Økologi bevarer en rig og ren natur

Naturen omkring de økologiske arealer er rigere og renere. Det skyldes dels, at de økologiske landmænd ikke gør brug af de sprøjtemidler, som andre landmænd bruger, og dels at de anvender mindre gødning end de ikke-økologiske landmænd.

Den økologiske landmand arbejder på at gøre naturens vilde planter, dyr og mikroorganismer til sine medspillere. Derfor bruger landmanden ikke sprøjtegifte, der kan forurene grundvandet, skade dyrelivet og udrydde naturens planter og insekter.

Flere vilde planter og dyr

Biodiversiteten på de økologiske marker er større end på de konventionelle. Det betyder, at der er langt flere vilde planter og dyr på økologiske arealer. De økologiske marker er gode for dyrene, fordi markerne har mere ukrudt og flere blomstrende urter. Det giver dyrene en mere varieret og næringsrig kost. Dermed er økologisk landbrug med til at sikre den danske natur. Det viser over 70 danske og udenlandske videnskabelige undersøgelser.

Undersøgelserne viser blandt andet, at:

  • I gennemsnit er der 40 forskellige plantearter i levende hegn mellem økologiske marker. I hegn mellem ikke-økologiske marker er der kun 22 arter (tallene gælder de dele af Danmark, hvor jorden er naturligt sandet).
  • Jo flere år et landbrug bliver drevet økologisk, jo flere sommerfugle kommer der på markerne og i markskellene.
  • Da godset Oremandsgaard på Sjælland blev lagt om til økologi, kom der 70 procent flere vilde blomster.
  • Tyske undersøgelser viser, at der er flere bier på arealer, hvor der ikke bruges sprøjtemidler.
  • Der er i gennemsnit 30 procent flere vilde plante- og dyrearter på økologisk dyrkede arealer, sammenlignet med ikke-økologisk landbrugsjord.

De mange blomster betyder også, at der er mere pollen og nektar, som bier og andre insekter lever af. Desuden bliver livet i vandløb og søer skånet, når landbruget er økologisk, og landmanden ikke bruger sprøjtemidler.

Økologi sparer naturen for 90 sprøjtegifte

Økologiske landmænd bruger ikke gift. I stedet dyrker de robuste sorter og de luger med mekaniske redskaber, som trækkes efter traktoren. Så når du vælger økologi, er du med til at skåne den danske natur for 90 forskellige slags gift, som de ikke-økologiske landmænd og gartnere må bruge til at bekæmpe ukrudt, insekter og mikro-svampe.

Læs også: Bekæmpelse af ukrudt og skadedyr i økologien

Ingen sprøjtegifte og kunstgødning

Forbuddet mod at bruge sprøjtegift er et af de vigtigste principper i økologisk landbrug. Sprøjtegifte kaldes også pesticider eller bekæmpelsesmidler, og de kemiske stoffer bruges i konventionelt landbrug til at bekæmpe levende organismer som planter, insekter og svampe. Problemet er, at sprøjtegiften ikke bliver helt nedbrudt. Resterne spredes med vind, regn og jord og havner i naturens kredsløb, eller findes som rester i vores fødevarer.

Økologer bruger heller ikke kunstgødning. Overskud af kvælstof kan nemlig sive ned i grundvandet og blandt andet føre til iltsvind i havet. De økologiske afgrøder får kun kvælstof fra luften og fra forskellig slags naturlig gødning. Det gør udbyttet mindre, men til gengæld bliver natur og grundvand ikke forurenet.

Læs også: Økologisk gødning

Økologi gavner vandløb

De giftstoffer, som ikke-økologiske landmænd bruger til at bekæmpe insekter, kan gøre meget stor skade på livet i vandløbene. Det sker, når regnvand skyller en del af giften fra marken ned i åer og bække. I mange vandløb bliver det naturlige dyreliv ramt af de pesticider (sprøjtemidler), der bliver brugt i ikke-økologisk landbrug.

De mest brugte insektgifte i Danmark kommer fra en gruppe stoffer, som kaldes pyrethroider. Og pyrethroider har vist sig at have en meget stærk virkning på smådyr i åer og bække: Mindre end en milliontedel af et gram pyrethroider i en liter vand er nok til at gøre det lille krebsdyr ferskvandstangloppen hyperaktiv. I denne tilstand kan den lille tangloppe ikke fange og æde nær så mange insekter, alger og plantedele, som den plejer. Til gengæld bliver den mere synlig for fisk og bliver derfor oftere selv ædt.

Miljøstyrelsen: Bekæmpelsesmiddelstatistikken 2009 (pdf)

Sædskifte

Den økologiske landsmands bedste våben i kampen mod sygdomme og skadedyr er sædskifte. Sædskifte betyder, at der veksles mellem de afgrøder, der dyrkes på marken. Sygdomme og skadedyr foretrækker nemlig bestemte afgrøder og ved at skifte mellem afgrøder, kan landmanden undgå sprøjtegifte. Sædskiftet betyder også, at jordens indhold af mikronæringsstoffer bliver mere varieret. I en sund og frugtbar jord kan man få smådyr og planter til at arbejde sammen og ad den vej skabe afgrøder af høj kvalitet. Dermed behøver landmanden ikke tilføre næring gennem kunstgødning.

Se mere om sædskifte

Hensyn til miljø og klima

Økologien arbejder for et stadigt mere klimavenligt landbrug. Økologisk landbrug er som regel mere klimavenligt end ikke-økologiske landbrug.

Et af idealerne for økologisk jordbrug er at reducere afhængigheden af fossil energi ved at binde mest muligt CO2 i jorden og spare på energien. Det gør man blandt andet ved jævnligt at skifte afgrøder på marken – det såkaldte sædskifte. 

Men energi er et kompliceret regnskab, og økologisk landbrug er ikke altid mere klimavenligt end konventionelt landbrug. Økologisk mælk er for eksempel bedre for klimaet end konventionel mælk, mens økologiske kartofler og tomater koster mere på energikontoen end de konventionelt dyrkede.