevidst overtrædelse af økologireglerne.

Bliv Økoven og få Magasinet Økologisk

Ingen risiko – eller hvad?

Næsten alle fund af sprøjtegift i konventionelle varer i 2012 – og alle tre i økologiske – var under myndighedernes grænseværdi. Efter sundhedsmyndighedernes opfattelse er der heller ingen risiko, når man indtager gift i de små mængder, der er tale om.

Kombinationseffekter

Alligevel anbefaler Camilla Udsen fra Forbrugerrådet Tænk, at du undgår så mange giftrester som muligt.

- Pesticidrester under grænseværdierne udgør ikke en akut sundhedsfare. Samlet set er det også klart sundere at vælge konventionelt end slet ikke at spise frugt og grønt. Vi mener dog, at der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til kombinationseffekter fra forskellige pesticider og kilder, når grænseværdierne fastsættes. Vi ved, der findes pesticider med hormonforstyrrende effekter, som man ikke kender nok til. Derfor er det en god idé at minimere dit indtag af pesticider mest muligt, siger Camilla Udsen.

Forældet risikovurdering?

Samme holdning har en del forskere. En af dem er Helle Raun Andersen, lektor, cand. scient. og PhD på afdelingen for Miljømedicin på Syddansk Universitet.

Hun finder den nuværende risikovurdering af pesticider forældet og anbefaler, at man begynder at teste for stoffernes hormonforstyrrende virkninger.

Børn i farezonen

- Jeg er langtfra sikker på, at grænseværdierne er lave nok. Det er for eksempel først nu, at man er begyndt at undersøge den såkaldte cocktaileffekt. Det vil sige effekten af at blive udsat for flere stoffer på én gang, siger hun.

Især fostre og små børn kan tage skade af for store mængder pesticider. Men ifølge Helle Raun Andersen er det altså svært at vide, hvor grænsen for den skadelige virkning går.

Giftsresternes top 20

Ud fra tallene kan du se, hvor mange procent af prøverne, der indeholdt sprøjtegift, da DTU Fødevareinstituttet analyserede forskellige slags frugt og grønt i 2012. Alle produkter på listen er konventionelt dyrket. Listen indeholder kun produkter, hvor der er analyseret mindst fem prøver.

  1. Ribs, udenlandske: 100 %

  2. Lime: 100 %

  3. Appelsiner: 98 %

  4. Grapefrugt: 96 %

  5. Mandariner, klementiner: 96 %

  6. Bananer: 94 %

  7. Citroner: 92 %

  8. Mango: 90 %

  9. Jordbær, danske: 85 %

  10. Vindruer: 84 %

  11. Nektariner: 84 %

  12. Æbler, udenlandske: 78 %

  13. Tomater, udenlandske: 76 %

  14. Papaya: 75 %

  15. Jordbær, udenlandske: 69 %

  16. Agurker, udenlandske: 67 %

  17. Blommer, udenlandske: 63 %

  18. Bønner med bælg, udenlandske: 60 %

  19. Blåbær, udenlandske: 50 %

  20. Vandmeloner: 50 %

Læs flere artikler om økologi fra Magasinet Økologisk


Artiklen findes i magasinet Økologisk #27 Sommer 2014