Optimering af grovfoderudbytterne hos økologiske mælkeproducenter

Projektets formål er at udvikle økologien samt den økologiske mælkeproduktion ved at optimere udbytterne i de økologiske grovfodersædskifter og derved sikre en bedre økonomi for de økologiske mælkeproducenter.

Formål

Projektets formål er at udvikle økologien samt den økologiske mælkeproduktion ved at optimere udbytterne i de økologiske grovfodersædskifter og derved sikre en bedre økonomi for de økologiske mælkeproducenter.

Forventet effekt

Effekten af projektet vil være stabile grovfoderudbytter - selv i ugunstige år. Økologiske mælkeproducenter vil få øget deres konkurrenceevne, da deres økonomiske afkast hænger tæt sammen med udbytte og kvalitet af grovfoderet.

Derved kan vi understøtte og udvikle hele den økologiske produktion, da mælkeproducenterne skaber grundlag for de økologiske planteavlere ved at indkøbe foder fra dem.

Aktiviteter

Projektet består af tre faglige arbejdspakker, der hver især vil understøtte grovfoderproduktionen. Til sammen vil de 3 indsatsområder betyde en betydelig øget dyrkningssikkerhed og forbedring af den økologiske grovfoderproduktion.

Arbejdspakke 1: Økologisk svovl-nøgle

Formål: At udvikle en økologisk svovlnøgle (et værktøj til beslutningsstøtte i rådgivningen).

Indhold:

  • Svovlnøglen skal indeholde en oversigt over de forskellige grovfoderafgrøders udbytte/responskurve for svovl. Afhængig af hvor stejl udbytte/responskurven er - kan konsulenten vurdere de forskellige afgrøders følsomhed over for en evt. undergødskning med svovl.
  • Endvidere skal Svovlnøglen indeholde en oversigt over svovlindhold og svovlets tilgængelighed i husdyrgødning, recirkulerbare gødningskilder, (der kan anvendes i den økologiske produktion) og de traditionelle gødningskilder som patentkali, kieserit osv.
  • Med svovlnøglen bliver konsulenten derved i stand til at optimere beslutningsprocessen for, hvordan den tilgængelige svovlmængde anvendes mest optimalt - særligt i de mange situationer, hvor der er underskud af svovl på ejendommen.Indhold:
    Der skal udvikles et beslutningsstøtteværktøj, der kan understøtte konsulenten, når hun/han sidder og laver gødningsplan for landmanden. Formålet med værktøjet er at give et bedre beslutningsgrundlag for at afklare hvilke afgrøder, der skal gødes med svovl. Ofte er man i den situation, når man laver en økologisk gødningsplan, at det ikke er muligt at fuldgødske alle marker med svovl.

Aktiviteter i arbejdspakke 1

Litteraturgennemgang og organisering af allerede kendt viden på området. Derefter udvikles den økologiske svovlnøgle på baggrund af den tilgængelige litteratur.

På 2-3 bedrifter måles udbytte i kløvergræs og der laves svovlanalyser af kløvergræsset. Derudover tages der svovlanalyser af den anvendte husdyrgødning. De forskellige analyser sammenlignes og det analyseres, om der kan findes en sammenhæng mellem svovlindhold i grovfoderet, svovlindhold i husdyrgødningen og de målte udbytter i marken. Analyserne bruges også til at verificere de indholdstal, som angives i litteraturen og dermed er anvendt i svovlnøglen.

Der laves interviews af de involverede landmænd med fokus på at kortlægge deres erfaringer med grovfoderudbytternes variation og sammenhæng med svovltildelingen. De opnåede resultater og erfaringer sammenskrives og medtages i svovlnøglen.

I år 1 gennemføres litteraturgennemgangen og der laves det første udkast til svovlnøglen. Der laves praktiske afprøvninger og analyser i år 1 og disse resultater samles og lægges ind i svovlnøglen.

I år 2 afprøver konsulenterne svovlnøglen i forbindelse med udarbejdelse af gødningsplanerne, derudover gennemføres der praktiske afprøvninger og analyser i år 2. Derved opnår man to års resultater, der kan bruges til at verificere de tal, der er anvendt i svovlnøglen.

Arbejdspakke 2: Spiretest for kløvertræthed

Formål: At udvikle en feltmetode til at identificere graden af kløvertræthed og derved forebygge, at kløvertræthed fører til en betydelig reduktion i de økologiske kløvergræsudbytter.

Indhold:

  • Mange økologiske bedrifter oplever, at det bliver mere og mere vanskeligt at etablere kløvergræs, selvom der er 1-2 kløverfrie år i sædskiftet. Problemerne forstærkes efterhånden som man når igennem sædskifterotationen flere gange.
  • I dag er det ikke muligt at udtage en jordprøve og påvise kløvertræthed, så dermed er det meget vanskeligt at få et indtryk af, hvor alvorlig et problem den enkelte landmand har med kløvertræthed.
  • Seniorforsker Karen Søgaard, Århus Universitet, har ved flere lejligheder påpeget, at man kan lave en simpel dyrkningstest, hvor man kan få et indtryk af graden af kløvertræthed. Karen Søgaard har udtalt følgende: "det er det eneste, vi kan gøre, da vi ikke kan måle/veje/tælle kløvertræthed i en jordprøve. Og det kommer vi heller ikke til at kunne i fremtiden. Jeg synes det vil være rigtig godt, hvis I får det i gang. Landmændene mangler det!"
  • Der skal udvikles en hurtigtest, som kan laves på de enkelte ejendomme. Testen udvikles ved at lave en prøvedyrkning i foliebakker under kontrollerede forhold. Det skal afprøves, hvilken kultur der er bedst egnet som indikatorplante - men det forventes at være hvidkløver. Endvidere skal der udvikles en sikker testmetode, der giver et ensartet og reproducerbart resultat.
  • Læs Karen Søgaards anbefaling af at bruge denne hurtige testmetode.

Aktiviteter i arbejdspakke 2

I år 1 udvikles en standardiseret testmetode og der udvikles et test-kit, som kan anvendes til at lave disse testdyrkninger. Testen afprøves på jord fra 20-30 jordprøver, hvor der er mistanke om, at kløver ikke kan etableres på grund af kløvertræthed. Hver jordprøve dyrkes i mindst 3 gentagelser - for at vise om resultaterne er rimelige konsistente.

På alle bedrifter laves interviews af landmænd, der har udfordringer med kløvertræthed. Der laves registreringer på de enkelte marker: Sædskifte, afgrødevalg og antal år mellem kløvergræs, sortsvalg, udlægsmetoder og tidspunkt samt gødskningsstrategi.

Erfaringerne skrives sammen og der udvikles en vejledning til, hvordan man undergår kløvertræthed. Der laves litteraturgennemgang og der udarbejdes anbefalinger til at reducere forekomsten af kløvertræthed.
På de marker, hvor der konstateres kløvertræthed udarbejdes en plan for sanering af kløvertrætheden. Planen udarbejdes på baggrund af foreløbige viden i den udarbejdede vejledning.

I år 2 modificeres og tilpasses testen på baggrund af de erfaringer, der er opnået i år 1. Den modificerede test afprøves igen på de 20-30 nye marker. Som i år 1 laves der interviews af landmændene og markernes historie registreres.

I år 2 tages der også prøver af de marker, hvor der i år blev konstateret kløvertræthed og hvor der er sat gang i en sanering. Effekten af saneringen kan sandsynligvis ikke måles allerede året efter, men på trods af det, vil det være interessant at følge en evt. udvikling.
Den udviklede testmetode og vejledningen til at forebygge kløvertræthed vil dermed være det første konkrete anvendelige værktøj, som landmændene kan bruge til at reducere deres udfordringer med kløvertræthed.

Arbejdspakke 3. Udvikle optimal gødskningsstrategi

Formål: Udvikle optimale gødningsstrategier i kløvergræs, når der anvendes alm. kvæggylle, biogasgylle og dybstrøelse som gødningskilde.

Indhold: Der er meget stor forskel på hvilke kilder, der bliver anvendt til at gøde de økologiske kløvergræsmarker. Flere og flere kvægbedrifter benytter dybstrøelse til kløvergræsmarker om foråret for at sikre kaliumforsyningen og opbygningen af det organiske stof i markerne. Der er derfor behov for at få et overblik over, hvilken effekt tildelingen af de forskellige gødningskilder har på kløvergræsmarker i forhold til udbytter, kvalitet, kløverprocent, reaktionstal og kaliumtal.

Aktiviteter i Arbejdspakke 3

Der udvælges seks bedrifter/marker. Markerne skal være ensartede. Halvdelen af hver mark gødes med kvæggylle og den anden halvdel gødes med enten biogasgylle eller dybstrøelse. På bedrifterne registreres udbytter, kvalitet, gødningstype, kløvergræsandel, jordbundstal, opbevaringsforhold og udbringningsforhold ved interviewundersøgelse.

På baggrund af de indsamlede erfaringer udvikles en optimal strategi for gødskning af kløvergræs med henholdsvis, almindelig kvæg gylle, biogasgylle og dybstrøelse.

De ovenstående aktiviteter gennemføres i år 1 og gentages i år 2. Tilslut sammenskrives de indsamlede erfaringer og der udvikles Optimal gødningsstrategi for kløvergræsmarker, som kan anvendes af landmænd og konsulenter.

Resultater

Projektets resultater stilles gratis til rådighed og offentliggøres her på siden i projektperioden.

Planlagte leverancer

  • Økologisk svovlnøgle (et værktøj til beslutningsstøtte i rådgivningen)
  • Spiretest-metode til at teste for kløvertræthed og vejledning til forebyggelse
  • Relevante økologiske grovfoder-dyrkningsvejledninger opdateres med den nye viden
  • En 6-10 punkts plan for højere økologiske grovfoderudbytter. Denne plan skal kunne bruges som en tjekliste til landmænd i rådgivningssituationen og udarbejdes som fakta-ark for de enkelte afgrøder.
  • Fakta-blade med gode råd til forbedret udbytte og kvalitet i grovfoderafgrøder: kløvergræs, helsæd (majs, byg, hvede, byg/ært) og roer
  • Dyrkningsvejledninger (inkl. kvalitetsparametre)

Leverancer

Faktaark om svovl til brug ved mark- og gødningsplanlægning i sæsonen 2015/2016 er udarbejdet. Samtidig er det første testkit afprøvet i 2015, og der er lavet gødningsstrategi ved brug af følgende gødningstyper: kvæggylle, kvægdybstrøelse og biogasgylle. Resultater er præsenteret på Økologisk Landsforenings stand på Økologikongres 2015.

Plantefaglig dag, afholdt 22 juni 2016

Organisering

Der bliver nedsat en styregruppe bestående af projektlederen fra Økologisk Landsforening, Inger Bertelsen fra Videncentret for Landbrug og Karen Søegaard, Aarhus Universitet samt deltagende konsulenter fra Økologisk Landsforening.

Projektperiode

Januar 2015 - december 2016.

 

Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

 

Logo Erhvervsudviklingsordningen

Link til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne