Sådan dyrkes dine jordbær

Den økologiske landmand har ingen kemiske kampmidler, men må forebygge ukrudt, svampesygdomme og insekter med mekanik og håndkraft. Konventionelle jordbæravlere i Danmark må bruge op til 36 forskellige sprøjtegifte.

Hos den konventionelle landmand

I 2012 blev der dyrket 1125 hektar konventionelle jordbær herhjemme – og de sælges næsten alle som friske bær. 1 hektar = 10.000 kvadratmeter, som svarer til 10–12 parcelhushaver.

Må sprøjte frem til tre dage før høst

Konventionelle jordbæravlere i Danmark må bruge op til 36 forskellige sprøjtegifte. Det er ikke et usædvanligt højt antal, for eksempel må der bruges et højere antal midler i hvede. Det usædvanlige er, at midlerne må bruges indtil tre dage før høst. Det kan være årsagen til, at konventionelle jordbær er blandt topscorerne, når myndighederne analyserer frugt, bær og grønt for rester af sprøjtegift.

Sprøjtegift i mere end hvert andet jordbær

De seneste år er der fundet sprøjtegift i mellem 52 og 85 procent af jordbær, som er dyrket af danske konventionelle landmænd, og i op til omkring 75 procent af de udenlandske jordbær. I den seneste undersøgelse (fra 2012) blev der fundet 11 forskellige giftstoffer i dansk-dyrkede jordbær – ofte flere i samme bær.

En tredjedel af de 36 sprøjtegifte er midler mod ukrudt. En anden tredjedel er designet til at bekæmpe mikrosvampe, som gør planterne syge og bærrene dårlige. Den sidste tredjedel dræber forskellige insekter, som bænkebidere, der vil æde planter og/eller bær.

Stald- eller kunstgødning

Inden marken plantes til, skal den have gødning, så planterne får noget næring. Den konventionelle landmand kan vælge mellem flere forskellige slags gødning og vælger typisk kunstgødning fra en gødningsfabrik eller staldgødning (gylle) fra kvæg eller svin.

Kemi på marken

Inden en konventionel landmænd planter jordbær, sørger han for, at marken er helt fri for ukrudt. Ligesom en økolog vil også den konventionelle landmand pløje marken og derefter køre over den med en harve, der jævner overfladen og river ukrudtsplanter op eller dækker dem til.

Men modsat økologen vil landmanden derefter typisk sprøjte marken med Roundup eller et andet kemisk ukrudtsmiddel – og fortsætte med det, når marken er plantet til.

Boscalid og pyraclostrobin

Af de 11 sprøjtegifte, som Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) fandt i danske jordbær i butikkerne i 2012, var de otte rettet mod mikrosvampe. Eksempelvis giften boscalid, som blev fundet i 18 ud af 25 analyserede prøver. Og en anden gift imod svampe – pyraclostrobin – blev fundet i 11 ud af 25 prøver.

Signum WG

Netop boscalid og pyraclostrobin er de to aktive stoffer i et middel med handelsnavnet Signum WG, som den konventionelle jordbæravler må sprøjte med i relativt store doser i forhold til andre afgrøder – og endda frem til tre dage før høst – altså blot tre eller fire dage før, at bærrene står foran dig i en butik eller ved en vejbod. Tre dage er kort ift. de fleste andre afgrøder – fx er den såkaldte ”sprøjtefrist” for gulerødder og porrer 14 dage.

Sprøjter iført åndedrætsværn

Etiketten på Signum WG skal have påtrykt en advarsel om, at midlet er ”Sundhedsskadelig” og ”Miljøfarlig”. Af produktoplysningerne fremgår det derfor også, at sprøjteføreren skal bære åndedrætsværn, beskyttelsesdragt med hætte samt handsker og støvler, når der sprøjtes. Det fremgår også, at Signum WG er: ”Meget giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet. ”

Stort udbytte

Den konventionelle jordbæravler høster normalt mellem 6 og 15 tons pr. hektar.

Bliv Økoven og få Magasinet Økologisk

Og hos økologen

Den økologiske landmand har ingen kemiske kampmidler, men må belave sig på forebyggelse, mekanik og håndkraft til at holde ukrudt, svampesygdomme og insekter nede. I 2012 blev der dyrket 69 hektar med økologiske jordbær i Danmark – mindre end 1 procent af det samlede jordbærareal.

Forebyggelse først

En økolog udvælger sorter, som er forholdsvis robuste over for de mikrosvampe, der kan danne mug på jordbærrene eller på anden måde skade dem. Den konventionelle avler er mere fri til at vælge sårbare sorter, for han kan sprøjte mikrosvampene væk. Mange økologer inden for navnlig frugtproduktion hjælper også lokale stære ved at sætte ynglekasser op. Stære er nemlig vilde med at æde de insekter, der gerne vil æde jordbærrene.

Gødning fra kvæg eller svin

Økologer gøder også marken, inden han planter den til med jordbærplanter. Det sker normalt med staldgødning fra kvæg eller svin, også kaldet gylle. Det kan også være en anden form for organisk gødning, men aldrig kunstgødning fra en gødningsfabrik. Kan den økologiske jordbæravler ikke få fat i nok staldgødning fra økologiske husdyr, kan han bruge en vis mængde gylle fra konventionelle landbrug, dog maksimalt halvdelen. Det er fuldt ud lovligt i forhold til de økologiske regler og skyldes et kompromis, fordi det stadig er svært at skaffe nok økologisk gødning.

Mekanik og lugejern imod ukrudt

Både før og efter marken er plantet til med jordbærplanter, skal der arbejdes hårdt for at holde ukrudtet i ave. Det sker især ved, at landmanden kører igennem marken med sin traktor monteret med mekaniske redskaber, der river ukrudtsplanter op eller dækker dem til med jord. Men en eller to gange hver sommer er det også nødvendigt at gå til fods gennem marken og bruge et lugejern mellem planterne.

Den økologiske jordbæravler har også mindst ét redskab til traktoren, der både river ukrudt op og fjerner visne blade fra jordbærplanterne. Det bliver brugt tidligt om foråret, og det gælder om at få dem fjernet: De mikrosvampe, der kan gøre bærrene dårlige, overvintrer ofte på de visne blade.

Mikrosvamp beskytter mod skadelige svampe

Den økologiske landmand kan også få hjælp fra mikrosvampen Trichoderma harzianum, der forhandles som et pulver. Svampearten er godkendt til økologisk jordbærdyrkning, og den beskytter bærrene mod skadelige svampe. Trichoderma bliver ofte bragt ud i marken ved, at landmanden lægger pulveret i udgangen fra et bistade med humlebier, når jordbærplanterne blomstrer. Her får humlebierne lidt af det på fødderne, og efter en lille flyvetur kravler bien ind i en jordbærblomst, hvor noget af pulveret bliver gnubbet af. Og så er både blomst og kommende bær beskyttet mod de skadelige svampe.

Humlebier som hjælpere

Både konventionelle og økologiske jordbæravlere har bistader med humlebier, for de er rigtig gode til at bestøve jordbærblomsterne – og uden bestøvning ingen bær.

For at undgå angreb af insekter kan den økologiske jordbæravler sætte rovmider og en bestemt slags bakterie, der angriber de skadeforvoldende insekter, ud på marken. Desuden må han bruge jernprodukter imod glubske snegle. Det kan fx være Ferramol, som haveejere også lovligt kan købe for bl.a. at bekæmpe dræbersnegle.

Mindre udbytte

De økologiske metoder er ikke så effektive som dem, den konventionelle jordbæravler bruger. Derfor er udbyttet også mindre, og prisen pr. bakke højere. Normalt høster økologen fra 6 til 8 tons jordbær på en hektar. I særligt gode år kan det være op til 12 tons.

Kilder: Miljøstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Videncentret for Landbrug (herunder www.middeldatabasen.dk), Økologisk Rådgivning, Økologisk Landsforening samt Garta.

Jordbær er i familie med roser

Botanisk set er jordbær en del af den store og vidt forgrenede rosenfamilie. Nærmere bestemt hører jordbær til i planteslægten Potentilla, som er en af rosenfamiliens cirka 90 slægter. Og faktisk er der slet ikke er tale om et bær som for eksempel solbær eller blåbær – selve jordbærret er det, botanikerne kalder en ’falsk frugt’. Det røde jordbær er altså en opsvulmet udgave af jordbærblomstens frugtbund og selve ”frugterne” er de mange bittesmå prikker på jordbærrets overflade. Hver prik er en nøddeagtig stenfrugt, som trods sin lidenhed kan udvikle sig til en ny jordbærplante.

Kilde: Den Store Danske Encyklopædi

Læs flere artikler om økologi fra Magasinet Økologisk


Artiklen findes i magasinet Økologisk #27 Sommer 2014