Kemi vs. naturmidler i appelsiner

I en konventionel appelsinplantage bliver skadelige insekter og svampesygdomme slået ned med syntetiske sprøjtegifte. En økolog bruger i stedet mariehøns og naturmidler.

Økologiske appelsiner

Fang nogle mariehøner, og sæt dem ind mod fjenden. Måske kender du det gamle husmodertrick mod bladlus i yndlingsplanterne?

Samme trick bliver brugt i langt større målestok i en fire kvadratkilometer stor økologisk plantage i det sydøstlige Spanien, der er ejet af Rio Tinto – en af Europas største appelsinproducenter og blandt andet leverandør til flere supermarkedskæder i den danske Coop-koncern.

Mariehøns og andre rovinsekter

På en lille farm i den andalusiske, økologiske appelsinplantage avler de ansatte simpelthen mariehøns og andre rovinsekter. De ansatte sørger godt for de små seksbenede dyr, så de får en masse yngel, der kan vokse sig stor og få en glubende appetit på for eksempel bladlus, planteædende fluer og larver.

Efterhånden som ynglen er stor nok til at flytte hjemmefra, sætter medarbejderne de små rovdyr ud forskellige steder i plantagen. Her gør mariehønsene nytte ved at æde de bladlus, fluearter og andre insekter, som mæsker sig i appelsintræernes blade, blomster og frugter.

Den aktive avl og brug af rovinsekter er et eksempel på, hvordan der i en økologisk produktion arbejdes med naturen - og ikke imod den.

Konventionelle appelsiner

I konventionelle plantager er mariehøns ligegyldige. Her bliver de skadelige insekter i stedet bekriget med et rigt udvalg af varer fra den kemiske industri.

Sprøjter med chlorpyrifos mod insekter

Sprøjtegifte, der meget ofte findes rester af i de konventionelle appelsiner, du kan købe ude i butikkerne. Faktisk er appelsiner en af de mest sprøjtede råvarer, du overhovedet kan købe.

Et af appelsinavlernes mest brugte insektmidler er chlorpyrifos.

Stoffet er forbudt at bruge i Danmark, men der er rester af det i størstedelen af de konventionelle appelsiner, som sælges her i Danmark. Det blev senest konstateret i 2012, hvor de danske myndigheder tog stikprøver af 52 konventionelt dyrkede appelsiner. I 28 af dem var der rester af chlorpyrifos. Dog alle et godt stykke under grænseværdien.

Svampe slås også ned med kemi

Ud over de planteædende insekter er også skimmelsvampe en trussel mod udbyttet i både konventionelle og økologiske plantager.

Konventionelle appelsinavlere gør også brug af kemi mod skimmelsvampe. Et af de mest brugte svampemidler er imazalil, som i 2012 toppede listen over det pesticid, myndighederne hyppigst fandt i appelsiner. Det blev fundet i 48 ud af de 52 undersøgte appelsiner.

Økologerne bruger modstandsdygtige sorter

Økologiske appelsinavlere forsøger i stedet for kemi at holde skimmelsvampene i ave ved at dyrke sorter, som er modstandsdygtige over for nogle af svampearterne. De må også bruge nogle få traditionelle, naturlige midler imod svampeangreb, som kobber og svovl opløst i vand, ligesom et udtræk af en bestemt slags tang kan have en effekt.

Naturmidlerne efterlader ikke rester i de høstede appelsiner, men midlerne er heller ikke nær så effektive som pesticiderne. Og det er en af flere årsager til, at økologerne kun høster cirka tre fjerdedele af udbyttet i forhold til deres konventionelle kollegaer.

Bliv Økoven og få Magasinet Økologisk

Behandles også med gift efter høst

Selv efter høst fortsætter brugen af giftstoffer i den konventionelle produktion. Nu bliver frugterne nemlig overfladebehandlede med et lag voks, som er tilsat et eller flere kemiske midler mod de skimmelsvampe, der kan give mug på de velsmagende frugter.

Flere midler bliver anvendt: 2-phenylphenol, thiabendazol og det før nævnte imazalil. 2-phenylphenol bliver også brugt i forskellige desinficerende rengøringsmidler. Thiabendazol var tidligere et lovligt sprøjtemiddel i Danmark, men blev i 1994 forbudt til udendørs brug, da det nedbrydes meget langsomt og er giftigt for vandmiljøet.

2,7 forskellige pesticider per appelsin

I de 52 ikke-økologiske appelsiner, der blev taget ud til stikprøvekontrol i 2012, var der rester af 2-phenylphenol i de 18. i 19 af de 52 appelsiner var der rester af thiabendazol.

Myndighederne fandt flere andre pesticidrester ud over de fire omtalte. I 2012 indeholdt hver appelsin gennemsnitligt rester af 2,7 forskellige pesticider, mens det samme tal i 2013 var 2,6. I næsten alle tilfældene var indholdet af hvert enkelt pesticid dog under grænseværdien og er derfor ikke sundhedsfarligt, vurderer Fødevarestyrelsen.

Manglende viden om cocktaileffekten

Flere forskere mener dog, at der mangler viden om, hvad der sker i vores kroppe, når flere pesticider er til stede samtidig. For eksempel forskeren Helle raun Andersen fra Afdelingen for Miljømedicin ved Syddansk Universitet. Hun har flere gange udtalt, at den såkaldte cocktaileffekt gør hende usikker på, om grænseværdierne er lave nok.

Risiko for børns hjerner

En enkelt sprøjtegift har dog beviseligt meget uheldige bivirkninger. Flere undersøgelser har vist, at børns hjerner kan tage skade, hvis moderen er udsat for større mængder chlorpyrifos under graviditeten.

- Det er ikke sådan, at børnene bliver retarderede, men resultaterne tyder på, at de mister tre til fem point i intelligensmålingerne, når vi sammenligner med børn, hvis mødre ikke havde et højt indhold af stoffet i urinen, sagde den amerikanske professor i folkesundhed Virginia Rauh til dagbladet Politiken i maj 2013.

Organofosfater hos 99 % af børn i undersøgelse

Chlorpyrifos hører til en gruppe af sprøjtemidler kaldet organofosfater. De går bogstaveligt talt i blodet på mennesker, der spiser appelsiner og andre fødevarer med rester af stofferne, som for eksempel bananer. Det er blandt andet bevist i en undersøgelse af urinprøver fra 177 børn, udført på Syddansk Universitet i Odense og offentliggjort for to år siden. I 99 procent af børnene fandt man rester af et eller flere organofosfater.

Ufarligt, mener Fødevarestyrelsen, så længe indholdet af chlorpyrifos i fødevaren er under grænseværdien på 0,3 tusindedel gram pr. kilo.

Gift trænger gennem skrællen

Når myndighederne analyserer indholdet af pesticider, sker det ved at mose hele appelsinen med skræl, og så tester laboranterne på en prøve med rester af både skræl og frugtkød.

De fleste pesticidrester sidder i skrællen, som sjældent bliver spist.

– medmindre du river skrællen af til for eksempel en kage eller smoothie. Dog har det statslige tyske institut for risikovurdering beregnet, at ti procent af det thiabendazol, som appelsinerne overfladebehandles med, trænger ind i frugtkødet. For imazalil er tallet syv procent af stoffet, for chlorpyrifos tre procent og for 2-phenylphenol to procent.

Ingen voks på øko-appelsiner

Øko-appelsiner må ikke behandles med voks eller syntetiske giftstoffer efter høst. De fleste øko-appelsiner transporteres derfor nordpå uden behandling. Nogle økologer beskytter dem dog mod mug ved at bruge økologisk godkendte midler som hos Rio Tinto i Andalusien.

- Efter høst vasker vi al vores frugt med et middel, som er baseret på hvidløg. Det giver vores lagerrum en ret speciel lugt, men det er hundrede procent naturligt og kemikaliefrit. Og det er meget effektivt, oplyser Derek Davis fra Rio Tinto i Sydspanien.

Hvad plantagens opdrættede mylder af mariehøns så siger til den ret specielle lugt, det melder historien ikke noget om.

Hvad er forskellen på appelsinerne?

Økologiske

  • Fri for sprøjtegifte.

  • Dyrkes med mariehøns + naturmidler.

  • Behandles med fx hvidløg efter høst.

  • Ofte op til 25 procent mindre høst.

Konventionelle

  • Hver appelsin indeholder 2,7 forskellige slags pesticider.

  • Behandles også med gift efter høst.

  • Giften kan gennemtrænge skrællen.

Læs flere artikler om økologi fra Magasinet Økologisk


Artiklen findes i magasinet Økologisk #29 Vinter 2015