Et mærke, vi bemærker

Det Økologiske Spisemærke i sølv bruges aktivt hos børnehaven Borggården, når personalet viser potentielt nye forældre rundt – og de får god respons på det.

”Værsgo! Madro!”


Et øjeblik er der helt stille i Riddersalen, men roen afløses snart af smasken fra børnene på Børnehaven Borggården i Børkop. 

Det meste mad er lavet fra bunden, fx figenpålæg og rugbrød, og ifølge køkkenansvarlig Christina Christensen er det en vigtig årsag
til, at det på lidt mere end to år er lykkedes at løfte økologiandelen fra nul til nu lidt over 90 procent. Allerede e er et år var køkkenet oppe på 76 procent og fik et sølvmærke.

”Når vi viser forældrene rundt, så fylder køkkenet og madplanerne lige så meget som besøgene på stuerne. For os er det vigtigt, at vi helt lovligt kan skilte med vores høje økologiprocent”.  Lene Ibsgaard Andersen, Børnehaveleder i Børkop

 - Som køkkenfaglig er det sjovere at lave tingene fra bunden. Og rart at vide, hvad der helt præcist er i maden, siger Christina Christensen og uddyber, at det også handler om at bruge eksempelvis blomkålsstokke i en suppe.

God respons på øko-madordning

Diplomet med sølvspisemærket hænger ved børnehavens køkken. Og det bruger Lene Ibsgaard Andersen, Borggårdens leder, aktivt, når hun får besøg af potentielt nye forældre.

- Når vi viser forældrene rundt, så fylder køkkenet og madplanerne lige så meget som besøgene på stuerne. For os er det vigtigt,
at vi helt lovligt kan skilte med vores høje økologiprocent, fordi der er flere andre børneinstitutioner tæt på vores.

Jeg plejer at sige, at vi er i kærlig konkurrence med dem, for forældrene prioriterer jo imellem os. Jeg ved ikke, om det batter noget, men vi får en god respons fra forældrene, siger lederen, der også mener, at øko-omlægningen er med til at give børnene et godt fællesskab omkring maden.

- De spiser ofte noget, som fx ærtesuppe, de aldrig spiser derhjemme. Det er ren win-win.

Økologisk madmod i Idrætsinstitutionen Tumlehøjen

Mærkningsordning motiverer i sig selv

Fødevarestyrelsen mener, at mærkerne er en god måde at brande sit spisested på. Og samtidig motiverer mærkerne til at fastholde og videreudvikle økologien.

Susanne Walter Johannessen fra Økologi- teamet i Fødevarestyrelsen forklarer, at det var en af hensigterne med spisemærket, at det kan virke som et brand, som kan tiltrække nye forældre eller gæster til et spisested.

- Vi hører ofte fra institutionerne, at de bruger mærket aktivt. Stjernekokken Christian Puglisi har også været ude at sige, at han hellere vil beholde sit spisemærke i guld end sin Michelinstjerne på restauranten Relæ.

Jeg vil hellere beholde mit guldmærke end Michelinstjernen

Over 1800 spisesteder med Det Økologiske Spisemærke

Susanne Walter Johannessen oplyser, at over 1800 spisesteder nu har mærket, og at det i høj grad har været med til at øge salget af økologiske varer både i offentlige og private storkøkkener. Her steg økologi-salget hele 27 procent i 2015 – og siden 2010 er øko-omsætningen mere end tredoblet i storkøkkenerne.

Den seks år gamle mærkningsordning gør også, at et spisested kan dokumentere og bruge de forskellige trin i en gradvis omlægning.

- Tidligere kunne et spisested blot sige, at de brugte mange økologiske varer. Nu kan de garantere og skilte med deres aktuelle procent. Det motiverer dem til at gå videre med omlægningen, siger Susanne W. Johannessen.

Ø-mærket står for grundig kontrol

Engagement overbeviser skeptikere

Hos Borggården fortæller leder Lene Ibsgaard Andersen, at de har talt om at søge om at få et guldmærke, fordi institutionen i flere kvartaler har svinget sig op over 90 procents økologi.

- Men vi vil gerne hvile lidt i sølvet i stedet for at tage guldet nu og få et nederlag. For mig er det vigtigt at blive ved med at oplyse og bakke op om mine engagerede medarbejdere.

Og det engagement er centralt for formanden i forældrebestyrelsen, Bjarne Jeppesen.


- Helt personligt synes jeg, at økologiprocenten er for høj, men økologien og mærket er en stor del af køkkenets brand. Når jeg ser, hvad personalet hos Borggården gør med mærket og økologien, så synes jeg ikke, at de skal gøre noget andet. De har valgt det. Det passer ind hos dem. Og det overbeviser mig.

Bliv Økoven og få Magasinet Økologisk