Forsker: Pesticider i maden har sin pris

Gravide og små børn bør spise økologisk, mener læge og professor i miljømedicin Philippe Grandjean, der retter skarp kritik mod industrigifte - vores skrøbelige fosterhjerner er alt for dårligt beskyttet mod skaderne fra landbrugets pesticider.
Foto: Jacob Rosenvinge

Philippe Grandjeans kontor er som en hjerne, der stædigt holder sammen på store blokke af viden. Reolerne langs den ene væg i det aflange rum er spækket fra gulv til loft. Stakkes hyldeknægte.

Den 65-årige læge og professor i miljømedicin forsker intenst i pesticiders angreb på hjernen i det tidlige fosterstadie.

Pesticider sænker vores intelligens

Men mens hyldeknægte, reoler og stakke råber på oprydning, så har Philippe Grandjean lavet forårsrengøring i sine budskaber om, hvad insektgifte, andre pesticider og industrigifte gør ved den skrøbelige fosterhjerne. Han har nemlig lige skrevet bogen "Kemi på hjernen – går ud over enhver forstand".

- Vi er i gang med at flytte hele fordelingen af intelligens nedad blandt vores børn og børnebørn. Langt den største effekt er blandt almindelige børn, som bliver lidt langsommere, husker lidt dårligere og måske får nogle adfærdsproblemer. De her giftstoffer har dramatiske effekter på, hvordan vores hjerne og vi selv fungerer, siger Philippe Grandjean.

De her giftstoffer har dramatiske effekter på, hvordan vores hjerne og vi selv fungerer

I bogen slår han en fed streg under, at Fødevarestyrelsen og EU rigtig nok tester fødevarerne for pesticidrester. Men de tester kun stofferne ét for ét, kun på rotter og måler stort set ikke efter effekter på hjernens udvikling. Professorens "foruroligende" tal stammer derimod fra børn, ikke fra rotter.

Pesticider skader fosterets hjerne

Flere års undersøgelser, analyser og magnet-scanninger af hjerner navnlig fra USA peger ifølge Philippe Grandjean på en skræmmende konklusion: Pesticiderne giver skader på fosterets hjerne, hvis den gravide har en høj koncentration af pesticidrester i kroppen.

En af de hovedmistænkte er insektgiften chlorpyrifos, som miljømedicinerne gradvist har fået meget viden om. I sin bog skriver han: "De kemikalier, der angriber nervesystemet, er uhyre effektive, fordi insekternes hjerner er så modtagelige. Det smertelige problem er bare, at den sårbarhed over for pesticidernes angreb også omfatter den menneskelige hjerne".

Bliv Økoven og få Magasinet Økologisk

Insektgift i danske kvinders urin

Chlorpyrifos er godt nok forbudt i dansk landbrug, men rester af insektgiften bliver importeret med frugt fra udlandet. Og de rester kan rent faktisk måles i danske kvinders urin.

Sammen med sin kollega Helle Raun Andersen gennemførte Philippe Grandjean i 2008-2009 et studie af fynske gravide og deres børn. Til forskernes overraskelse havde de danske mødre højere niveauer. Muligvis fordi vi spiser meget importeret, konventionel frugt.

Et helt nyt, endnu ikke offentliggjort studie fra Syddansk Universitet viser igen samme tendens hos danske kvinder.

Fortidens brug af sprøjtegift kan påvirke kvinders fertilitet

Professoren og hans kollegaer har regnet
på konsekvenserne af de høje niveauer hos danske kvinder. Alene den ene gift, chlorpyrifos, giver skader på danske børn, der svarer til, at vi ved hver eneste fødsel gennemsnitligt mister knap et IQ-point. Points som de fleste af os ellers kun har omkring 100 at give af.

Især gravide bør spise økologisk

Heldigvis kan du selv gøre noget for at sænke indholdet af pesticidrester i blodet. Philippe Grandjean rådgiver altid gravide kvinder og familier med små børn til at spise økologisk. Især bør man undgå importeret frugt og bladgrønt, hvor der måske er brugt chlorpyrifos eller andre af de pesticider, som kan skade de skrøbelige hjerner.

En amerikansk undersøgelse viste, at når folk spiser økologisk i en uge eller to, så kan de stort set komme ned på nul pesticidrester.

En nyere, amerikansk undersøgelse viste da også, at det kun var muligt at halvere resterne ved at spise økologisk, forklarer professoren. Men den blev lavet i områder, hvor nogle af testpersonerne bor tæt på sprøjtede marker.

Forskere slår alarm: Høj mængde sprøjtegiftrester hos danske børn

Så bor man tæt på sprøjtede arealer, så har man altså fundet pesticidrester hos testpersonerne - selv om de spiste økologisk?

- Ja, så er man mere udsat for pesticidrester. Det ved man fra flere andre undersøgelser. Hos landbofamilier er der jo en direkte kilde. Der kommer måske pesticider på tøjet, det findes i husstøvet, og drikkevandet kan være forurenet. Og så ender resterne i kroppen.

Ikke nok at spise økologisk

Philippe Grandjean påpeger dog også, at testpersonerne i den nyeste undersøgelse måske ikke har været helt klar over, om de rent faktisk har spist økologisk eller ej.

- Langt hovedparten af vores fødevarer er jo konventionelle. Så flertallet spiser konventionelt, herunder også gravide, som egentlig burde spise økologisk. Det må da være en samfundsmæssig interesse også at beskytte dem. Jeg vil ikke sige, at løsningen på det her nødvendigvis er, at al fødevareproduktion skal være økologisk. Det afgørende for mig er, at vi bringer eksponeringen for pesticiderne ned.

Vælg økologi fordi du sparer dig selv for sprøjtemidler

Hjernen er sårbar og kompleks

I de sidste par år har forskerne høstet ny viden om, hvor kompliceret og sårbar vores hjerne er i de allerførste stadier. Hjernen begynder sin udvikling som en mikroskopisk lille strimmel af celler. Et par uger efter undfangelsen er hjernecellerne i fuld gang med at dele sig, og der dannes efterhånden op mod 12.000 nye hjerneceller i minuttet.

Sårbarhed over for giftstoffer er den pris, vi betaler for vores avancerede nervesystem

"Det er en yderst kompliceret proces, som vi ikke ved nok om, men man er begyndt at erkende, at den indviklede tidsplan for de tæt forbundne processer er meget let påvirkelig. Sårbarhed over for giftstoffer er den pris, vi betaler for vores avancerede nervesystem", skriver Philippe Grandjean i den nye bog.

Eksperiment på samfundsplan

Hvad er beviset for, at der så er en direkte kobling mellem chlorpyrifos og den lavere IQ?

- Vi ser nogle tydelige tendenser, der ikke kan være tilfældige. Danskerne spiser jo masser af importeret frugt og grønt, der indeholder de her forureninger. Men vi har altså slet ikke styr på, hvor slemt det står til.

Der er intet mere kostbart for os end vores egen hjerne og dens komplicerede funktioner

Det er "fantastisk vigtigt" at undersøge. - Det er for mig at se, en helt, helt oplagt lægeopgave, fordi jeg har aflagt et lægeløfte. Hjernen er det vigtigste organ, vi har. Det er sindssygt sårbart, siger han med et kraftigt tryk på ordet sindssygt og fortsætter:

- Hjernen gør os til den, vi er. Den person, vi er. Der er intet mere kostbart for os end vores egen hjerne og dens komplicerede funktioner.

Pesticider er dårlig investering

Med egne ord råber professoren højt i sin nye bog og ind imellem i medierne. Det giver klare reaktioner. For eksempel mener kontorchef Henrik Dammand Nielsen fra Fødevarestyrelsens enhed for Kemi og fødevarekvalitet, at der "også er andre hensyn, der skal tages":

"Nu har vi jo en vækstdagsorden i Danmark, og det betyder selvfølgelig ikke, at man skal kompromittere folkesundheden. Men vi er meget opmærksomme på, at der skal være proportionalitet mellem vores indgreb og den konsekvens, de får".

Vækst eller intelligens?

Philippe Grandjean anerkender, at det er et helt relevant synspunkt.

- Men i det regnestykke, som bliver præsteret der, glemmer man, at vækst også handler om fremtidens intelligens. Hvis vi satser på en kortsigtet gevinst, hvor vi bruger farlige gifte, der optræder i vores daglige kost – og vi derved lader næste generation betale for gildet med deres egen intelligens - så vil jeg sige: Det er en rigtig, rigtig dårlig prioritering. Fordi det er en vækst, man finansierer ved at stjæle intelligens fra næste generation.

Intelligenstab koster milliarder

Kan vi derimod fjerne pesticidresterne helt fra kosten, så vil det være en god investering. Sammen med økonomer har han for eksempel regnet på, hvad det vil spare os at undgå de negative følger af insektgiften chlorpyrifos.

- Vi kender ikke det nøjagtige beløb, men tabet af intelligens i Danmark svarer til fem til ti milliarder kroner om året – bare for chlorpyrifos. Tager vi andre pesticider og giftstoffer med, så bliver det et meget stort beløb.

Tabet af intelligens i Danmark svarer til fem til ti milliarder kroner om året

Derfor forarger det også Philippe Grandjean, at "danske myndigheder ikke vil betale en klink" til at medfinansiere et EU-program, som han, en lang række kolleger og politikere har fået op at stå, og som Kommissionen har afsat et stort millionbeløb i euro til at få i gang.

Programmet skal måle indholdet af giftstoffer, herunder pesticider, hos EU-borgerne og blandt andet afdække regionale forskelle og niveauerne hos gravide.

Små fremskridt

Måske er der fremskridt. EU har i praksis udfaset anvendelsen af chlorpyrifos ved blandt andet tomater og æbler fra 2016, mens de nuværende grænseværdier dog stadig gælder for citrusfrugter. I USA overvejer miljømyndighederne helt at forbyde insektgiften.

Et skridt på vejen, mener professoren, som også har noteret sig, at ECHA, EU’s kemikalie-agentur, netop har godkendt en OECD-protokol. Den beskriver, hvordan man kan undersøge giftstoffer for skader på hjernens udvikling.

- Så metoderne er klar. Man kunne sagtens bruge dem på alle stoffer, inden de bliver godkendt. Det kunne man gøre sådan her, siger professoren og knipser med fingrene.

- Men det er klart: Det koster penge.

 

Artiklen er en redigeret udgave af portættet i Magasinet Økologisk nr. 33: Vandrefalken