Hvad æder køerne?

Her ser du forskellen på det sommerfoder, køerne gennemsnitligt får i konventionelle og økologiske malkebesætninger. Den største forskel er, at alle øko-køer får frisk græs, mens konventionelle køer typisk får majsensilage i stedet.

Menuen for en økologisk ko

Frisk kløvergræs: 28,3 %

Økologiske køer skal på græs mindst seks timer hver dag hele sommerhalvåret. Det gør økologen for at give køerne motion og et mere naturligt liv. Hertil hører masser af frisk kløvergræs. Kløver har også den fordel, at det kan fiksere næringsstoffer fra luften. For en økolog er det sammen med dyregødning helt nødvendigt, da græsset skal have næring at vokse af. En økolog må ikke bruge den kemisk producerede kunstgødning, der er udbredt hos de konventionelle kollegaer. Her er der heller ikke krav om, at køerne skal på græs. Da over 84 procent af de konventionelle køer lever hele livet inde i stalden, er der til sammenligning blot 2,7 procent frisk græs i deres sommerfoder.

Græsensilage: 29,6 %

Når øko-køerne opholder sig i stalden, bliver de især fodret med græsensilage. Nogle økologer vælger også at køre græsensilage ud på marken, så køerne har en madpakke, de kan gumle af, når de er ude. Ensilagen er typisk høstet på økologens egne græsmarker, og en økolog har typisk plantet en blanding med fem forskellige græsser og bælgplanter som for eksempel kløver. Landmanden fremstiller ensilage ved at høste græs eller majs ude på marken, presse det og pakke det lufttæt. For eksempel i de hvide bigballer, du ser på mange marker om sommeren. Inde i bigballerne opstår en gæringsproces, der svarer til at fremstille surkål. Gæringen øger foderets holdbarhed, uden at næringsværdien falder betydeligt.

undefined

Kraftfoder: 13,1 %

Kraftfoder er et letfordøjeligt foder med højt energiindhold. Frøpillerne kan være lavet af frøstande, soyabønner, korn, majs og ærter, der er forarbejdet, så køerne let kan optage det. En økologisk ko skal levere meget mælk, og derfor kan den have behov for ekstra meget protein. Udfordringen for en økolog er, at det er sværere at styre det rette miks af især kulhydrater, fedt og protein, koen har behov for. Når køerne er på græs, er det ganske enkelt sværere at analysere, præcis hvad hver enkelt ko får at æde, da det jo fx afhænger af græssets tilstand og vejret. Der er en direkte sammenhæng mellem foderet og dyrenes sundhed. Får en ko for eksempel for meget protein, så stiger risikoen for at få yverbetændelse.

undefined

Korn: 12,6 %

Kornet til køerne er typisk fra økologisk hvede og byg, hvor der hverken er brugt kunstgødning eller sprøjtegift i produktionen. Korn udgør sammen med blandt andet helsæd, græs og –ensilage den fodertype, der kaldes grovfoder. Det vil sige foder lavet af hele planten. Øko-køer skal have mindst 60 procent grovfoder i deres daglige menu, også om vinteren. Grovfoderet er godt for køernes fordøjelsessystem. Der er ikke et lignende krav i konventionelle besætninger.

undefined

Helsæd: 6,5 %

Helsæd er en foderafgrøde, hvor hele planten høstes og benyttes samlet, når den er hakket og ensileret. Fordelen for en økolog er, at han kan så såkaldte udlæg af græs eller kløvergræs i byg- eller byg/ærtehelsæd. Efter den tidlige høst af helsæden kan køerne afgræsse marken. Økologen kan høste helsæden med de samme maskiner, han bruger til at høste græs til græsensilage, og i forhold til udbyttets størrelse er maskinindsatsen relativt lille. I tørre år, hvor andre grovfoderafgrøder måske svigter, kan forsyningen med grovfoder suppleres med helsæd. Metoden er ret udbredt hos økologerne, men i den konventionelle foder er der kun ca. 2,3 procent helsæd, fordi køerne typisk får den mere energirige majsensilage i stedet.

undefined

Andet: 9,9 %

Resten af øko-køernes foder består blandt andet af majsensilage (5,2 %), hø-/grønpiller (1,7 %) og halm (0,9 %). Som al anden foder skal det være lavet af 100 procent økologisk dyrkede afgrøder, og der må heller ikke indgå gensplejsede planter.

Bliv Økoven og få Magasinet Økologisk

Menuen for en konventionel ko

Majsensilage: 29,4 %

Konventionelle køer får masser af majs. Det er blandt grundene til, at du ser mange majsmarker om sommeren. En konventionel landmand har i langt højere grad majs på sine marker, fordi majs er billigt foder med en høj næringsværdi. Men majs har også brug for masser af næring, når den vokser op. Den konventionelle landmand kan til forskel fra økologen bruge både kunstgødning og sprøjtegifte ude i majsmarken. Af samme grund kan han år efter år have majs på den samme mark, hvor en økolog altid roterer afgrøderne fra mark til mark, så han for eksempel har kløvergræs tre år på én mark, derefter et år med majs eller korn, og så et år med kløvergræs, evt. blandet med byg eller anden helsæd. Derfor er majs en langt vanskeligere afgrøder hos økologerne, og til sammenligning udgør majsensilage blot 5,2 procent af øko-køernes sommerfoder.

undefined

Græsensilage: 26,2 %

Ligesom i den økologiske produktion er græsensilage et hit i de konventionelle stalde. Men i forhold til en økolog er der klare forskelle i måden, en konventionel landmand dyrker råvaren til sin græsensilage på. Han må nemlig køre kemisk fremstillet kunstgødning ud på sine kløvergræsmarker. Det giver et højere udbytte fra græsmarken, men når der gødes, så indeholder ensilagen mindre kløver end hos økologerne. Som du måske kender det fra en græsplæne, så vokser græs heftigt, når det får gødning – og ude på en konventionel, kunstgødet mark udkonkurrerer græsset i højere grad kløveren end hos en økolog.

undefined

Kraftfoder + soyakager: 24 %

Konventionelle køer får en nogenlunde lige så stor andel af kraftfoder (12,7 %), som de økologiske (13,1 %). I samme kategori er blandt andet olieholdigt raps, skrå eller soyakager, der typisk stammer fra Sydamerika, hvor der er fældet store regnskovsområder for at gøre plads til soyamarker. En stor forskel er også, at foderet kan være produceret på basis af gensplejsede planter (gmo). I den økologiske produktion er der et totalforbud mod gmo. Den ret store andel af oliekager eller skrå viser også, hvordan konventionelle mælkeproducenter har lettere ved at styre sammensætningen af den kost, køerne får, fordi de typisk står på stald året rundt. Det er blandt årsagerne til, at ydelserne er lidt højere i de konventionelle produktioner end hos økologerne.

undefined

Korn: 9 %

Kornet til køerne er typisk hvede og byg, men hos den konventionelle landmand må der bruges både kunstgødning og sprøjtegift i produktionen af foderet. Korn-andelen er lidt mindre end hos økologerne, hvor den udgør 12,6 % af foderet.

undefined

Biprodukter: 4,1 %

En stor forskel på den konventionelle og økologiske produktion er brugen af biprodukter. Hos de konventionelle kan det være roeaffald, melasse, mask, valle og kartoffelpulp. Altså foderemner, som stammer fra fødevareindustrien, og som der sjældent er økologiske partier af. Ifølge statistikkerne indgår der stort set ingen biprodukter i de økologiske foderplaner.

Andet: 7,3 %

Resten af foderet i de konventionelle besætninger består blandt andet af frisk græs (2,7 %), helsæd (2,3 %) og halm (0,9 %). Også her må foderet være produceret på basis af kunstgødning, sprøjtemidler og gensplejsede planter.

Sådan har vi lavet sammenligningen

Tallene i vores beregninger stammer fra sommerhalvåret 2013. Procentsatserne er beregnet ud fra gennemsnittet af, hvor mange kilo tørstof af de enkelte foderrationer, køerne dagligt har optaget hos henholdsvis konventionelle og økologisk mælkeproducenter. Man måler i kilo tørstof, fordi vandindholdet i de forskellige typer foder er forskellige. En højtydende ko, der producerer 35-40 kg mælk om dagen, æder cirka 70 kg foder. Det svarer til omtrent 22 kg tørstof. Stor tak til Arne Munk og Finn Strudsholm hos Seges (tidl. Landbrugets Videncenter) for hjælpen med at tappe de statistiske tal-råvarer til artiklen.

Læs flere artikler om økologi fra Magasinet Økologisk


Artiklen findes i magasinet Økologisk #30 Forår 2015
Foto: Uffe Kjær, Moment Fotografi