Sådan dyrkes dine kartofler

Konventionelle kartofler har danmarksrekord i besøg af traktorer med sprøjtegifte. I stedet for kemi sørger økologer for at rotere afgrøderne, at plante robuste sorter og bekæmpe ukrudtet mekanisk.

Hos den konventionelle landmand

Kartofler er en svær afgrøde at dyrke, fordi den er udsat for angreb af navnlig skimmelsvampe. De angreb modsvarer konventionelle landmænd ved at sprøjte intensivt med en cocktail af miljøbelastende svampemidler.

Hver kartoffel sprøjtes over 14 gange

I 2013 modtog en konventionel kartoffelmark i gennemsnit 14,3 standarddoser af sprøjtegifte. Det er danmarksrekord for spiselige afgrøder. Miljøstyrelsen kalder det høje antal ture med sprøjtegifte hen over planterne for ”iøjnefaldende”. Kartofler sprøjtes omtrent fire gange oftere end gennemsnittet for alle afgrøder, herunder korn og raps.

Aktivstoffet Mancozeb mod skimmel og svampe

Blandt pesticider rettet mod skimmel og svampe anbefaler Landbrug & Fødevarer midler som Acrobat New og Dithane NT. Aktivstoffet i dem begge er Mancozeb, som der ifølge Miljøstyrelsen blev solgt 386.630 kilo af i 2013 – og mindst 63 procent spredt ud i kartoffelrækkerne.

Mancozeb er både ”Sundsskadeligt” og ”Miljøfarligt” ifølge produktoplysningerne. De oplyser også, at midlet er ”Meget giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet.” Af samme grund må kartoffelavleren heller ikke sprøjte med Mancozeb nærmere end 10 meter fra vandløb og søer mv.

Monceren DS 12.5 og Rizolex 10 DR mod rodfilsvamp

Skimmel er ikke den eneste svampesygdom, der kan true kartoflerne. For at undgå rodfiltsvamp bliver læggekartofler bejdset med fx Monceren DS 12.5 eller Rizolex 10 D, lige før de kommer i jorden. De midler er også både sundhedsskadelige og miljøfarlige.

Sprøjtegiftene er dog især rettet mod selve kartoffelplanterne, og derfor er der ret få giftrester i selve knoldene, hvis du sammenligner med fx citrusfrugter, jordbær og æbler. I 2013 fandt myndighederne pesticidrester i seks ud af 46 testede kartofler fra Danmark. Bl.a. én kartoffel med bejdsemidlet Pencycuron i en koncentration over grænseværdien.

Højt udbytte

Det høje forbrug af pesticider giver et højt udbytte. Alene det at bejdse kartoflerne skulle fx give et merudbytte på 3-4 procent. Ifølge landbrugets budgetkalkuler er det samlede udbytte ca. 40 procent højere end hos økologerne.

Bliv Økoven og få Magasinet Økologisk

Og hos økologen

Kartofler er naturligvis også en svær afgrøde at dyrke for økologerne. Da de ikke må bekæmpe angreb af for eksempel skimmelsvamp med sprøjtemidler, må de bruge nogle mere naturlige tricks.

Sædskifte mod rodfiltsvamp

Et godt sædskifte er centralt for en økolog. Det vil sige, at den enkelte mark får mindst 3-4 år kartoffelfrie år, fordi økologen roterer forskellige afgrøder/planter mellem sine marker. På grund af rotationsmetoden falder risikoen for smitte fra jordboende sygdomme som for eksempel rodfiltsvamp til den næste sæson med kartofler på den samme mark.

Sorter

Økologerne arbejder også med sorter, som er gode til at modstå angreb fra skimmelsvampe. Det drejer sig navnlig om Sava og Ditta. De vokser hurtigt og kan nå at sætte knolde, før kartoffelskimlen typisk sætter ind midt på sommeren.

Forspiring, hypning og mekanisk ukrudtbekæmpelse

Økologerne forspirer også kartoflerne, så planterne kan nå at give et godt knoldudbytte, inden skimlen sætter ind. I en fugtig periode i juli kan skimlen afløve en mark på en uge. Derfor kan det også betale sig for økologen at hyppe kartoflerne med en høj kam, som svampesporerne ikke så nemt skylles ned igennem kammene – og ned til knoldene – under et regnvejr.

Endeligt kører økologen også ude i marken med værktøj som fx en harve, der fjerner ukrudt mekanisk – i stedet for anhængeren med de kemiske ukrudtsmidler.

Andre lande bruger kobber

I Sydeuropa og lande som Frankrig og Schweiz må økologer bruge tungmetallet kobber som et svampemiddel, men det er forbudt i Skandinavien, Holland og England. I Danmark er det også forbudt at bruge kobber for konventionelle landmænd, fordi det kan være giftigt for jordens mikromiljø. De sydeuropæiske kartoffelavlere har altså en konkurrencefordel frem for de danske.

Blandt kartoflerne fra konventionelle marker i udlandet findes der oftere pesticidrester end i danske, konventionelle knolde. I 2013 fandt myndighederne pesticidrester i seks ud af ti udenlandske kartofler. Samme år blev i alt fem økologiske kartofler testet, og man fandt ingen pesticidrester.

Lavt udbytte

Ifølge landbrugets budgettal er udbyttet hos en økologisk kartoffelavler cirka 40 procent mindre end hvad hans konventionelle kollega kan præstere pr. hektar.

Kilder: Miljøstyrelsen, Seges (tidl. Videncentret for Landbruget), Landbrug & Fødevarer, Middeldatabasen og Landbrugsafdelingen hos Økologisk Landsforening.

Læs flere artikler om økologi fra Magasinet Økologisk


Artiklen findes i magasinet Økologisk #31 Efterår 2015