Sissel og Thomas går nye veje

På øen Egholm har et ægtepar skabt en folkefarm, der har bragt nyt liv til den konventionelt tænkende ø. Landmanden arbejder med flere af de grundtanker, som projektet Det Samfundsnyttige Landbrug har udviklet og samlet i et modelkatalog. Det kan åbne for en tiltrængt, alternativ finansiering af fremtidens landbrug.
Thomas Gellert Larsen driver med sin kone Sisse et landbrug sammen med borgere - en såkaldt folkefarm. Fotos: Morten Telling

Flokken af køer sætter i løb. Klovene tordner mod kløvergræsset.

- Julian! Hold dem tilbage, råber Thomas Gellert Larsen et sted bag flokken.

Den fanger Julian ikke helt. Han står med armene ned til siden og kigger på, da den første ko drøner forbi ham i stedet for at løbe ind i en fold ved en stald. Det var ellers meningen, for fire tyrekalve skulle egentlig skilles fra flokken. I stedet løber hele flokken efter den undvigende ko. Snart er alle køerne ude på den store mark igen. Langt væk fra folden, de skulle have være samlet i.

- Det kan vi godt glemme. Forsøger vi igen, vil det bare stresse dem endnu mere, siger Egholm-landmanden til sine fire medarbejdere.

De fire er ikke helt almindelige medarbejdere. Julian og Mark er kontanthjælpsmodtagere i arbejdsprøvning. De to andre er flygtninge fra Eritrea, der er her som et led i et sprogforløb. Den ene af flygtningene, Johannes, har sin første dag herude. Han er meget nysgerrig.

- Hvorfor løber de væk, lyder et af hans spørgsmål til Thomas.

- Jamen, de vil ikke i dag. De kan mærke, at vi vil dem et eller andet, forklarer Thomas og uddyber, at det heller ikke gør det nemmere, at der både er en journalist og en fotograf med, som dyrene ikke har set før.

Folkefarm dyrker nye relationer

Da Thomas Gellert Larsen i 2014 købte et landbrug på 32 hektar herude på Egholm sammen med sin hustru Sissel, vidste han fra dag 1, at de skulle gå nye veje. Øen var ellers ”konventionelt tænkende”, da de kom dertil.

- I dag er en stor del af dansk landbrug i en spiral, hvor vi trækkes ned på grund af kravene til effektivitet. Men vi kan ikke effektivisere mere og mere, og for mig giver det ingen tilfredsstillelse at lave 500 søer, siger Thomas Gellert Larsen.

De begyndte straks en omlægning af det daværende konventionelle landbrug, de havde købt, til økologi. Og ud over at flette socialøkonomisk arbejde ind i landbruget, er den nye vej at skabe nye relationer og samarbejder med andre landbrug og beboere på øen og aalborgenserne få kilometer fra Egholm.

I stedet vil han lave et mangfoldigt landbrug, hvor dørene også er åbne for borgere med særlige behov. Ja, hvor alle døre er åbne.

- Vi har ikke sparet på ambitionerne. På længere sigt vil jeg og Sissel gerne have forarbejdning af afgrøderne og dyrene fra landbruget. Det kunne være i eget bageri og mejeri. Rent driftsmæssigt har jeg lært af Aarstiderne, at jeg ikke skal være landmand. Jeg skal være købmand. Når man blot sælger sine varer videre til forarbejdning, så er der næsten ikke noget tilbage til os som primærproducenter, siger Thomas Gellert Larsen.

De har stiftet selskabet Egholm Folkefarm, hvor ægteparret selv ejer 55 procent, og den sociale institution Fokus ejer 45 procent. Fokus hjælper borgere med særlige behov, og det er grunden til, at Thomas nu står ude på marken med en broget flok medarbejdere, der med hans egne ord ”ikke er på noget højt fagligt niveau”. Derfor skal han i langt højere grad end ellers være tålmodig, bryde opgaverne ned og lede slagets gang for at få den kriseramte flytning af køerne til at fungere.

Nye samarbejder og god dialog

Ifølge Lone Andreasen handler Thomas helt og aldeles i den ånd, der gennemsyrer Det Samfundsnyttige Landbrug. Det er navnet på det store og ambitiøse projekt, der er støttet af Villum Fonden, og som hun har ledt for Økologisk Landsforening siden starten i 2014.

- Thomas er rigtig god til at samarbejde. Det er det helt centrale i projektet. At skabe nye relationer og at få dem til at fungere gennem en god dialog og klar kommunikation, understreger Lone Andreasen.

Hun forklarer, at baggrunden for projektet er de udfordringer, der truer med at give økologien et alvorligt tilbageslag. Ikke mindst den ofte pressede økonomi i landbruget, og det faktum at gennemsnitsalderen for landmændene har passeret 60 år. Ganske enkelt, fordi det er alt for dyrt for unge landmænd at overtage de stadigt større og dyrere landbrug.

Derfor fokuserer projektet blandt andet på at finde alternative finansieringsmodeller og samarbejder mellem landmænd, så der kan komme gang i generationsskiftet. Også relationen mellem landmænd og borgere er i fokus. Projektets kerne har været at finde og beskrive modeller til at løse brede samfundsudfordringer lige fra mere mangfoldig natur til sociale behov hos borgere med psykiske, sociale eller fysiske udfordringer.

Hvad koster et får?

Thomas Gellert Larsen og de fire medarbejdere sætter sig ind i hans hvide Volkswagen Caravelle-bus med tre rækker sæder. Den bumler af sted på en markvej. Det høje græs mellem hjulsporene stryger hen over bussens undervogn. Over de pandekageflade marker hænger lærkerne med deres marathon-lange sangstrofer.

Thomas Gellert Larsen stopper bussen kort før fårefolden ved øens vestkyst. De skal tilse fårene, før de sammen fortsætter opgaven med at flytte køerne ud på deres sommergræs ved siden af fårenes indhegnede græs-fødekammer.

- Hvad koster et får, spørger Johannes Thomas, så snart de begge står ved folden.

- Der er altså meget spæk i fårene, men du skal få det får der for en 800-krone-seddel, svarer han og får hele flokken af tobenede væsener omkring sig til at grine.

Han tager de fire medarbejdere med ind i folden og giver dem viden om at passe får.

- Hvad hedder de små får, spørger Johannes, da de er på vej ud ad folden igen.

Lam, får han at vide, og Julian forklarer, at et lam både kan være en dreng og en pige.

Johannes låner igen journalistens pen og tilføjer ”får” og ”lam” til listen i den afrikanske håndflade. I forvejen står der ”ko” og ”tyr”.

Helt tæt på landmanden

Den type dialog er ifølge Lone Andreasen et eksempel på de utallige samfundsnyttige opgaver, landbruget kan være med til at løse. En anden opgave er at knytte en tættere kontakt mellem landbruget og borgerne set som forbrugere. Netop på det område har Det Samfundsmæssige Landbrug støttet folkefarmen på Egholm.

Case-arbejdet er så brugt til at udvikle en generisk model for den type samarbejder.

- Det særlige i modellen er, at borgerne i lokalområdet investerer i driften af landbruget, frem for jorden. Til gengæld får de landmandens afgrøder til en reduceret pris. Her skal man huske, at lokalproducerede varer er en af de største trends inden for fødevare-området overhovedet. På linje med økologien, påpeger Lone Andreasen.

Via projektet er der blandt andet betalt en advokat, som har lavet en juridisk gangbar model for anpartsselskabet bag en folkefarm. Desuden har Sissel og Thomas fået hjælp af et kommunikationsbureau til at udvikle ideen og kommunikere fortællingen om stedet, blandt andet via websitet egholmfolkefarm.dk.

Thomas Gellert Larsen er da også klar i spyttet, da han bliver spurgt til sine visioner bag den del af folkefarmen, der retter sig mod forbrugerne:

- Jeg vil gerne have forbrugerne så tæt på mit landbrug, at de selv føler sig som producenter. Jeg vil have dem til at opleve, hvordan det er at stå herude på øen og trække en helt frisk gulerod op af jorden, vaske den af og sætte tænderne i den.

Ifølge Lone Andreasen gør folkefarm-modellen det lettere for landmanden at komme i gang med at drive sit landbrug. Borgerne er nemlig med til at levere små bidder af driftskapitalen, og de kan dermed kalde sig folkefarmere. Desuden giver folkefarmerne også landmanden en sikkerhed for sin afsætning.

- Omvendt er landmanden ansvarlig over for borgerne. Han har borgernes velvilje, fordi de er medejere. Det er ikke som et supermarked, der nægter at modtage et parti porrer med en diameter på 3,5 centimeter frem for de fire centimeter, de har krævet. Men selvfølgelig skal landmanden dokumentere og formidle det, han laver. Han har et direkte ansvar for borgerne. Det er rigtig vigtigt at forstå den ansvarlighed, der går begge veje og knytter dem sammen, forklarer Lone Andreasen.

Øko-ekko i byrådet

Blandt de indtil videre 67 folkefarmere er Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen. Ligesom flere andre politikere i byrådet giver en engangsinvestering på 5.000 kroner ham en tilknytning til det økologiske ø-landbrug blot tre minutters sejlads fra færgelejet i Aalborg Vestby, hvor han selv bor.

- Det er et rigtigt godt koncept. Man engagerer folk via anparterne, og personligt følger jeg med i, hvad der sker derude, og jeg fik også en lille julegave fra folkefarmen. Det er godt at forbinde et økologisk landbrug med borgerne i lokalområdet frem for at flyve økologiske varer ind fra Spanien eller Afrika, som har en stor klimabelastning via transporten. Med anparterne er vi også med til at understøtte lokale arbejdspladser, siger borgmesteren.

Aalborg Kommune har allerede et samarbejde med Egholm Folkefarm via sin indkøbspolitik. Omkring 20 procent af udbyttet fra markerne går til de kommunale køkkener, der servicerer byens ældre borgere. Andre 20 procent når så ud til folkefarmernes køkkener.

Byrådet i Aalborg vil også udbrede det økologiske landbrug på Egholm. I kommunens budgetforlig er der afsat 300.000 kroner i 2017 og 2018 til at omlægge hele øens landbrug. Ifølge byrådet vil en øko-omlægning af hele øen give Egholm "en stærk branding". I forliget hedder det også, at støtten til ”økologisk landbrug med mange dyre- og grøntsagstyper også vil skabe mulighed for god formidling med for eksempel besøg af skoleklasser og institutioner, som understøtter tanken om ’fra have til mave’.”

Der står også, at omlægningen kan understøtte, at flere socialøkonomiske virksomheder knyttes til øens landbrug.

Hele øen bliver økologisk

Thomas Gellert Larsen har fået Julian og Mark til at spærre alle åbninger af ud til buske og veje mellem markerne ved at rulle en flere hundrede meter lang hegnssnor ud. Derefter har mændene bevæget sig tilbage til marken, hvor køerne i første omgang smuttede fra dem. Nu går det bedre. Under intens instruktion fra Thomas Gellert Larsen er de kommet ind bag køerne, og de driver drøvtyggerne mod hjørnet af marken og den fægang, mændene har skabt.

Mens den sidste ko og et par kalve forlader marken og slutter sig til flokken, fortæller Thomas Gellert Larsen, at han var på jagt sammen med øens to andre landmænd, da han kom til øen i 2014.

- På et tidspunkt drillede jeg Holger lidt med, om han ikke snart skulle lægge om til økologi. Det kunne de slet ikke tage seriøst.

Hele tanken om, at man kunne være økolog havde ingen gang på jord, fortæller Thomas Gellert Larsen.

Siden har både Holger og øens tredje landmand alligevel valgt at lægge om, og fra næste

år vil over 95 procent af Egholms landbrugsareal være økologisk. Det er Thomas Gellert Larsen glad for.

- De har først og fremmest omlagt af økonomiske hensyn, men jeg bilder mig selv ind, at vi har været til inspiration. Holger har også anskaffet sig nogle fedekalve til at gå på kløvergræsset. Det kunne være, at vi kunne samarbejde om at bytte jord og lave fælles afsætning af kødet i folkefarmen, siger Thomas Gellert Larsen.

Flokken når folden

Flokken sætter i løb. Heldigvis i den rigtige retning. Thomas Gellert Larsen spurter selv så meget man nu kan i et par grønne gummistøvler, da han kan se, at en kalv bevæger sig lige lovligt langt ud mod en sidevej, hvor den midlertidige hegnstråd hænger lidt lavt. Han genner kalven ind.

Snart står hele flokken på marken nær fårene.

- Det gik da meget fint. Først var både køerne og bemandingen i tvivl, men det lykkedes, siger han, mens han sætter sin Volkswagen i gear og kører samtlige tobenede landbrugsdyr tilbage til gården midt på øen.

Hans håb er, at det kommer til at gå på samme måde med folkefarmen og de mange ideer, han og Sissel brænder for.

Han kan dog endnu ikke leve af folkefarmen. Han har i stedet en basisindtægt ved sammenlagt 25 timer hver weekend at støbe vindmøller hos Siemens i Aalborg Østby.

Sidste år gav markdriften et underskud på 45.000 kroner, selv om der ikke var nogen på lønningslisten. Ifølge Thomas var det acceptabelt i et opstarts-år. Da han også har indset, at han skal være mere køb- end landmand, har han i år ansat gartneren Jens, der styrer slagets gang i grøntsagsmarkerne. Målet er også at komme op på i alt 100 folkefarmere.

Projekt har skabt flere nye veje

Lone Andreasen har netop afsluttet Det Samfundsnyttige Landbrug, der kørte frem til 1. juli. Hun mener, at projektet er kommet fint i mål, fordi der nu er udviklet en række modeller, så flere unge landmænd kan etablere sig via alternative finansieringsmodeller.

- Så kan vi få sat gang i at mindske generationskløften. Det er også vigtigt, at der i flere af modellerne sker en god overlevering af viden, for eksempel i vores model for et delelandbrug, hvor en ældre landmand kan træde ind i en mentorrolle, siger projektlederen og påpeger, at andre modeller tager fat på at løse samfundsopgaver som at øge biodiversiteten gennem naturpleje og jordens frugtbarhed.

Lone Andreasen forklarer, at landmanden naturligvis kan blande modellerne, ligesom Thomas Gellert Larsen allerede gør, men at projektet har taget dem én for én alt efter relationsformen.

Hendes slutspurt indebar at færdiggøre en række beskrivelser af modellerne samt et inspirationskatalog, hvor arbejdet og læringerne i casene formidles. Hun oplyser også, at Økologisk Landsforening vil søge en tillægsbevilling i Villum Fonden, så modellerne kan blive udbredt til andre landbrug i hele landet.

Håber på mere vind i sejlene

Thomas er allerede godt i gang med at udbrede Egholm Folkefarm. Han understreger, at ideen har mødt en enorm opbakning, og via støtten fra Det Samfundsnyttige Landbrug er de nået længere, end de ellers havde været.

- Da vi skulle købe landbruget, havde vi en god dialog med en ansat i Danske Bank. Det endte med, at han desværre ikke kunne låne os pengene, og at vi måtte vælge en anden bank. Men han troede så meget på ideen, at han siden er blevet folkefarmer. Og tænk, at der hver dag kommer 3-5 mænd ud til den her lille ejendom herude i Limfjorden for at arbejde. Vi har også haft en mand her fra øen i fleksjob. Det er jeg stolt af, for jeg vil gerne have mere liv herude på Egholm. Jeg vil gerne tage en del af æren for, at bevidstheden om øen er flyttet fra at blive en stor bropille på den kommende, nye motorvej over Limfjorden til at være noget i sig selv, siger Thomas Gellert Larsen.

Men han er også klar over, at der er behov for endnu mere medvind, hvis han en dag udelukkende skal leve af folkefarmen.

- For at nå det, skal vi lykkes bedre med at sælge ideen og hele tiden være synlige i bylivet, for eksempel til relevante fødevareevents i Aalborg. Hvis vi ikke prøver at gøre noget andet end det traditionelle i landbruget, så vil Sissel og jeg ikke kunne klare os. Vi vil naturligvis gerne have fuld beskæftigelse i én af de nicher, vi arbejder med, siger han og fortæller, at han forleden blev kontaktet af en dame fra Holbæk. Hun ville vide, hvordan man starter en folkefarm op.

Det viser ham, at navnet er slået an, men også at folk tror, at det er et færdigt koncept.

- Men måske er det en niche, vi kan gå ind i en dag. Altså at rådgive om, hvordan folk køber et landbrug og får en folkefarm op at køre, tænker Thomas Gellert Larsen højt med sin købmandskasket og er så stille lidt.

Lærken hænger over marken. Sangstroferne hænger i luften. En sejlbåd fanger en vind ude på fjorden.

- Ja, ja. Vi skal ikke lade os begrænse af fantasien.

Fotos: Morten Telling