Ande-økolog: udeliv giver trivsel

Dyrenes Beskyttelse anbefaler danske ænder. Især de økologiske, fordi de går ude, har adgang til svømmevand og kan snadre løs i græs og grovfoder.

Anne Hjernøe har besøgt økologen Jørn Otte for at se badelandet – og smage på resultatet af produktionsmetoden. 

Da Anne Hjernøe og Jørn Otte er omkring ti meter fra flokken, rejser de første moulard- ænder sig op. De har ellers ligget roligt på maven. Nu reagerer de ret sky fugle på de høje, tobenede væsener, der nærmer sig. De stiller sig vagtsomt på deres andefødder og stirrer nervøst med det ene, sorte øje.

Fritgående og økologiske ænder kommer udenfor og har typisk adgang til grovfoder og svømmevand – det er god dyrevelfærd. 
- Dyrenes Beskyttelse

I et krat bag græsmarken fortsætter festen dog, som om intet var hændt. Det er som det lille køkken til en stor, privat fest – det er her, man snakker og hænger ud. Derinde i skjulet under træerne har ændernes deres bassiner. Nogle af ænderne står i vandet, vifter med halen, strækker halsen og ryster vingerne, så vanddråberne flyver ud til siderne.

Bade- og udeliv er stor forskel

At ænderne går ude og har adgang til et vandspejl, er ifølge Jørn Otte den store forskel på ham og hans konventionelle kollegaer. Når ællingerne har vokset sig store nok under varmelampe på nogle uger, så kommer de på græs. Her lever de resten af livet. Konventionelle ænder kommer ikke ud, og de har som regel heller ikke adgang til svømmevand.

- Når jeg ser ænderne plaske vand op på fjerdragten, og pudse løs på den med næbbet, kan jeg se, at det er helt naturligt for dem. Herude kan de tilfredsstille deres naturlige behov, og som landmand er det tilfredsstillende, at se ænderne trives, siger Jørn Otte.

Han har en lille andeproduktion. Her på gården Brunholm vralter i alt 500 moulard-ænder rundt. De er blot ét led i det, Jørn Otte kalder ”et retrætelandbrug”. Han har blandt andet også får, frilandsgrise, høns, kvier og en kæmpe køkkenhave. Gårdens varer afsættes lokalt, og for Jørn Otte er det at have ænder ”en naturlig del af et alsidigt, ekstensivt landbrug”.

Bliv Økoven og få Magasinet Økologisk

Ænder: Hvad er forskellen?

undefined

Dyrevenner anbefaler dansk and

Dyrenes Beskyttelse er ofte kritiske over for dyrenes vilkår i landbruget. Ikke mindst konventionelle slagtekyllinger, som er ”avlet til at vokse ekstremt hurtigt og til at få et stort brystparti. Slagtekyllingerne vokser fra 50 gram til to kilo på bare fem uger. Deres ben kan ikke følge med, og mere end 80 procent af kyllingerne kan ikke længere gå normalt”, som det står på foreningens hjemmeside.

Hvad angår konventionel andeproduktion i Danmark, er dyrevennerne dog positive: Dyrenes Beskyttelse ligefrem anbefaler forbrugere ”at købe dansk and, og helst økologisk, da danske ænder har langt bedre velfærd end udenlandske berberiænder”.

Andeguide belyser produktionerne

De største danske andeproducenter er gået sammen om deres egne standarder, som generelt sikrer ænderne ”en ret god velfærd”. For eksempel går de danske, konventionelle ænder i åbne huse med naturlig ventilation, dagslys og masser af halm på gulvet.

Dyrenes Beskyttelse har lavet en andeguide, hvor de samler data om 28 forskellige andeproduktioner i Europa. Hver enkelt produktion kan få fra nul til fem stjerner. Danske, konventionelle Peking-ænder får tre stjerner og ros for pladsforholdene. I toppen er dog de danske øko-produktioner med ”rigtig god plads og gode forhold”. De får fra fire en halv til fem stjerner.

dyrenesbeskyttelse.dk: Andeguide

Blodrus hos berberiænderne

Bundskraberne er de billige berberi-ænder fra Frankrig. Nul stjerner og kommentarer som ”for lidt plads, går inde, rutinemæssig næbkupering”. De har heller ikke adgang til svømmevand og går i flokke på op til 16.000 stk. Hos en økolog må der max være 3600 ænder af blandet køn i samme  ok. Ifølge andeguiden er der to tommelfinger- regler, når det kommer til dyrenes velfærd:

  1. Berberiænder får modsat de andre ænder kuperet næb og kløer, fordi deres tempera- ment ikke egner sig til at gå i store flokke. Derfor bliver dyrevelfærden for en berberi- and aldrig super god.
  2. Fritgående og økologiske ænder kommer udenfor og har typisk adgang til grovfoder og svømmevand – det er god dyrevelfærd. Ænder kan kun holde næb, næsebor og hoved rent, hvis de har mulighed for at dyppe hovedet i vand. Derfor er adgang til svømmevand vigtigt.

Martin Daasbjerg er en vestjysk storproducent af økologiske ænder. Han står også i spidsen for en virksomhed, der bl.a. samler tre store konventionelle andeproducenter og et rugeri. Den erfarne storproducent forklarer, at de danske andeproducenter er stoppet med berberiænder, fordi de er for aggressive.

- Berberiænder har tårne på næb og kløer – og lysten til at bruge dem. De kan finde på at slå hinanden ihjel. En af mine kollegaer havde engang berberiænder. En dag gik han ind i andehuset, og det hele lignede en slagtehal. Ænderne var gået amok i en blodrus. Det var det sidste berberihold i dansk andeproduktion, fortæller Martin Daasbjerg.

Holder mere fredelige ænder

I dag holder man herhjemme næsten kun de mere fredelige Peking- og moulardænder. Martin Daasbjerg har selv Peking-ænder.

- De er sociale dyr. De er gode ved hinanden og kunne ikke komme i tanke om at tage til genmæle, siger Martin Daasbjerg og roser også Pekingænderne for at være ufattelig hårdføre. Deres dun og fjerdragt gør, at ænderne kan tåle helt ned til under 50 graders frost.

Ænder kan kun holde næb, næsebor og hoved rent, hvis de har mulighed for at dyppe hovedet i vand. Derfor er adgang til svømmevand vigtigt. 
- Dyrenes Beskyttelse

Foderet gør også en forskel

Da Anne Hjernøe og Jørn Otte forlader folden, falder moulardænderne hurtigt til ro og læg- ger sig ned igen. Men næbet er næsten hele tiden i gang med at nippe græs og snadre løs. Ud over det friske græs, så er foderet ifølge Martin Daasbjerg en anden stor forskel mel- lem de konventionelle og økologiske ænder.

Han forklarer, at konventionelle ænders kost er mere ensidig. Omkring 70 procent er hvede, og 20 procent soyabønner. Og foderet kan være produceret ved hjælp af kemiske sprøjtemidler og gensplejsning. Det er no-go i øko-foderet. Ifølge Martin Daasbjerg er det sammensat af 14-15 forskellige øko-råvarer som havre, hvedeklid, solsikke og majs.

Foderet, badeturene og den øvrige moti- on medvirker ifølge Martin Daasbjerg til, at øko-ændernes brystkød er markant mørkere. Og så får deres lår langt mere blåtonet kød, fordi dyrene ”er sportstrænede”. Analyser, han har fået lavet, viser forskelle i fedtsyremikset:

Konventionelle ænder har et fedtindhold på cirka 29 procent, heraf er om- trent 70 procent sunde fedtsyrer. Økologiske ænder har normalt 22 procent fedt, men heraf er omkring 80 procent sunde fedtsyrer.

samvirke.dk: Kend din and

Andelivet ender efter max 14 uger

Undervejs fra andemark til gårdsplads spørger Anne Hjernøe Jørn, hvor længe en and kan leve. ”Flere år”, er hans svar. Men hans ænder slagtes efter fjorten uger. Det er endda længere end øko-kravene, der siger lidt mere end ni uger for moulardænder.

- Efter 14 uger er ænderne fuldt udvoksede. De er ikke børn længere, men teenagere, som skal have masser af foder. Der sker ikke så meget mere i deres udvikling – bortset fra at man risikerer, at kødet bliver mere sejt, jo ældre dyrene bliver, vurderer Jørn Otte.

Skal hans økonomi kunne hænge sammen, så skal ænderne slagtes. Det sker i et lille, mobilt andeslagteri. En god – om end dyr – løsning for små producenter som Jørn Otte.

Nyt slagteri forkorter transport

For de større producenter er sagen en anden. Det sidste danske slagteri for ænder og andre tunge fjerkræ lukkede i 2006, og siden er de danske ænder, gæs og kalkuner sendt til tyske, hollandske og polske slagterier. Derfor har ænderne – også de økologiske – været ude på lange transporter. Så selv om Dyrenes Beskyttelse anbefaler de danske ænder, understreger de også, at de lange transporter har negative konsekvenser for dyrevelfærden.

Men Martin Daasbjerg har haft et meget travlt efterår, fordi han og flere andre folk i branchen er ved at åbne et nyt slagteri. Han ser frem til igen at kunne sælge ænder, som er produceret og slagtet på dansk grund. Det nye slagteri også åbner op for, at flere producenter kan gå i gang med øko-ænder. På længere sigt er det også tanken at forædle fjerkræprodukterne, så forbrugerne kan få flere udskæringer frem for blot en hel and.

En snert af vildtsmag

Duften af stegte ænder suger frokost-opmærksomheden til sig. Anne Hjernøe har bænket sig indenfor hos Jørn Otte. Hans kone Susanne Andersen stiller et fad med gårdens egen, dampende varme andekød på bordet. Anne Hjernøe er generelt vild med ande- smagen, og hun bliver bestemt ikke sku et: - Smagen har den snert af vildtkød over sig, som jeg er så glad for.

Som i andre økologi- ske ænder er der simpelt hen mere smag for pengene. Den er mere dyrisk, vurderer Anne Hjernøe, der også fremhæver den senede struktur i kødet som noget positivt. Jørn Otte supplerer hende og peger på, at det er absolut er en fordel, at ænderne får masser af motion. Både hvad smag og struktur i andekødet angår.

Opskrift: Langtidsstegt and med sauce og brunede kartofler

Drop Disney-forholdet til dyrene

Efter den kraftige frokost triller en mæt Anne Hjernøe tilbage fra land til by i sin bil. - Det overrasker mig altid, at ænderne ikke får lov til at blive ældre. Det er altså nogens liv, der bliver kappet.

Jeg ved godt, at det ikke er kæledyr – som producent kan Jørn ikke have et Walt Disney-forhold til sine dyr. Det er noget, jeg skal arbejde med og ikke være så pylret, siger Anne Hjernøe. Men på den anden side er tv-kokken begejstret over de økologiske ænders muligheder for at røre sig udendørs og udfolde et mere naturligt liv – selv om det er kort:

- Jeg kan gode lide tanken om, at ænderne går frit. Ingen har det godt med at blive spærret inde – så jeg ved godt, hvilken and jeg selv ville foretrække at være – og hvilken and jeg vil spise til jul.

Læs flere artikler om økologi fra Magasinet Økologisk