Forstærket klimaindsats i økologisk landbrug

Projektets formål er at mindske udledning af drivhusgasser i økologisk produktion, samt øge kulstofbindingen i jorden og derved forbedre økologiens klimaprofil.

Formål

Økologisk jordbrug er udfordret mht. udledning af drivhusgasser. En ny vidensyntese fra ICROFS dokumenterer, at der ikke er nogen fordele mht. klimaperformance i økologisk landbrug i forhold til konventionelt landbrug. Der er dog nogle potentialer for at forbedre økologiens bidrag til at mindske udledningen af drivhusgasser. Økologisk landbrug er derfor i en sårbar situation i debatten om bæredygtig landbrugsproduktion, og der er behov for at sætte yderligere aktiviteter i gang og gøre en ekstra indsats for at skabe reel forandring i økologisk landbrugs klimaperformance.

I 2009 blev der lanceret en klimastrategi for økologisk landbrug med fokus på bl.a. nedsat energiforbrug, bedre håndtering af husdyrgødning og dermed mindre udledning af drivhusgasser. Flere projekter har efterfølgende på forskellige områder hjulpet økologiske landmænd med at blive bedre ”klimaøkologer.” Imidlertid er der stadig et stort behov for at give landmænd mere konkret viden og tilrettelægge, at de bruger denne viden og bliver motiverede for at udvikle deres produktion i en mere klimavenlig retning. Nærværende projekt skal forstærke vidensdeling, udbrede et nyt værktøj til klimaoptimering og benchmarke økologiske landbrug på CO2-udledning. Samtidig inddrages Risemodellen i analysen af den økologiske bedrifts muligheder for at inddrage klimahensyn i øvrige bæredygtighedsindsatser på gården, så formålet opfyldes: at mindske udledning af drivhusgasser i økologisk produktion, samt øge kulstofbindingen i jorden og derved forbedre økologiens klimaprofil.

Forventede effekter

Projektet forventes at have følgende effekter for økologiske landbrug:

  • Landbrug, der deltager i klimaoptimering får en plan for at sænke deres CO2 -udledning med mellem 10 og 30 %, og øge deres kulstofbindingen i jorden betydeligt.
  • Alle økologiske landbrug får via klimakataloget overblik over de tiltag, der er mulige for at reducere CO2 –udledningen, samt de økonomiske og driftsmæssige konsekvenser heraf.
  • Økologiske landmænd, der deltager i klimaskoler, bliver motiverede for at gøre en indsats for at nedsætte deres CO2 -udledning.
  • Det økologiske landbrug som sektor får værktøjer og motivation til at reducere CO2 -udledningen med op til 20 %.

Projektet forventes at have følgende samfundsmæssige effekter:

  • Samfundet får nemmere ved at leve op til forpligtelser for CO2 -reduktioner, når landbrugets udledninger reduceres og kulstofbindingen i jorden øges.
  • Nogle klimatiltag vil desuden mindske udledning af kvælstof til vandmiljøet.
  • Nogle klimatiltag vil desuden fremme biodiversiteten i jordbunden som følge af øget tilførsel af organisk stof.
  • En bedre klimaprofil for økologiske produkter kan understøtte afsætningen af økologiske produkter, og dermed fremme andre offentlige goder, der er knyttet til den økologiske produktionsform.

Aktiviteter

1. Klimakataloget – en skarpere og opdateret udgave

Der udgives et klimakatalog med tiltag, der nedsætter energiforbruget, sænker udledningen af drivhusgasser og øger kulstofbindingen i dyrkningsjorden. Klimakataloget opdateres fra en version, der blev udgivet af bl.a. Økologisk Landsforening i 2010. Se kataloget her.

I opdateringen lægges særlig vægt på de økonomiske krav og udbyttet af at gennemføre katalogets tiltag, ligesom samspillet med produktionens udvikling og produktivitet i de enkelte driftsgrene er et nøglepunkt i formidlingen af klimakatalogets indsatser. Desuden er der særlig vægt på metoder, der kan øge bindingen af kulstof i dyrkningsjorden.

2. Klimaoptimeringsværktøj inkl. kulstofbinding i jorden

Der gennemføres en klimaoptimering og en klimahandlingsplan på bedriftsniveau hos 40 økologiske landmænd. Beregningerne til klimaoptimering udføres på baggrund af erfaringer med det tidligere hollandske Klimameteret, der blev udviklet og afprøvet til at lave Klimahandlingsplaner på omkring 100 økologiske bedrifter fra 2010-2013 sammen med et andet værktøj, der fokuserede på kulstof i jorden (C-TOOL).

På 10 af de 40 ejendomme gennemføres også screening af bæredygtighed med Rise-modellen. Derved bliver det muligt at analysere, hvordan de to værktøjer (Klimaoptimering og Rise) supplerer hinanden med indhold og detaljeringsgrad. Klima og energi indgår i Rise-modellen som én ud af 10 bæredygtighedsparametre, men netop fordi udledning af drivhusgasser er påvirket af flere processer, som jordbehandling, næringsstofhåndtering osv. kan der på flere af parametrene være sammenhænge, som kan gøre landmændene mere vidende og motivere dem til at ’slå flere fluer med ét smæk’.

Tidligere erfaringer har vist, at Rise-modellen er et velegnet værktøj til at udpege udviklingsområder – men der er brug for et værktøj, der kan uddybe, hvad der konkret skal gøres på det enkelte område. Rise-modellen afdækker, hvor meget af klima-påvirkningen, der f.eks. skyldes emissioner fra dyrene, kulstof-udpining, gødning, fossile energikilder, vandforbrug, markarbejdet eller andet. Så analysen viser, hvor der skal sættes ind. Men det er op til landmanden og konsulenten at inddrage nyeste viden om, hvad der kan gøres på bedriften for at forbedre klimapåvirkningen. Her kan klimakataloget tages i anvendelse som et stærkt supplement til Rise-modellen.

3. Erfagrupper/Klimaskoler med benchmarking

Der udbydes erfagrupper (Klimaskoler), hvor landmænd kan se hinandens resultater af klimaoptimering og vurdere, hvordan de kan udnytte hinandens erfaringer i at opnå klimaforbedringer i den daglige praktiske hverdag, og i hvilke økonomiske effekter, dette indebærer. I den forbindelse udvikles et benchmarking-værktøj, så det er muligt for den enkelte at sammenligne sig med tilsvarende producenter. I Klimaskolerne skal landmændene inspirere hinanden til at blive bedre med udgangspunkt i deres resultater i Klimaoptimeringsværktøjet og benchmarking. Der bliver sat særligt fokus på udnyttelse af kulstofbindingen i jorden, da man samtidig kan øge frugtbarheden og forbedre dyrkningsegenskaberne.

I to erfagrupper samles landmænd, der både har fået Klimaoptimering og bæredygtighedsscreening med Rise-modellen. I disse grupper drøftes, hvordan viden fra de to processer interagerer og sætter bedrifternes produktionspraksis i et nyt lys. Samtidig undersøges det om ”dobbelt”-screeningen giver større motivation og indsigt end Rise-modellen eller Klimaoptimering alene. Resultaterne formidles i en artikel.

4. Demoejendomme – best practice

Fem bedrifter, der har lav CO2-udledning udvælges, og der afholdes arrangementer på disse ejendomme, hvor deres praksis og deres klimaregnskab fremlægges. Sammenhængen til den faglige udvikling og management er i fokus. Der lægges op til debat blandt deltagerne for at skabe motivation til forandring og handling med særligt fokus på at udnytte mulighederne for at øge kulstofbinding i jorden.

2017: Der gennemføres klimaoptimering på yderligere 40 bedrifter, og faglig formidling, klimaskoler, m.v. fortsætter.

Resultater

Projektets resultater stilles gratis til rådighed og offentliggøres her på siden i projektperioden.

Planlagte leverancer:

  • Værktøj til beregning af CO2-udledning for forskellige økologiske driftsgrene, inklusiv mulighed for at binde kulstof i jorden.
  • Klimakatalog, der viser potentialet for CO2 -reduktioner og kulstofbinding i jorden ved forskellige driftstiltag i forskellige produktionsgrene, samt de økonomiske og driftsmæssige konsekvenser heraf.
  • Klimaoptimering gennemført hos 40 økologiske landmænd, heraf 10 bæredygtighedsscreeninger med Rise-modellen.
  • Værktøj til klimabenchmarking af økologiske landbrug, der har fået klimaoptimering.
  • Møder afholdt i 10 Klimaskoler (erfagrupper), heraf én, der også har fået bæredygtighedsscreening med Rise-modellen.
  • Åbent hus afholdt på fem best practice økologiske klimalandbrug

Planlagt formidling af projektets leverancer og resultater:

  • Klimakataloget udgives som web-publikation i 2016 (og i trykt form i 2017).
  • Viden bag kataloget indlejres i klimaoptimeringsværktøjet, som afprøves hos 40 økologer
  • Til sammenligning gennemføres blandt de 40 klimaoptimeringer 10 bæredygtighedsscreeninger med Rise-modellen, og resultaterne analyseres på tværs og formidles i en artikel.
  • Der samles 10 erfagrupper som udnytter viden fra klimakataloget i deres diskussioner.
  • Der holdes åbent hus hos fem ejendomme, der har opnået en klimavenlig produktion.
  • Projektet og resultaterne præsenteres og formidles desuden i faglige artikler.

Organisering

Økologisk Landsforening gennemfører og leder projektet. Der nedsættes en klimafaglig følgegruppe af ressourcepersoner fra SEGES og Aarhus Universitet, samt to økologiske landmænd. Ved udvikling af værktøjet udnyttes erfaringerne fra det tidligere arbejde med Klimameteret og C-TOOL.

Projektet koordineres med projektet i regi af SEGES ”Strategisk bæredygtig udvikling af økologiske bedrifter” (RISE-modellen), så der ikke opstår overlap, men evt.j synergi udnyttes.

Projektperiode

Januar 2016 - december 2017.

 

Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

undefined

Link til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne