Hvorfor er hakket øko-oksekød så udbredt?

Hakket oksekød med Ø-mærke er relativt billigt og langt mere almindeligt sammenlignet med de andre økologiske kødpakker i køledisken. Hvordan det kan være, får du forklaringen på her.

Du tænker måske ikke over det, når du hælder mælk på havregrynene. Men på den måde er du med til at sørge for, at der hvert år bliver født over en halv million kvæg ude hos de danske mælkeproducenter.

Netop mælk er noget af det, danskerne oftest køber økologisk. Tre ud af ti glas mælk, der skænkes, er fra kartoner med Ø-mærket på. Det er en meget høj øko-andel sammenlignet med andre varegrupper. Gennemsnittet for alle varer er på 8,2 procent. Derfor kaldes mælken også for økologiens lokomotiv.

Fakta om kød og kvæg

  • Den samlede kvægbestand er på knap 1,6 millioner. Heraf er 664.000 køer, altså hundyr, der kan give mælk. 

  • 80 procent af køerne er fra mælkepro- duktionen. De resterende 20 procent er fra kødkvægsproduktionen. 

  • Der slagtes årligt ca. 230.000 handyr og nogenlunde lige så mange hundyr. 

  • Kalvekød er fra dyr, som er højest tolv måneder gamle.
  • Ungkvægkød er fra dyr, der er mellem 12 og 24 måneder gamle.
  • Oksekød er fra dyr, der er ældre end 24 måneder. 


Bliv Økoven og få Magasinet Økologisk

Den høje efterspørgsel på øko-mælk kan direkte aflæses i prisen på hakket oksekød. Ifølge Kødbranchens Fællesråd kommer langt størstedelen af det hakkede, økologiske oksekød fra netop malkekøer. Omkring fire ud af fem af alle danske køer stammer fra mælkeproduktionen, og tallet er formentlig endnu højere hos økologerne.

Når køerne ikke længere leverer nok mælk, bliver de slagtet, og kødet hakkes til fars. Kødbranchens Fællesråd påpeger, at man på den måde udnytter koens ressourcer både til kød og mælkeproduktion. Dermed er den samlede klimapåvirkning mindre, og når hele dyret udnyttes optimalt, kan prisen holdes nede. Samlet set er merprisen på øko-varianten nede på 15-20 procent i forhold til de konventionelle pakker med hakket okse.

Økologiske køer lever længere

Men du får noget for de ekstra penge. En af de helt store forskelle på konventionelle og økologiske malkekøer er, at de økologiske kommer på græs hele sommerhalvåret. Kun omkring 16 procent af de konventionelle får samme mulighed for ude-motion og friskt græs. Resten lever hele livet inde i stalden.

Den forskel i livsstil betyder, at de økologiske køer har færre problemer med ben og klove, og det er en af årsagerne til, at de i gennemsnit lever længere end de konventionelle. Køernes slagtealder hos økologerne er 64,8 måneder, mens den er 61,6 måneder hos de konventionelle. De økologiske køer lever altså mere end tre måneder længere.

Forskellen i livsstil betyder også, at døde- ligheden er lavere hos økologerne. Dødeligheden vil sige antallet af køer, der selv dør eller bliver slået ned før normal slagtetid på grund af sygdom. Hos økologerne dør 3,6 procent af køerne, mens der i de konventionelle besætninger dør 5,2 procent af køerne.

Sådan produceres økologisk kød- og malkekvæg

Græs giver kødet sundere fedtmiks

Når køerne er på græs, så betyder det også noget for kødet. Om sommeren får økologiske malkekøer i gennemsnit ti gange mere græs end hos de konventionelle. Græs udgør typisk 25-30 procent af deres sommerfoder.

Græsset giver kødet et sundere miks af fedtsyrer. Et stort engelsk studie samlede tidligere i år op på data fra 67 sammenlignende undersøgelser, og det viste, at du med økologisk kød er sikret en 24-47 procent højere andel af de sundere omega-3-fedtsyrer.

Græs giver din mælk en friskere smag

Tre spor i kødproduktionen

Den langt mest udbredte måde at producere økologisk oksekød på er altså at slagte færdigopfedede malkekøer og lave dem til hakkekød, som ender ude i køkkenerne.

Der er også to andre hovedspor. Det ene er at slagte opfedede, kastrerede tyre, der også kaldes stude. Desuden kan man lade egentlige kødkvægsracer opskære.

Studene og kødkvæget bliver normalt til de finere udskæringer i kølediskene. Altså for eksempel mørbrad, tyksteg og grydestege. Produkter, hvor merprisen i forhold til de konventionelle kødvarer ofte er langt højere end ved den hakkede øko-oksekød.

Til forskel fra malkekøerne, der i dag fortrinsvis går i besætninger over 100 dyr, lever en stor del af kødkvæget i mindre besætninger. Der er cirka 16.000 besætninger med i alt knap 100.000 ammekøer. Det vil sige køer, der kun giver mælk til sin egen kalv i de 4-6 måneder, de går sammen.

Ved produktion af kødkvæg bruger landmanden typisk racer, som fx limousine eller simmental, der fra naturens side er mere muskuløse og kødfulde end racerne hos mælkeproducenterne. Kødkvæg har ofte også fået foder, der mere målrettet kan omforme dem til møre, fedtmarmorerede bøffer.

Hvad æder køerne?