Lone Vitus: Jeg ville bare gerne være landmand

Fra sit lille øko-landbrug nær Horsens blogger og skriver Lone Vitus med en klar røst i debatten om bæredygtighed, økologi og landbrug. Hendes mål er at få forbrugerne til at tage mere aktiv stilling, når vi køber ind. Vi har spurgt hende hvorfor.

Grise, gæs og geder. Det er bare nogle af de dyr, der bor på den økologiske gård med 28 hektar jord hos Lone og Søren. Parret lever af det, de selv dyrker og de indtægter, det giver. De dyrker æbler, røde druer og har en stor køkkenhave.

Men Lone er ikke kun landmand. Hun deltager yderst aktivt i debatten om dyrevelfærd, økologi og landbrug. Hendes facebookside, Lone Landmand, har over 6000 følgere, og hendes blog har ca. 100.000 sidevisninger om måneden. Hendes bog ”Mad vs. fødevarer – et opgør med den beskyttede atmosfære” medvirkede også til, at hun fik prisen Den Gyldne Grundtvig 2015, fordi hun ”formidler sin viden om og holdning til bæredygtighed og grøn omstilling på en skarp og vedkommende facon”. 

Hvordan kom du ind i landbruget?

Jeg ville bare gerne være landmand. Men da jeg er vokset op i et almindeligt hjem i Nordsjælland uden kontakt til landbruget, bliver man ikke bare lige landmand. Først blev jeg mejeriingeniør og flyttede til gården nær Horsens. En dag blev manden på nabogården syg, og så overtog jeg hele hans besætning af svin, nyfødte grise og store orner. Jeg forpagtede naboens gård i fem år, men fandt ud af, at det konventionelle landbrug ikke var min vej.

Hvad ændrede dit syn på det?

Først stillede jeg ingen spørgsmål til systemet. Jeg ville det bare enormt gerne og var vildt begejstret for at passe dyrene, men gradvist indså jeg, at jeg slet ikke kunne opfylde deres behov. Jeg lærte dyrene at kende, blev fortrolig med dem og deres signaler – og så kunne jeg se, at deres behov overhovedet ikke blev dækket. Og at det aldrig nogensinde ville ske. Husdyrtætheden i det konventionelle system, uanset om det er fjerkræ, grise eller køer indendørs, er voldsomt problematisk. Den giver stress og er grobund for en lang række sygdomme. Og jeg blev mere og mere frustreret over, at det var sådan, man er svineproducent.

”Myndighederne ved godt, at en række sprøjtegifte er skadelige. Derfor har de et grænseværdisystem, der dog kun vurderer enkeltstående giftstoffer. For mig er der ingen tvivl om, at de såkaldte cocktaileffekter medvirker til, at mange får kræft. Det er uretfærdigt, at myndighederne ikke varetager befolkningens interesse”.

Økologisk produktion: grise

Hvad får dig til at stejle mest?

Jeg er drevet af en uretfærdighed over, at så mange mennesker får påvirket og i værste fald ødelagt deres helbred af det, de spiser. I Danmark får en tredjedel af alle kræft. Det er jo fuldstændigt uhyrligt. Myndighederne ved godt, at en række sprøjtegifte er skadelige. Derfor har de et grænseværdisystem, der
dog kun vurderer enkeltstående giftstoffer. For mig er der ingen tvivl om, at de såkaldte cocktaileffekter medvirker til, at mange får kræft. Det er uretfærdigt, at myndighederne ikke varetager befolkningens interesse. Meget store økonomiske interesser er på spil, men forbrugerne betaler prisen.

Økologi er mad uden rester af sprøjtegifte

Hvordan reagerer konventionelle landmænd på din kritik?

Meget lidt. Og det er der ikke noget at sige
til. Har man en klynge af problemer – for det her er jo ikke bare ét problem – så har man
en rigtig dårlig sag og er bedst tjent med at holde lav profil. Det har heller aldrig været min hensigt, at kritikken skulle nå politikere, organisationer eller landbrugets top, for de har meget store interesser i, at systemet bliver fastholdt.

Så du vil hellere nå forbrugerne?

Ja. Landbrugets organisationer kommer ofte med den floskel, at de bare laver det, forbrugerne vil have. ”Hvis de vil have noget andet, så laver vi noget andet”. Derfor er forbrugerne nødt til at få mere indsigt i, hvad de spiser. Som det er nu, er det meget fristende at købe billige varer. Så det er bare så vigtigt at blive ved med at fortælle historien. Først når forbrugerne får viden og indsigt, kan de begynde at ændre deres valg. Det er jo en kæmpe stor skude at vende, fordi vi i rigtig mange år bare har stolet på myndighederne, der siger, at fødevarerne er sunde og gode. Det er simpelt hen ikke rigtigt.

Økologien har også sine dilemmaer. Hvad mener du om dem?

Det er problematisk, at økologer må sprede en vis del konventionel gylle fra eksempelvis svin på jorden. Her er økologien skredet fuldstændig fra det, der burde være udgangspunktet. Når man går på kompromis, er jeg sådan set ligeglad med, om det er i det økologiske eller det konventionelle system. Det er jo lige forkert – og noget, branchen må genoverveje. 

Og hvad skal forbrugerne gøre?

Det er jo grådigheden, der har været drivkraften i dansk landbrug i rigtig mange år. Den gør, at man presser systemerne, så det enkelte dyr ikke har en værdi i sig selv. Men i og med, at vi bruger de produkter, der kommer fra landbruget, står vi alle sammen i princippet bag de nuværende produktionsformer - og hvad dertil hører. Når vi køber produkterne, siger vi ikke fra. Det er os som befolkning, der skal tage afstand og sige fra. Det er et fælles ansvar, vi har.

 

Artiklen er en redigeret udgave fra Magasinet Økologisk, som alle Økovenner får tilsendt fire gange om året.

Bliv Økoven og få Magasinet Økologisk