Sukkerglade myrer hjælper bomuldsbønder

Din T-shirt kan være lavet af gensplejset bomuld, som er dyrket med rundhåndet brug af sprøjtegifte og forarbejdet med giftige kemikalier. Eller den kan være økologisk og produceret med smart hjælp fra naturen.

Når du køber en økologisk T-shirt eller andre stykker tøj i Økologisk Landsforenings webshop, kan du takke indiske myrer med en sød tand for hjælp til at give dig tøj på kroppen.

- De økologiske bønder i det nordlige Indien, som vi køber al vores bomuld fra, bruger selvfølgelig ikke de giftige midler, som de ikke-økologiske bomuldsdyrkere sprøjter med. De har andre metoder. For eksempel sprøjter de sukkervand på bomuldsplanterne for at lokke myrer op på dem. Og når myrerne alligevel er deroppe, så æder de også lige de skadelige insekter, der er på planterne. På den måde kan de økologiske bønder beskytte deres bomuldsplanter mod skadedyr uden at bruge gift, fortæller Lars Bech.

Han er direktør i tøjfirmaet Neutral, som leverer T-shirts, baby bodystockings og andet tøj til foreningens webshop. Flere gange har Lars Bech været i Indien og med egne øjne set, hvordan økologisk bomuld bliver dyrket.

Masser af gift hos konventionelle

Anderledes krasbørstigt går det for sig på de konventionelle bomuldsmarker i lande som Indien, Pakistan og USA. Bomuld er en af de mest sprøjtede afgrøder i verden. Det fremgår blandt andet af rapporter fra den store schweiziske bistandsorganisation Helvetas, som har undersøgt, hvordan konventionel bomuld egentlig bliver dyrket.

Ifølge Helvetas udgør arealet med bomuld 2,5 procent af verdens samlede landbrugsareal. Men hele 16 procent af verdens insektgifte bliver brugt på de ikke-økologiske bomuldsmarker. Og netop insektgifte har meget store negative følger.

Det heftige forbrug af sprøjtegifte rammer ikke bare det lokale dyre- og planteliv samt vandmiljøet omkring markerne. Også de mennesker, der går ude i marken og dyrker bomulden til vores ikke-økologiske tøj, betaler en høj pris. Ikke mindst i lande som Indien, hvor sikkerheden for landarbejderne langtfra altid er sat i system.

Bønder bliver syge af giften

En rapport fra de britiske organisationer Environmental Justice Foundation og Pesticide Action Network fortæller om, hvordan en gruppe forskere i 2005 undersøgte 97 bønder, som dyrker ikke-økologisk bomuld i den indiske delstat Andhra Pradesh.

I løbet af fem måneder oplevede de 97 indere symptomer på akut forgiftning med sprøjtemidler 270 gange tilsammen. Arbejdernes symptomer spændte fra svien i øjnene og åndenød til muskelkramper og bevidstløshed.

Selv om undersøgelsen er 12 år gammel, er der stadig problemer. For eksempel fortalte det regionale indiske dagblad The Hans i august i år, at ni bomuldsbønder i avisens lokalområde måtte på sygehuset efter at have indåndet sprøjtegift under arbejdet.

Gensplejsede planter er udbredte

Forbruget af sprøjtegift er dog gået lidt ned. Det faldt efter mere end 90 procent af de indiske bomuldsmarker er blevet tilplantet med gensplejsede planter, kaldet Bt-bomuld. I andre bomuldsproducerende lande er udbredelsen af gensplejsede Bt-planter lige så stor. Bt-planterne har ved hjælp af gensplejsning fået tilført en egenskab fra såkaldte Bt-bakterier. Derfor står planterne nu på marken og producerer et stof, som er giftigt for nogle af de insekter, der vil æde planterne.

Men også markerne med gensplejsede bomuldsplanter bliver sprøjtet hyppigt. Forskeren Matin Qaim fra universitetet i Göttingen i Tyskland har fundet frem til, at der i 2006 blev sprøjtet 3,0 kg insektgift ud på hver hektar med Bt-bomuld. Det er kun 27 procent mindre end på markerne med ikke-gensplejsede konventionelle bomuldsplanter.

Ifølge Lars Bech fra Neutral er gevinsten ved at dyrke Bt-planter meget kortsigtet.

- I begyndelsen giver de gensplejsede bomuldsplanter et større udbytte. Men efter 10 år bliver fordelen mindre, og efter 15 år er udbyttet mindre end ved økologisk dyrkning, forklarer Lars Bech fra tøjfirmaet Neutral.

Hjælp fra sædskifte og naturmidler

Udover tricket med at lokke myrer til at hjælpe, bruger de økologiske bomuldsbønder også adskillige andre alternativer til syntetiske sprøjtemidler og kunstgødning. En af de vigtigste økologiske metoder er at skifte mellem forskellige afgrøder, så der ikke dyrkes bomuld år efter år på den samme mark. Hvilket er almindeligt i konventionel dyrkning.

Ved at skifte mellem flere afgrøder – som kaldes sædskifte – bevares jordens frugtbarhed, og skadedyr får dårligere vilkår. Samme metode er da også blandt basis-værktøjerne i den økologiske produktionsform i Danmark.

Desuden kan de indiske bønder ud fra naturlige ingredienser fremstille en række forskellige midler, som kan holde skadedyr i ave uden at gøre bønderne syge eller forurene miljøet. En vejledning fra det økologiske forskningsinstitut FiBL forklarer, hvordan midlerne kan fremstilles ud fra ingredienser som eksempelvis frø og blade fra Neem-træer, chilipeber og endda urin fra køer.

Mere klimavenligt

I forhold til klimaet er der store fordele ved økologisk frem for konventionelt bomuld. Det fremgår af en analyse udarbejdet af organisationen TextileExchange med støtte fra blandt andre de store, internationale tøjfirmaer H&M, Eileen Fisher og Nike.

Udslippet af drivhusgasser er hele 46 procent mindre ved økologisk produktion af bomuld end ved den konventionelle produktion, fremgår det af analysen.

Forskellen skyldes især, at de økologiske bønder ikke bruger kunstgødning og syntetiske sprøjtegifte. Begge dele kræver meget energi ved fremstillingen, der sker ved meget høj temperatur.

Mindre spildevand 

I dag er det under en procent af den globale produktion af bomuld, der er økologisk. Miljøorganisationer som eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening ser gerne, at den ene procent bliver til mange flere.

- Vi anbefaler helt klart, at man køber økologisk bomuld. Udover at man er fri for pesticider ved økologisk dyrkning, så er økologisk bomuld langt mindre vandforbrugende og producerer mindre spildevand, siger Thyge Nygaard, landbrugspolitisk medarbejder i naturfredningsforeningen.

Ved produktion af bomuld til en T-shirt og et par jeans – hvilket svarer til et kilo i alt – siver 266 liter spildevand ud i floder og andet vandmiljø, eller i bedste fald ind på et renseanlæg. Det er fem gange mere end de 53 liter spildevand, der kommer ud fra en økologisk produktion af samme mængde bomuld. Det fortæller en rapport, som er lavet med støtte fra det

store tøjfirma C&A, der sælger både økologisk og konventionelt tøj. At økologisk bomuld giver mindre spildevand hænger sammen med, at reglerne for økologi forebygger forurening fra de væverier og andre virksomheder, der forarbejder den økologiske bomuld.

---

GÅ EFTER GOTS-MÆRKET

Det røde Ø og EU’s grønne økologimærke bliver stort set kun brugt på fødevarer. I stedet for de to kendte økologi-mærker kan du kigge efter det skjorteformede GOTS-mærke, når du vil sikre dig, at en T-shirt eller et par bukser er fremstillet af økologisk bomuld. GOTS står for Global Organic Textile Standard. Det er et internationalt kontrolorgan dannet af økologi- og tekstil-organisationer i Storbritannien, USA, Japan og Tyskland. Der findes også andre kontrolorganer og mærkningsordninger for øko-bomuld, men GOTS er det mest kendte og anerkendte på globalt plan.

Et GOTS-mærke på et stykke tøj giver dig følgende garantier:

  • Bomulden kommer ikke fra gensplejsede planter.
  • Der er ikke brugt syntetiske sprøjtemidler eller kunstgødning på markerne.
  • Landmanden dyrker ikke bomuld alene, men veksler med spiselige afgrøder, for eksempel ærter og bønner, der også hjælper til med at fiksere kvælstof fra luften.
  • I forbindelse med spinding, vævning og farvning er farlige kemikalier forbudt, ligesom spildevand skal behandles.
  • Konventionerne fra den internationale arbejdsorganisation ILO skal følges. Det indebærer blandt andet et forbud mod børne- og tvangsarbejde.
  • Kontrolbesøg på landbrug/fabrik sikrer, at reglerne overholdes.