Køer kan hjælpe vores trængte natur

Græssende køer giver en rigere natur, køerne trives og kødet fra de naturplejende dyr har en høj kvalitet.

Sådan lyder det fra mælkeproducenten Ole Sørensen, der som en del af projektet Det Samfundsnyttige Landbrug har 70 stude fra malkekøer til at gå på heden nær Dollerup Bakker.

- Dét her fortæller det hele.
Ole Sørensen peger ned på den lave vegetation og sætter sig på hug. En mosaik af små planter som lyng og blåbær titter op ved siden af noget, der engang var mandshøje græstotter. Nu er græsset reduceret til nedbidte, stride strå på nogle få centimeters længde.

- Mine dyr holder simpelthen græsset i ave, og det, jeg ser her foran mig, er virkelig ønsket set fra naturens side, lyder det begejstret fra naturplejeren, der kun lige er kommet gennem en fold og få meter ind på heden.

Da den midtjyske, økologiske mælkeproducent overtog afgræsningen af et statsejet stykke hede ved Dollerup Bakker på hele 120 hektar, var omgivelserne i dette hjørne af arealet ellers et vildnis. Ifølge Ole Sørensen var hedenaturen ”fuldstændig ødelagt” – den var totalt groet til af halvanden meter højt græs.

Så satte den erfarne naturplejer sine dyr af rød malkerace ud. Og nu, efter få sæsoner, er græsserne bidt eller trådt ned, og mellem de ”ønskede” lyng- og bærplanter, der er spiret frem fra hedens frøbank efter års pause, krydrer små gule blomster mosaikken foran ham.

Kvæg giver dynamisk naturpleje

Ole Sørensen rejser sig op. Journalisten vil gerne fotografere køerne. De er dog ikke i syne. Og det skal vise sig, at der kommer til at gå lang tid, og mange skridt, før vi finder dem.

Med sig i hånden har Ole Sørensen en rapport, skrevet af en biolog fra konsulentvirksomheden Natur & Landbrug. Den viser en række af de positive effekter, hans køer har skabt ved at gøre det, de faktisk er ret gode
til – at æde løs af naturen.

Dyrene er simpelthen sjuskede og afgræsser et areal ujævnt og løbende. Det giver plads til flere forskellige arter. 

Og at trampe godt og grundigt i den imens, så ikke mindst gamle lyngplanter fornyes. I rapporten står der, at hans ungdyr holder heden lysåben inde i folden, og at der er græsset mellem lyngplanterne. Ikke mindst blåtop, en uønsket græsart, forsvinder ned i køernes vom. 

Eksempler på, at dyr giver en dynamisk naturpleje, som er svær at skabe med maskiner. Dyrene er simpelthen sjuskede og afgræsser et areal ujævnt og løbende. Det giver plads til flere forskellige arter. Samtidig synker dyrenes klove eller hove let ned i jordbunden og skaber bare pletter, og i den blotlagte jord kan frø fra blandt andet urter etablere sig.

Bliv Økoven og få Magasinet Økologisk

Gode øko-lorte og bær-oceaner

Ole Sørensen bevæger sig videre ad en sandet sti, mens journalisten ivrigt noterer hans ord. Det giver ikke just det mest optimale overblik at skrive, mens man går. I sidste øjeblik nødbremser journalisten, da den ene sko næsten kolliderer med en stor, frisk kokasse.

Endnu et visitkort fra Ole Sørensens køer. Og endnu et lille plus for naturen. En kokasse er nemlig et skønt hjem for op til 50 forskellige arter af biller og larver.

Til avisen Økologi & Erhverv har biolog Emil Skovgaard Brandto fra Naturhistorisk Museum oplyst, at møgbillerne er helt afhængige af dyrenes gødning – og at kokasserne er fra økologiske dyr. Møgbillerne kan nemlig ikke tåle ormemidlerne og andre medicinrester, der findes i de konventionelle kokasser.

De hårdføre hedeplanter krasser mod Ole Sørensens sko. Han er drejet fra stien og går i det bølgende terræn. På skrænten ned til en gammel hulvej finder han et væld af blåbær- og tyttebærplanter. Bærrene er forsvundet her sidst i august, men det var de ikke, da Ole Sørensen tilfældigt mødte en stedkendt lokal, da hans køer var begyndt at afgræsse heden.

- Den ældre mand fortalte mig, at der tidligere ikke var noget at plukke her på heden, fordi bærplanterne var udkonkurreret af græsser. Nu var der oceaner af bær. Da jeg hørte det, så tænkte jeg, at så har jeg gjort mit arbejde ordentligt. Det gjorde mig stolt.

Store potentialer for mere natur

Ole Sørensen har siden 2015 været én blandt flere cases i projektet Det Samfundsnyttige Landbrug. Det er et stort, tre-årigt projekt, der ledes af Økologisk Landsforening, og som er finansieret af Villumfonden.

Projektets brede formål er ”at skabe nye veje for økologiske landmænd gennem økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed”. Projektet er bygget op af fem temaer, hvor Ole Sørensen som case er lagt ind i et tema om naturpleje i samarbejde med kommuner, staten eller sociale institutioner. 

For Ole Sørensen er der store perspektiver i projektet. Set med hans øjne står det desværre rigtig slemt til med naturindholdet på de heder, græslande og overdrev, der trods alt er tilbage på dansk jord og blot udgør 7-8 procent af vores intensivt dyrkede areal.

- Jeg kører selv en del rundt i landet, og jeg kan efterhånden ikke lade være med at se på arealerne med naturbrillerne på. Og gennem de briller kan jeg se, at det står utrolig skidt til. Vrads Sande. Hjerl Hede. Kongenshus. Det ser forfærdeligt ud, hederne står i græsser stort set alle steder.

Godt nok bruger politikerne alene i år 136 millioner kroner på at pleje en lille del af naturarealerne, men de er vist ikke klar over på Christiansborg, hvor skidt det står til herude, advarer Ole Sørensen.

Danmarks Naturfredningsforening: Ja tak til mere naturpleje

Hans vurdering understøttes af tal fra Danmarks Naturfredningsforening: Vi har cirka 244.000 hektar plejekrævende arealer så som enge, overdrev, moser og heder, hvoraf en meget betydelig del plejes dårligt eller slet ikke.

I en artikel om emnet på dn.dk fra 12. juli i år siger foreningens landbrugspolitiske senior-rådgiver, Thyge Nygaard, at

vores kultiverede natur har brug for at blive plejet for at bevare sin biodiversitet ved at holde områderne lys-åbne til gavn for mange planter og insekter.

Nyhedskrogen i artiklen er godt nok, at interessen for naturpleje vokser, og at alle, der søgte om støtte til den i 2016, har fået tilskud fra Miljø- og Fødevareministeriet. Det betyder, at 12.000 hektar nye områder vil blive plejet.

Thyge Nygaard understreger, at Danmarks Naturfredningsforening netop har efterlyst naturpleje som en driftsgren i landbruget i en årrække, og at ”plejebehovet i en stadig tættere og mørkere og frem for alt mere fattig natur er en bydende nødvendighed for at fastholde blot en bid af den kage, naturen har tildelt os”.

Kvæget går op til 30 km dagligt

Ole Sørensen har snakket og gået i over en time. Køerne er stadig ikke kommet til syne, men hele tiden er der dukket nye gnavespor op, som kvæget står bag. I en skovlysning er et hindbærkrat bidt ned og siden holdt i ave. En gyvel har fået en kraftig mule-beskæring. Og små, 1-2-årige egetræer under en stor, stolt eg midt ude på heden er rippet for blade. Ole Sørensen går ned i en dal. Han spørger et par mountainbikere, om de har set køerne i den retning, de kom drønende fra. Nej, desværre ikke. Ellers tak. God tur!

Vi går op ad bakke igen. Igen uden for stien.

Let forpustet formidler landmanden sin fascination af, hvor meget arbejde 70 kreatur- munde kan udføre:

- Dyrene plejer at følge solen rundt på arealet. Og nu kan du jo selv se, hvor stort området er, og hvor mange steder, de har græsset. Normalt når dyrene tre ture rundt med en hvile-pause imellem. Hver tur er vel ti kilometer, så i løbet af en dag går de op til 30 kilometer. Jeg synes, at det er utroligt, at de kan overkomme det dagligt. 

Prøv lige at tænke dig, hvor mange bid, der skal til! Det er et kæmpe arbejde, de gør, men de elsker det, siger Ole Sørensen

Pludselig stopper han op.

- Jeg tror, at de er derude!

Den erfarne naturplejer og dyreholder har ganske rigtigt fået øje på sine dyr. 70 røde prikker ude i lynghorisonten.

Rolig gumlen på lyngtæppet

Flokken ligger og gumler på en svagt hældende skrænt. En blandet skare af kalve og ellers udtjente mælkekøer, der nu tjener som ammetanter for kalvene fra bedriften Højvang Økologi, som ejes af familien Sørensen.

Dyrene hviler roligt på lyngtæppet. Ole Sørensen kan komme helt tæt på dem, uden at dyrene rejser sig.

- Som fagmand er det en fornøjelse at se, hvordan dyrene trives, og hvor rolige de er.

Han forklarer også, at en hverdag på heden med masser af motion giver kød med en ekstra intens smag på grund af græsset og urterne, kvæget har spist. Græsfoderet er også med til at give kødet et højere indhold af umættede fedtsyrer, end hvis foderet havde været baseret på korn og soya-produkter. 

Netop de kvaliteter ved oksekødet gør også, at det kan krogmodnes i fire uger og dermed blive meget mørt – normalt kan kornfodret kød ellers kun modnes i to uger.

- Der er rigtig meget win-win i den naturpleje, vi laver herude på heden. Det er en succes for naturen, publikum herude, dyrene trives og så giver det noget spændende kød.

Bliv Økoven og få Magasinet Økologisk