Økologi er grøntsager uden sprøjtemidler

En økolog må ikke bruge sprøjtemidler mod ukrudt i gulerodsmarkerne. I stedet bruger han maskiner. Hos økologisk grøntsagsavler Mogens Hansen kræver ukrudtskrigen millimeterpræcision fra marts til maj.

Den økologiske grøntsagsavler Mogens Hansen bukker sig ned og hapser en blomsterlignende gevækst.

- Det her er en mælde, som er et meget almindeligt ukrudt herude på mine marker. Når der kommer varme nok, bliver den hurtigt op til en meter høj, forklarer Mogens Hansen. Det er den slags konkurrenter, hans økologiske gulerødder er oppe imod. Ukrudt, der vil tage både næringsstoffer, vand og de gode pladser i fuld sol fra de rødder, han lever af at sælge.

Vidste du, at næsten 40 procent af arealet med gulerødder i Danmark er økologisk?

Økologiske planteavlere har han travlt fra midt-marts til midt-maj, hvor cirka 90 procent af ukrudtsfrøene spirer. Gulerødder konkurrerer dårligt mod ukrudt i de første 2-3 måneder af væksten. Derfor har de fået masser af hjælp til at stikke 5-10 centimeter af deres grønne toppe op over jorden på denne solskinsdag i maj, hvor Mogens Hansen viser rundt på sine marker ved det østjyske gartneri Marienlyst.

Når Mogens Hansen og andre økologer skal bekæmpe ukrudt som mælder og tidsler, så må de ikke sprøjte med pesticider. I stedet luger, brænder og radrenser de. Og bruger systematisk list for at bekæmpe ukrudtet.

undefined  undefined

Falsk såbed mod tidlig ukrudt

Mogens Hansen stopper op ved en mark, hvor der endnu ikke er sået gulerødder. De sås i flere hold hen over sæsonen.
- Vi prøver at komme af med det meste ukrudt inden såningen, forklarer Mogens Hansen. Det gør Mogens og hans folk ved at køre traktoren gennem marken med en såkaldt bedhøvl. Den smider de øverste tre centimeter jord op i luften, så ukrudtsfrøene i de øverste jordlag begynder at spire. Så høvles marken igen, og de spirende frø bliver revet løs og tørrer ud. Angrebene gentages hver tiende dag, indtil gulerodsfrøene sås.

Konventionelle bruger kemi

Den mekaniske kamp er stort set unødvendig i den konventionelle produktion. Her bruger landmænd i stedet kemi med handelsnavne som Roundup, Reglone, Command CS og Fenix mod ukrudtet. Den slags kemisk fremstillede sprøjtemidler er naturligvis forbudte hos Mogens Hansen. En anden forskel mellem produktionsformerne er, at de konventionelle frø ofte bejdses med pesticider, inden de kommer i jorden. Heller ikke det er tilladt hos økologer.

Vidste du, at det økologiske areal udgør samlet set cirka otte procent af al dansk landbrugsjord.

Brænder ukrudtsspirer væk om natten

Ukrudtskrigen hos Mogens Hansen er ikke slut, når frøene af gulerødder og pastinakker er kommet i jorden. Den erfarne rodfrugtavler sætter sig på hug på en mark og roder lidt i jorden. En lille grøn spire dukker op.

- Så var det alligevel i rette tid, vi kom ud med brænderen, konstaterer han tilfreds. Med "brænderen" mener han den avancerede gasbrænder, som Mogens og hans folk trækker efter traktoren 2-3 gange i den periode, gulerødderne er ved at spire. Sidste tur skal køres meget præcist lige før, at de spirende rodfrugter bryder jordens overflade.

- De fleste ukrudtsplanter spirer lidt hurtigere end afgrøderne, så hvis vi brænder en dag for tidligt, kan vi risikere, at mere ukrudt når at spire i mellemtiden. Og hvis vi brænder nogle timer for sent, skader vi afgrøden. Ofte spirer pastinakkerne mellem klokken et og to om natten, så vi er tit ude og brænde ukrudt klokken elleve eller tolv om aftenen. Der her areal blev brændt i aftes, fortæller økologen.

Radrensning og knofedt

Millimeterpræcisionen er også afgørende i den sene fase af ukrudtskrigen, når afgrødernes toppe står tydeligt ude på marken. Mogens Hansen har ligesom de fleste andre større producenter for længst investeret i en såkaldt radrenser med gps-system. En rad er jordstriberne mellem rækkerne af gulerodsplanter, og en radrenser gør økologerne i stand til at rense for ukrudt mellem rækkerne. Radrenseren kører en tur gennem hver mark med gulerødder tre til fire gange, inden rødderne til sidst bliver hyppet.

Gammeldags knofedt er dog ikke helt gået af mode. Hver gulerodsmark håndluges stadig – men til forskel for tidligere kun en enkelt gang. På Mogens Hansens marker tilbringer omkring ti unge mennesker en dag på en traktoranhænger. De ligger fladt på maven med hovedet på en pandestøtte og bliver kørt ud over marken i et tilpas lavt tempo, så de kan nå at luge overlevende ukrudtsplanter væk, især nede i selve gulerodsrækkerne.

Stål og jord er økologens våben

Richard de Visser er grøntsagskonsulent hos Gartnerirådgivningen. Han har mange års erfaring med at rådgive de økologiske producenter af gulerødder rundt omkring i landet.

- For en økolog handler det især om hele tiden at være foran ukrudtet. Og der bruger han stål og jord. Han skal virkelig være på stikkerne, ellers er høsten dødsdømt. Gulerødderne er klare tabere, hvis de skulle spire op samtidig med ukrudtet, siger konsulenten.

Richard de Visser forklarer, at der ganske enkelt ikke er plads til at lave særligt mange fejl som økologisk producent. En konventionel landmand har flere muligheder. Han har en række forskellige sprøjtemidler at trække på. De kemiske behandlinger gør det klart nemmere at styre ukrudtet ude på markerne. Derfor ser man sjældent de falske såbede hos en konventionel, mens det er noget alle økologer bruger, lyder rådgiverens vurdering.

Vidste du at …

... næsten 40 procent af arealet med gulerødder i Danmark er økologisk? I 2015 var der i alt 2033 hektar med gulerødder. Af dem blev cirka 800 hektar dyrket økologisk. Det er 5 gange højere end andelen af økologiske marker som helhed. Det økologiske areal udgør samlet set cirka otte procent af al dansk landbrugsjord.

Læs flere artikler om økologi fra Magasinet Økologisk