Økologisk frugt og bær

Økologisk frugtavl er et område i stor udvikling, men det danske klima gør det svært for frugtavlerne. Æblet er den frugt, der oftest dyrkes økologisk i Danmark. Det mest dyrkede økologiske bær er jordbæret.

Økologisk frugt- og bærproduktion

Det er ikke nemt at dyrke frugt og bær i det danske klima. Derfor er erfaringerne få, og det er ikke nemt at overføre udenlandske forsøg til danske klimaforhold. Forudsætningerne for succesfuld frugtavl er blandt andet klimaet, jordbunden og bygningsforhold. I den økologiske dyrkning er man ekstra afhængig af gode vækstforhold for planterne. Derfor må man ikke gå på kompromis med kravene til klima og jordbund.

Frugtproduktion

Den mest dyrkede økologiske frugt i Danmark er æble, men der bliver også dyrket for eksempel pære, kirsebær og blommer økologisk.

Skurv i æbletræerne

Skurv er et svampeangreb, der ses som grønne og brune pletter på blade og frugter og fører til bladfald og sprukne, revnede frugter. Æble- og pæreskurv skyldes en svamp, der angriber blomster, blade, frugter og årsskud. Svampeangrebet kan være ødelæggende for høsten, især i æbler, og det er en af de største udfordringer i den økologiske frugtproduktion. 

Andre svampe er årsag til skurv på blandt andet kirsebær, ask, pil og poppel. I den traditionelle produktion bekæmpes skurv især ved forebyggende sprøjtning med forskellige kemiske bekæmpelsesmidler.

Det er vanskeligt at undgå angreb af skurv, og hvis angrebet ikke holdes på et lavt niveau, vil det brede sig til grenene (grenskurv). Når først skurven har etableret sig på grenene, vil angrebet blive større år efter år, hvis den ikke bekæmpes.

For meget kvælstof i jorden

Begrænsning af skurvangreb er en af de største udfordringer for økologiske frugtavlere. Hvis der er for meget kvælstof i jorden, er træerne mere modtagelige for skurv. Det skyldes både, at træerne vokser mere og derved bliver tættere og, formodentlig, at træernes naturlige forsvarsmekanismer bliver svækket ved høje kvælstofniveauer. For at nedbringe mængden af kvælstof i jorden, kan man for eksempel så græs mellem æbletræerne. 

Kobber og svovl

I 1995 ophørte Miljøstyrelsens godkendelse til brug af kobber som bekæmpelsesmiddel. Både økologiske og konventionelle æbleavlere i andre EU-lande må gerne sprøjte med kobber, hvis stoffet er tilladt i det enkelte medlemsland. I Danmark må æbleavlerne klare sig med andre metoder.

Sprøjtesvovl er, i modsætning til tungmetallet kobber, tilladt i økologisk produktion, og det har en vis effekt mod skurv. Det virker dog kun ved høje temperaturer og har ikke effekt mod grenskurv. 

Eksperimenterende dyrkning

Valg af æblesort, afstand mellem træerne og beskæringsteknik har også betydning for træernes modtagelighed. Nogle af de eksperimenterende frugtavlere forsøger sig med større planteafstand, alternative grundstammer, andre beskæringsteknikker, blandingskulturer og dyrkningssystemer med dyr mellem træerne.

Økologiske æbler er dyrere

Skurv i æbleplantagerne er et af de problemer, der giver anledning til betydelige kvalitetsproblemer. Visse skadedyr nedbringer også udbytterne, og økologisk frugt er derfor dyrere end konventionel frugt.

Derudover bruger man ingen kunstgødning, og man holder rent mellem træerne uden kemisk ukrudtsprøjtning. Det kræver ekstra arbejde, og det er endnu en grund til, at de økologiske æbler er dyrere.

Bærproduktion

Specielt jordbær dyrkes økologisk. Jordbærrene sælges især til at blive spist direkte, mens andre typer bær som solbær og kirsebær især sælges til forarbejdning. De bliver typisk lavet til marmelade og saft.

Ingen sprøjtegift og kunstgødning

I økologisk bærproduktion adskiller ukrudtsbekæmpelsen, insekt- og svampeforebyggelsen og gødningen sig væsentligt fra den ikke-økologiske produktion.

Der bliver ikke brugt kemiske sprøjtemidler til at bekæmpe ukrudt. I stedet bruges sædskiftet (skifte mellem forskellige afgrøder på marken) og mekanisk renholdelse, fx lugning med håndkraft.

Kemiske sprøjtemidler er ikke en økologisk acceptabel løsning i forebyggelsen af insekt- og svampeangreb. Sædskiftet og valg af modstandsdygtige sorter er nogle af de vigtigste økologiske muligheder.

Andre midler

Det er tilladt at bruge enkelte andre midler:

  • Mikrobiologiske midler (bakterier, svampe og virus). For eksempel mod larver i æbler, solbær og jordbær og mod gråskimmel i jordbær. Mikroorganismerne må ikke være genetisk modificerede organismer.
  • Jernfosfat må spredes mellem planterne på overfladen af jorden og virker mod snegle.
  • Svovl sprøjtes på afgrøden og virker mod svampeangreb.

Prisforskel

Fordi udbyttet er mindre i den økologiske produktion, bliver priserne højere. Kunstgødning er ikke tilladt, så der er sædskiftet og husdyrgødning i begrænsede mængder til rådighed. Samlet giver det et betydeligt mindre udbytte i det økologiske jordbrug.