Grisene synes, at solskin er dejligt

Mange forbinder dyrevelfærd med muligheden for at udfolde sig naturligt. Vi har besøgt en af de økologiske gårde, hvor øko-grisene har plads til at vifte med halen.

Lyden af plaskende vand får den 300 kilo tunge so til at rejse sig. Langsomt. Det er en varm sommerdag, så det store dyr tager den med ro. Tine Thybo, der driver det økologiske landbrug Johannesminde nær Skanderborg, står med en vandslange. Hun er i gang med at lave en kølende mudderpøl til grisene. 

- Sådan en dag som i dag, er de ude alle sammen. Det må jo betyde, at de synes, at solskin er dejligt. De har jo valget, og de går ind, når det regner, siger Tine Thybo.

Frisk luft og god plads

Søerne ligger ved deres hytter og holder et vågent øje med smågrisene, der løber rundt og gemmer sig bag de knæhøje kamiller.

Tine løfter vandslangen. Vandet springer i en blød bue og lander i det hul, der plejer at være mudderpøl. Jorden tørrer ud i solvarmen. På de varme dage er Tine, hendes mand Jan og deres medarbejdere ofte ude og skille vandslangerne ad, så vandet kan løbe ind til grisene. Dem producerer folkene på Johannesminde omtrent 2000 styk af om året.

Soen trasker over til vandet og bryder den bløde stråle med ryggen, inden hun lægger sig i mudderet. Trynen rammer jorden først, og langsomt bøjer hun bagbenene og sænker maven ned, inden hun ruller om på siden i det kølende mudder. Kunne en gris tale, så kunne man sikkert høre hende udbryde: ”Ahhhhhh!”

Dyr skal kunne udfolde deres natur

Det er den slags scener, danske forbrugere efterspørger. I hvert fald når de bliver spurgt til, hvad de forbinder med begrebet ”høj dyrevelfærd” hos Danmarks landbrugsdyr.

I en undersøgelse lavet af Coop for to år siden blev 2007 repræsentativt udvalgte danskere bedt om at prioritere en række udsagn med værdierne 1, 2, 3 og så videre. Topscoreren var: ”Dyrene skal have plads til at udfolde sig naturligt”. Det satte 65 procent et 1-tal ved. Nummer to på listen var: ”Dyrene skal have et lavt medicinforbrug”. Det udsagn satte 35 procent af de adspurgte et 1-tal ved.

Økologi er frihed for dyrene

Jesper Lassen er lektor i fødevaresociologi på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet. Han mener, at den økologiske produktion forbindes med det naturlige, som de fleste lægger vægt på.

Mange forbrugere forbinder dyrevelfærd med muligheden for at udfolde sig naturligt.

Begrebet frihed er vigtigt. En høne skal for eksempel have mulighed for støvbade og en gris for at rode i mudder. Det er også vigtigt for mange, at dyrenes integritet ikke krænkes – en gris har ret til at have en hale, ellers er den ikke en rigtig gris, siger Jesper Lassen.

Grise - hvad er forskellen?

Konventionelle grise lever inden hele livet

Netop den krøllede hale er en synlig forskel på den konventionelle og økologiske produktion. Konventionelle svin halekuperes systematisk – og derfor har over 95 procent af dem ingen hale. Det er ikke tilladt hos økologerne, der også giver plads til, at grisene kan vifte med halen under den frie himmel: Konventionelle svin lever hele livet inde, mens de økologiske svin har adgang til udearealer.

Og så er medicinforbruget blandt smågrisene omtrent 20 gange lavere hos økologerne. Det hænger sammen med, at de konventionelle smågrise får diarré, fordi de vænnes fra deres mor efter tre til fire uger. Hos økologerne må smågrisene først fravænnes efter syv uger.

Bliv Økoven og få Magasinet Økologisk

På dyrenes præmisser

Ude på marken hos Tine Thybo kan smågrisene løbe frit rundt mellem foldene. Så længe de får mad fra deres mors patter, skal de nok vende hjem igen. 

- Grisen har en virkelig god lugtesans, så de har ingen problemer med at vide, hvem der er deres mor. Det er kun os, der måske er i tvivl af og til, forklarer Tine Thybo.

For fotografens skyld fløjter hun efter små-grisene. Hun vil gerne lokke dem tættere på
, men smågrisene er fløjtende ligeglade. De løber rundt omme bag soen og kommer kun så tæt på fotografen, at de lige præcis kan få del i formiddagens vandplaskeri.

Grisen er et flokdyr 

Tine Thybo forklarer, at grisen er et flokdyr. De smågrise, der starter livet sammen på marken, følges ad som ok hele vejen til slagtning. For Tine Thybo handler det om at give dyrene et naturligt og stressfrit liv. 

- Når vi producer økologisk kvalitetskød, så starter dyrevelfærden fra dyret bliver født. Alle dyr skal behandles, som vi selv gerne vil behandles. Det betyder god plads, frisk luft, frisk føde og så naturlige forhold som muligt. Selv om det ikke kan lade sig gøre i praksis,
 så ville jeg helst lade dyrene løbe frit rundt derovre, siger Tine Thybo og peger på skoven, hvor sommervinden sagte skubber til bladene.

Johannesminde kåret til Årets Dyreven

Den slags holdninger afspejler en økolog, der gør noget ekstra for dyrenes velfærd. Og som var medvirkende til, at Dyrenes Beskyttelse kårede parret bag Johannesminde til Årets Dyreven i 2011. I Dyrenes Beskyttelses begrundelse lød det: ”I alle led af produktionen tænker parret dyrevelfærd. De har for eksempel valgt at bruge en lokal, økologisk slagtermester, som bor blot 7 kilometer væk, således at dyrene bliver transporteret til slagtning uden at lide unødig overlast.”

En høne skal for eksempel have mulighed for støvbade og en gris for at rode i mudder

”Mange forbrugere forbinder dyrevelfærd med muligheden for at udfolde sig naturligt. Begrebet frihed er vigtigt. En høne skal for eksempel have mulighed for støvbade og en gris for at rode i mudder.” 

- Vi prøver at køre det her så meget på dyrenes præmisser som muligt. Så derfor gør vi egentlig så lidt, som vi kan komme afsted med. Vi kastrerer hannerne og vaccinerer soen, fordi det skal vi. Men det er det. Ellers rører vi aldrig ved dem, for det kan de ikke lide, siger Tine Thybo fra gården, der selv sælger omtrent 20 procent af sit svinekød direkte via egen gårdbutik. Resten går via slagteriet Friland ud i butikkerne i detailhandlen.

Video: Vælg økologi fordi du støtter øget dyrevelfærd

Fra smertensbarn til salgsboom

Henrik Hindborg er markedschef i Økologisk Landsforening. Han forklarer, at kødsalget i mange år er blevet kaldt ”et smertensbarn” for økologien i Danmark. Så sent som i 2012 var markedsandelen på svinekød kun 1,5 procent. Den generelle andel var på 6,8 procent - den højeste i verden - mens kategorier som mælk og æg var (og er) over hhv. 30 og 25 procent.

- Merprisen på kød har i mange år været
ret høj og tilgængeligheden omvendt lille - sammenlignet med mælken. Kød er et dyrere produkt at fremstille økologisk. For eksempel er det økologiske foder dyrere, og produktionsformen kræver mere tid af landmanden. Det giver en merpris, der blev forstærket af detailhandlens avancepolitik. De lagde den samme avancesats i procent på både konventionelt og økologisk kød. Og så kom momsen oveni. Det gjorde merprisen kunstig høj, og det begrænsede salget, siger Henrik Hindborg.

Stigning i salg af svinekød 

Men de seneste to år er der kommet andre kødboller på den økologiske suppe. Fra 2012 til 2014 steg salget af svinekød med over 60 procent, og markedsandelen var i 2014 på 2,7 procent, mens den generelle andel ”kun” var vokset til 7,8 procent. I samme periode steg kyllingekødssalget med over 144 procent, og salget af oksekød med mere end 32 procent.

Ifølge markedschefen skyldes salgsboomet lavere priser og en bedre tilgængelighed.
 En udvikling, som Coop-koncernen for alvor skubbede i gang i begyndelsen af 2015.

Samarbejde om Coops madmanifest

- Økologisk Landsforening har samarbejdet tæt med Coop om at udvikle koncernens nye Madmanifest. Coop og Økologisk Landsforening vil sammen fordoble det økologiske salg frem til 2020. Coop har også sat priserne ned på en stor del af deres økologiske varer, herunder kødet. 

Vel at mærke uden at tippe udgiften over på kødproducenterne. De har sat avancerne ned og ser det som en investering, fordi de kan sælge større mængder af økologiske varer. På den måde bliver deres samlede indtjening på økologien den samme men til større glæde for forbrugerne, vurderer markedschef Henrik Hindborg.

Der er blevet travlt i gårdbutikken

På Johannesminde mærker de også den stigende efterspørgsel. Siden de overtog gårdbutikken i 2008, er omsætningen seksdoblet. Ifølge Tine Thybo er det oplysning, der er med til at gøre den store forskel for salget.

- Når forbrugerne ved, hvad forskellen er, vil de også betale lidt mere for dyrevelfærden, siger Tine Thybo og fremhæver nogle af de forbrugerkampagner for økologisk kød, som Økologisk Landsforening har stået bag.

Besøg øko-grisene til Sofari 

Johannesminde er også en af de elleve værtsgårde ved eventen Sofari, som Økologisk Landsforening er med til at arrangere. Den blev senest holdt i maj, hvor i alt ca. 7000 forbrugere valgte at møde svinene ude på markerne og få viden om økologien. Omtrent 1200 af dem besøgte Tine og Jan, selv om vejret i det østjyske søhøjland var lidt gråt.

Lev stærkt, dø ung?

Selv om danskerne nu i højere grad efterspørger øko-kødet, så har svinebranchen også et stort paradoks. Dødeligheden er nemlig højere end i den konventionelle produktion. Der findes ikke præcise tal, men hos økologerne er den ca. 33 procent, mens den kun er omtrent 21 procent hos de konventionelle smågrise.

Den mere naturlige produktion, hvor grisene lever hele eller dele af deres liv udendørs, og hvor fiksering af søerne ikke er tilladt, giver også et mindre kontrolleret miljø. Eksempelvis viser en undersøgelse fra Aarhus Universitet, at omkring 40 procent af dødsfaldene hos øko-smågrise skyldes, at soen kommer til at lægge sig på dem og klemme dem ihjel.

Dødelighed højest om vinteren

Antallet af døde smågrise hos Tine Thybo
er nede på syv procent om sommeren, men højere om vinteren, hvor grisene er mere inde.

De fleste smågrise, der dør, bliver kvalt under soen, inden for de første to døgn, mens de stadig er inde i grisehytten. Når først de kommer ud af hytten, dør de ikke, mener Tine. Den ret lave dødelighedsprocent om sommeren skyldes ifølge Tine, at grisene er mere ude, og især at soen ikke er stresset.

- En stresset so kaster sig ned på siden, når hun skal lægge sig. Og så bliver smågrisene fanget. Hvis soen er rolig, lægger hun sig ned på maven og vender sig derefter om på siden, så smågrisene kan komme til patterne.

Dødelighed kan forebygges

For at undgå at smågrisene dør inde i hytterne, er de bygget med skrå vægge. Ifølge Tine kan det hjælpe: Hvis soen skulle finde på at lægge sig ned på siden i stedet for maven, så rammer hendes ryg den skrå væg, inden hun rammer gulvet. Så er der et lille hulrum under den nederste del af de skrå vægge, hvor smågrisene kan undslippe klemmedøden. 

Mudder som solcreme

Fødevaresociologen Jesper Lassen mener, at forbrugerne godt kan acceptere den slags.

- Selvom svinene kan have det dejligt ude i naturen, så er der tendenser til, at befolkningen godt kan leve med de risici, det medfører. De ser dem som en acceptabel pris for mere naturlighed, siger Jesper Lassen.

Han og forskerkollegaerne undersøger løbende vores holdninger til dyrevelfærd hos landbrugsdyr. Intet lader til, at vores holdninger har ændret sig de seneste par år. Derfor vurderer også han, at det stigende øko-kød- salg hænger sammen med prisfaldet i detailhandlen og et større udvalg af udskæringer. 

Tine er ved at være færdig med at vande soen ude på marken. Bag soen løber smågrisene rundt. De er fire uger gamle, og de fleste af dem er rødbrune, men to er lyserøde, selv om de er fra samme kuld.

Tine forklarer:

- Det er ligesom, at nogle mennesker har mørkt hår og andre lyst. Nogle grise bliver mørke, og andre bliver lyse. De røde grise kan bedre tåle solen og varmen, men når grisen er mørk, bliver sværen på flæskestegen også mørk – og så kan jeg ikke så nemt sælge den. 

Ifølge Tine burde forbrugerne derfor efterspørge udelevende grise med mere farvepigment i huden, fordi det er bedre for dyrene. 

- En lyserød gris bliver solskoldet, siger Tine, og forklarer at mudderbadet ikke bare er kølende, men også fungerer som solcreme.

Tendensen med, at vi vil have kød fra dyr, der har haft det rigtig godt, vil forstærkes. Det er den helt kompromisløse holdning fra især unge og småbørnsfamilier. Så fremover kan flere landmænd også blive økologer og lukke dyrene ud under åben himmel.