Praktiske naturtiltag på landejendommen

Her finder du forslag til naturtiltag, der kan anlægges på landbrugsbedriften.

Eksempler på praktiske naturtiltag:

 

Naturtiltag i og ved marken

Naturtiltag i og ved markerne er med til at skabe bedre betingelser for de dyr, der lever i agerlandet, men som i dag er trængte af den intensive landbrugsdrift. For en uddybende vejledning og gennemgang af de enkelte tiltag, kan du hente kataloget Naturfremme i agerlandet – naturstriber, insektvolde og andre tiltag her:

Det er vigtigt at gøre sig klar, at nye naturtiltag ofte skal ligge i flere år, før den ønskede tilstand er opnået. Kontinuitet er et nøglebegreb inden for biodiversitet, og det er derfor vigtigt at væbne sig med tålmod og nyde udviklingen. Andre tiltag når man derimod knap at etablere, før dyr flokkes i området.

Naturtiltag i markkant
Naturtiltag i markkant. Illustration: Laura Horn Hammen til bogen ”Økologi – landbrug, mad og bæredygtighed” fra forlaget Munksgaard.

 

Naturtiltag i markmidte
Naturtiltag i markmidte. Illustration: Laura Horn Hammen til bogen ”Økologi – landbrug, mad og bæredygtighed” fra forlaget Munksgaard.

Lærkepletter

Lærkepletter er felter i marken uden afgrøde. Enten fordi de er opstået på sandede pletter i marken, eller fordi landmanden har hævet såmaskinen et kort stykke ved tilsåning af marken.

Har man meget tørre pletter i marken, er det vigtigt at vide, at man gøre dyrelivet en stor tjeneste ved at stoppe dyrkningen på området.

Ved at udelade dyrkning af pletterne slipper man også for den hovedpine det er, når afgrøden ikke vil etableres ordentligt. Lærkepletter tilgodeser blandt andet sanglærke, bomlærke og gulspurv.

Vibeplet / vibelavning

Vibepletter eller -lavninger, er våde områder i marken, som ikke bliver drænet og tilsået. Den naturligt fremspirede plantevækst er spredt og åben, grundet de fugtige forhold. Viber bruger pletterne til at yngle og søge føde.

Vibeæg
Vibeæg i en fugtig lavning på mark. Ved at tage meget fugtige områder i marken ud af drift, skaber man såkaldte vibelavninger. Foto: Sven Hermansen

Insektvolde

En insektvold er en jordvold, dannet ved sammenpløjning af furer, og tilsået med tuegræsser som eksempelvis timothe og hundegræs. Jordrugende fugle som fasaner og agerhøns, bruger insektvolden som redested og skjul, og nyttedyr som løbebiller og rovedderkopper opformeres på insektvolden og spredes herfra ud i marken.

Barjordstriber

Barjordsstriber er striber af bar jord i eller omkring marken. Solen opvarmer jorden, så den fungerer som tørreplads for fasankyllinger og harekillinger efter regnskyl.  Barjordsstriber bruges også til støvbad for andre fugle som agerhøne, sanglærke og vibe.

Barjordsstribe
På barjordsstriben kan agerhønsekyllinger og harekillinger tørre sig efter regnskyl, og så er det er godt sted at støvbade for mange fugle. Foto: Marie-Louise Simonsen

Læhegn/levende hegn

Levende hegn etableres som regel for at skabe læ for afgrøderne, men kan med den rette indsats blive gode leve- og overvintringssteder for agerlandets dyreliv. I etableringen er det vigtigt at vælge hjemmehørende arter, og at placere planterne med god afstand imellem, så læhegnet bliver lyst og varieret. Minimum 75% af planterne skal være buske og maks. 25% egentlige træer. Det levende hegn bør suppleres med en fodpose og gerne barjordsstribe og vildtstribe.

Fodpose

En fodpose er en 1-2 meter bred stribe af urørt, flerårig vegetation - helst naturligt fremspiret eller tilsået med tuedannende græsser.

Det tilrådes, at der etableres fodpose langs ledelinjer, som eksempelvis læhegn eller stendiger, for at beskytte mod gødskning og optimere deres virkning.

For at mindske udbredelsen af ukrudtsarter fra fodposen og ind i marken kan man med fordel etablere en barjordsstribe i den yderste del af marken. Fodposen er et vigtigt levested for blandt andet agerhøne, hare og dagsommerfugle. Undgå at gøde fodposen, og lad den ligge urørt.

Fodpose
Fodpose langs levende hegn skaber plads, lys og føde. Foto: Marie-Louise Simonsen.

Vildtstriber og faunazoner

Vildtstriber er en samlet betegnelse, der dækker over lange striber i den enkelte mark, som er tilsået med vildt- eller bivenlige plantearter. Vildtstriber bør være gødningsfri, have reduceret udsædsmængde og bestå af kort vegetation.

Vildtstriber er til stor gavn for blandt andet sanglærke, agerhøne, hare, hjorte og bestøvere. Betegnelsen bruges af og til om striber, hvor flere forskellige typer tiltag ligger side om side.

Overgangszone
Overgangszoner mellem forskellige naturtyper indeholder ofte større biodiversitet end de enkelte naturtyper. Eksempelvis skovbrynet. Foto: Sven Hermansen.

Stenbunker

Indsamlede marksten kan gøre stor nytte for krybdyr og padder, hvis de placeres korrekt. Stenene kan med fordel placeres i nærheden af vandløb eller vandhuller.

Stenbunke
Stenbunker og stendiger gavner de varmeelskende dyr som firben og snoge. Foto: Marie-Louise Simonsen

Insekthotel

Insekthoteller tilgodeser vilde bestøvere og andre insekter. Konstruktionen er nemt at lave, og det er kun fantasien, der sætter grænser for design af insekthotellet. Man kan eksempelvis fylde mellemrummene mellem stablede europaller med mursten, æggebakker, uld eller grankogler.

Fuldemandsspor

Fuldemandsspor er en nem måde at skabe diversitet i en brakmark, permanent græsmark eller eng. Som navnet antyder, skabes et fuldemandsspor ved at slingre, som var man fuld, når man høster eller slår. Haren, hjortevildtet og agerhønen foretrækker de buede stier, da det gør det nemmere at flygte uset fra fare, og stierne giver kontinuerlig føde i form af friske spirer.

Høj træstub

Når gamle træer fældes, så lad en god del af stubben stå. Den giver levested og overvintringssted til blandt andet insekter, mosser og svampe.

Stub
Det er typisk andre dyr og svampe, der angriber den høje stub og gør den mør og gennemhullet, end dem man finder på unge raske træer. Man behøver derfor ikke frygte, at stubben smitter sunde træer i området. Foto: Marie-Louise Simonsen

Veterantræer

Veterantræer er som navnet antyder, gamle træer, som får lov til at stå. Faktisk er veterantræer en af den danske naturs rigeste levesteder. I kronen lever bladædende insekter, på grene og stammer trives mosser og laver, i den hule stamme bor ugler, skovmår og flagermus, og stammen er spisekammer for smældere, torbister og træbukke.

På døde grene og døende dele lever svampe, som kun kan overleve på træ af store dimensioner - træboende pigsvampe, fedtporesvampe, egetunge og mange flere.

På træernes rødder lever mykorrhizasvampe, rørhatte, skørhatte, fluesvampe, ridderhatte, slørhatte m.fl.

Veterantræ
Veterantræer giver liv til mange andre organismer. Foto: Svend Hermansen