Rationsafgræsning med kvier i efteråret

I projektet afprøves og demonstreres stribeafgræsning som alternativ til storfoldsafgræsning i efteråret i to større besætninger.

Formål

Projektets formål er at forbedre kviernes trivsel og tilvækst på græs i efterårsmånederne. I efteråret stiger proteinindholdet i græsset voldsomt og ligger væsentligt over kviernes fysiologiske behov. Overskydende kvælstof belaster såvel kvien som miljøet. Samtidig har de græsmarker, som kvierne tilbydes sidst på året, ofte været afgræsset af malkekøer umiddelbart forinden og forurenet af deres gødning. Det hæmmer ædelysten og giver risiko for smitte med græsmarksparasitter.

Forventet effekt

Det var forventet, at kviernes næringsstofudnyttelse, trivsel og tilvækst kunne forbedres ved stribeafgræsning frem for traditionel afgræsning i reguleret storfold. Effekten forventes blev fuldt ud honoreret i forhold til den ekstra arbejdsindsats, som daglig flytning af hegn indebærer.

Det forventes, at projektet bidrager til at udvide afgræsningens andel af den samlede foderration for økologiske kvier og bidrage til en mindre udledning af uudnyttet kvælstof. De positive erfaringer med stribeafgræsning med kvier i efteråret vil givetvis kunne overføres til malkekøer, hvor afgræsningens andel af den samlede foderration hos økologer har været faldende igennem de sidste 20 år.

Projektets resultater vil blive formidlet af økologikonsulenterne via et faktablad og kan bruges i græsmarksplanlægningen hos økologiske mælkeproducenter fremover.

Resultater

Bedre tilvækst på op mod 100 g/dag

Resultatet af projektet blev at kvierne i holdet med stribegræsning havde en bedre tilvækst på op mod 100 g/dg i forhold til kvierne på storfolden. Det viser, at øget fokus på et ensartet og fristende dagligt græstilbud til kvierne får dem til at æde mere og dermed opnå en højere tilvækst. Parasitbelastningen på storfolden kontra rationsfolden blev vanskelig at konkludere på, da det var nødvendigt at behandle alle kvierne for lungeorm lige inden afprøvningen. Det forstyrrede formentlig resultatet af testene således, at der ikke blev fundet æg i gødningen hos de deltagende kvier i forsøgsperioden.

At udarbejde en plan for afgræsning og følge den – projektets forløb

  • Der blev udarbejdet en afgræsningsplan med opdeling i to arealer, som sikrede kviernes energiforsyning i hhv. en reguleret storfold og rationsfolde i september og oktober måned.
  • Kvierne blev opdelt i to ensartede hold, som afgræssede hhv. i reguleret storfold og ved stribeafgræsning. Dyrene blev vejet ved forsøgets start og herefter hver 14. dag samtidig med, at der blev taget foderanalyser af græsset. Dyrenes tilvækst blev beregnet, og der blev udarbejdet EFK, som viser dyrenes foderoptagelse og næringsstofforsyning i de to forskellige afgræsningssystemer.
  • I den regulerede storfold blev kvierne lukket ind på græsarealet, da græshøjden var omkring 10 cm. Forud herfor havde køer afgræsset arealet.
  • I stribegræsningsfolden fik kvierne tildelt en ny stribe hver dag. Græsset var ikke afgræsset af køerne minimum to måneder inden dyrene kom på. Forud herfor havde køer afgræsset arealet. Der blev indkøbt arbejdsvenligt mobilt trådhegn og udarbejdet en plan for, hvordan arbejdsforbruget til flytning af hegn kunne minimeres.
  • Der blev udtaget gødningsprøver ved afprøvningens begyndelse og afslutning. Indhold af parasitter og gødningens konsistens blev sammenlignet i de to afgræsningssystemer. Landmanden registrerede tidsforbruget til opsyn og pasning af kvierne i de to afgræsningssystemer. Ligeledes er der sammenlignet arbejdsforbrug og økonomi i de to systemer.
  • Alle resultater er samlet i et faktaark.
  • Læs desuden mere om erfaringerne med projektet i nedenstående artikler

 

Artikler

Projektperiode

Januar 2015 - december 2016.

 

Projektet er støttet af Mælkeafgiftsfonden.