Flere økologiske biogasanlæg for bedre økonomi og mindre miljøbelastning

Formålet med projektet er at få øgede udbytter, forbedret økonomi og reduceret miljø- og klimabelastning ved at fremme udbredelse af økologiske biogasanlæg som instrument til at styrke næringsstofforsyning og recirkulering af restprodukter i den økologiske produktion.

Formål

Formålet med projektet er at få øgede udbytter, forbedret økonomi og reduceret miljø- og klimabelastning ved at fremme udbredelse af økologiske biogasanlæg som instrument til at styrke næringsstofforsyning og recirkulering af restprodukter i den økologiske produktion.

Projektets forventede brugerrettede effekter

Økologiske landmænd vil opleve:

  • Bedre økonomi, mere gødning og højere udbytter, når de etablerer og driver et øko-biogasanlæg
  • Overskuelig information om processen mod at få etableret et biogasanlæg, trin for trin
  • Overblik over hvad der kræves i forhold til lovgivning og involvering af forskellige aktører i processen
  • To fungerende økologiske biogasanlæg i Danmark og indblik i ejernes erfaringer med planlægning, etablering og den første drift
  • Overblik over hvilke biomasser, der må bruges og hvilke, der er forbehold ved

Projektets forventede samfundsmæssige effekter

Følgende samfundsmæssige effekter forventes:

  • Mindre udledning af drivhusgasser som metan og lattergas
  • Forøget omlægning til økologisk drift pga. forbedret næringsstofforsyning fra økologiske biogasanlæg
  • Den økologiske sektor bliver mere konkurrencedygtig, når udbytterne i planteproduktionen bliver større
  • Skaber grundlag for større recirkulering af restprodukter til økologisk produktion
  • Flere investeringer i biogasanlæg og flere arbejdspladser

Aktiviteter

Projektets aktiviteter samvirker i at udbrede information om hvordan man etablerer og driver økologisk biogasproduktion succesfuldt.

Drejebog for etablering af økologisk biogasproduktion.

Formål: At fremme økologisk biogasproduktion ved samle nøgleinformation i en Drejebog for etablering af økologisk biogasanlæg.

Der er de senere år kommet mere viden om hvordan økologiske biogasanlæg etableres og drives, ikke mindst gennem flere EU-projekter, herunder sustaingas og bioenergifarm. I 2009 udgav SEGES (Dansk Landbrugsrådgivning) hæftet Økologisk Biogas – Hvorfor og hvordan, men der er ikke siden dengang publiceret et samlet og opdateret materiale om emnet. Erfaringer far det økologiske biogasanlæg i Bording, anlægget på Forsøgsanlæg Foulum, samt en lang række projekter ved Økologisk Landsforening og SEGES, Økologi, mangler at blive samlet, opdateret og formidlet i en samlet og overskuelig form. Ikke mindst viden indsamlet i et tidligere projekt Kompetencecenter for Økologisk Biogas vil blive bragt i spil.

Aktiviteten udnytter særligt det aktuelle forløb omkring etablering af to økologiske biogasanlæg i 2015. To mælkeproducenter i henholdsvis Ølgod og Åbenrå har erfaringer med tilbudsgivning, biomassescreening, kommunal sagsbehandling, naboklager, klagesager ved Natur- og Miljøklagenævnet m.v.

Aktiviteter, der er relevante for gårdbiogasanlæg fra EU-projekterne Sustaingas og BioEnergyFarm2, trækkes ud og indgår i drejebogen. (www.sustaingas.eu) (www.bioenergyfarm.eu)

Drejebogen finder også inspiration i en ”Kogebog for etablering af biogasanlæg 2014”, som er udgivet af INBIOM www.inbiom.dk. Denne bog er dog udelukkende fokuseret på store ikke-økologiske biogasfællesanlæg. Nærværende projekts drejebog vil derfor supplere det eksisterende materiale godt.

Drejebogen udgives i en web-version i pdf i 2016. I 2017 opdateres drejebogen yderligere og udgives tillige i et trykt eksemplar.

Biomassekatalog for biogasanlæg, der skal levere afgasset materiale til økologiske landmænd.

Formål: At give økologiske landmænd og driftsledere på fællesbiogasanlæg mulighed for at samarbejde om biomasse, som må bruges på økologiske arealer.

Det er svært for både økologiske landmænd og driftsledere på biogasanlæg at overskue de mange forskellige regelsæt, der gælder for anvendelse af biomasse til biogasproduktion og efterfølgende anvendelse af det afgassede materiale på økologiske arealer. Økologiske landmænd oplever igen og igen, at de ikke kan bruge biogasgyllen fra fælles konventionelle anlæg, da der er enkelte produkter, som ikke er godkendt ifølge Økologivejledningen.

Biomassekataloget skal kortfattet redegøre for de aktuelle regler, der er relevante for området, f.eks. økologi-reglerne, ”slambekendtgørelsen”, brancheregler, f.eks. Arlagården, regler i Mejeriforeningens regi, Biproduktforordningen m.v., samt kravene til plantebiomasse jf. Bekendtgørelsen om bæredygtig produktion af biogas.

Dernæst skal kataloget behandle hver enkelt af de konkrete biomasser fra konkrete kilder, som kan være relevante, og orientere om muligheder og begrænsninger i lovgivningen, samt give en kort karakteristik af biomassens generelle kvalitet som råstof for biogas og biogasgødning. Hertil hører også information om de dokumenter, som er nødvendige for at bruge bestemte biomasser. Eksempler på typer af biomasse, der skal omtales: Glycerin (skal kunne dokumenteres, at det ikke er fra GMO-raps), Slagteriaffald (må ikke anvendes på Arlagårde), Spildevandsslam (må ikke anvendes på økologiske arealer), Pektin (må anvendes som vegetabilsk biprodukt i økologivejledningen,) mfl.

Kataloget udgives som et web-katalog, så der altid er mulighed for at opdatere indholdet. Trykte eksemplarer kan udleveres til møder og præsentationer af projektet.

Resultater

Projektets resultater stilles gratis til rådighed og offentliggøres her på siden. 

  • Læs "Biomassekatalog for biogasanlæg, der skal levere afgasset materiale til økologiske landmænd" her: Hent og print kataloget

Projektperiode

1. januar 2016 - 31. december 2017.

Projektstøtte

Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.