Korn og foder

På økologiske marker dyrker man fødevarer som grøntsager og korn. Derudover dyrker man afgrøder, der bruges til foder i den økologiske husdyrproduktion.
Økologiske marker er helt fri for kemiske sprøjtemidler. I stedet skifter den økologiske landmand mellem afgrøderne for at undgå sygdomme og skadedyr.

Ingen kemiske sprøjtemidler

Det specielle for økologisk planteavl er den måde, man dyrker jorden på. Der er to hovedprincipper:

  • Man må ikke bruge nogen former for kunstgødning og kemiske sprøjtemidler.
  • Man undgår monokultur. Det vil sige, at man ikke dyrker den samme afgrøde år efter år på det samme stykke land.

I stedet benytter den økologiske landmand sig af at skifte mellem afgrøderne - det såkaldte sædskifte. Det gør det nemlig muligt at undgå en lang række plantesygdomme og skadedyr, som det normalt vil være nødvendigt at sprøjte imod i en konventionel mark. Det skyldes, at den samme sygdom eller det samme skadedyr sjældent trives godt på forskellige planter. Sædskiftet betyder også, at jordens indhold af mikronæringsstoffer bliver mere varieret.

På økologiske marker dyrker man fødevarer som grøntsager og korn. Derudover dyrker man afgrøder, der bruges til foder i den økologiske husdyrproduktion.

Gødning og sprøjtemidler

I økologisk landbrug må man ikke bruge kunstgødning. I stedet bruger man husdyrgødning og grøngødning. I dag er der mulighed for at supplere med en mindre del husdyrgødning fra konventionelle landbrug. Målet er, at konventionel gødning skal være helt udfaset i år 2021.

Ukrudt og skadedyr skal først og fremmest forebygges, men kan også bekæmpes mekanisk både før og efter såning. Kemiske sprøjtemidler er ikke tilladte.

Økologisk såning

Ved såningen skal frø og sædekorn som udgangspunkt være af økologisk oprindelse. Hvis økologiske frø og sædekorn af den ønskede art ikke kan skaffes, kan NaturErhvervstyrelsen give økologerne lov til at bruge ubejdset, ikke gasset, ikke genmodificeret konventionel såsæd. På Dansk Landbrugsrådgivnings hjemmeside kan du se en opdateret oversigt over tilgængeligt økologisk udsæd/plantemateriale.

Såning og årstider

Årstiden er vigtig for valget af afgrøder. Det meste økologiske korn sås om foråret - for eksempel vårbyg, vårhvede, havre og ærter. Nogle arter sås om efteråret - for eksempel vinterhvede, rug og vinterbyg. Roer og majs til foder sås i rækker sent på foråret, mens græs og kløvergræs kan sås både efterår og forår. 

Før såning af korn- og foderafgrøder, skal jorden forberedes. Det sker helt uden brug af kemiske sprøjtemidler, og derfor bruger man mekanisk jordbehandling. Typisk er marken med rester fra sidste års afgrøde blevet behandlet med plov og harve. Den præcise behandling afhænger af jordtypen og mængden af ukrudt.

Korn og ærter

Korn bliver både brugt til foder og fødevarer og er derfor en vigtig del af økologien. De almindelige konventionelle kornarter som hvede, havre, byg og rug samt ærter bliver også dyrket økologisk. Derudover er der også nogle af de gamle kornarter som spelt, enkorn, emmer og kæmpedurum, der er interessante pga. karakteristisk smag og anderledes næringsindhold. 

De sorter, der er mest modstandsdygtige over for sygdomme og samtidig giver et godt udbytte, er de mest interessante i økologisk sammenhæng. Markens jordtype og plads i sædskiftet betyder også en hel del, når landmanden skal vælge hvilken kornart, han ønsker at dyrke. 

Afgrøder til foder

Korn og ærter bliver også dyrket til foder. Det kan enten bruges som det er - det gælder fx byg, hvede, havre og ærter - eller som en vigtig bestanddel i produktion af kraftfoder til økologiske husdyr. Man kan konservere afgrøden ved en gæringsproces (ensilage), så den kan bruges som foder om vinteren.

En anden populær foderafgrøde er majs, som især bruges til malkekøer og andre drøvtyggere. Majs kan under gode vilkår give et højt udbytte med en god foderkvalitet. Hele majsplanten med stængel, kolber og blade bliver høstet, snittet og lavet til foder. 

Omlægning

Først tredje år efter omlægningen til økologi, kan årets høst af korn og foder markedsføres som økologisk. Det er bare en af de mange regler, der sikrer, at du som forbruger kan regne med, at en vare, der har fået det røde Ø-mærke, virkelig er økologisk