Spar brændstof i marken

KLIMATILTAG #10: Bruger du mindre brændstof på markarbejdet, er det win-win for dig og klimaet.

Der er forskellige veje til et lavere brændstofforbrug. Korrekt indstilling af maskiner, lavere hastighed og jordbehandlingsredskaber, der ikke overstiger behovet. Desuden findes der tekniske løsninger, der kan supplere, fx traktorer, der recirkulerer røggasser.

Reducerer du farten fra 7,5 til 6,5 km/t, når du pløjer, sparer du 5 pct. diesel. Forkert indstillet plov kan alene koste 20-25 pct. ekstra brændstof.

Læs mere om klimaløsninger til landbrug i Økologisk Landsforenings Klimakatalog.

 

Klimatiltag #10 fra Økologisk Landsforening