Nedsat metan fra malkekøer fodret med økologisk dyrket oregano

Økologisk Landsforening er partner i projektet, som ledes af AU FOOD. Projektets formål er at påvise, at tilsætning af økologisk oregano til kvægfoder kan reducere produktionen af metan i koens vom og dermed reducere drivhusgas-produktionen.

Formål

Formålet med projektet Nedsat metan fra malkekøer fodret med økologisk dyrket oregano (MET-ANO) er at påvise, at tilsætning af økologisk oregano til kvægfoder kan reducere produktionen af metan i koens vom og dermed reducere drivhusgas-produktionen. Projektet sigter mod at bevise, at det virker, komme med eksakte tal på effekter, og angive hvordan det kan dyrkes økologisk og anvendes i praksis, og med hvilken gevinst for landbrug, husdyrbranchen, samfund og klima.

Organisering

’MET-ANO' projektet er et samarbejdsprojekt mellem AU FOOD, AU ANIS, Økologisk Landsforening, Naturmælk, mælkeproducenterne Frode Lehmann, Günther Lorenzen, Laust Stenger, Urtefarm og Gartneriet Sunny.

Forventede effekter

  • Minimeret næringsstofoverskud
  • Reduceret pesticidanvendelse
  • Begrænset klimapåvirkning
  • Bæredygtig ressourceudnyttelse
  • Fødevaresikkerhed, human sundhed og dyrevelfærd

Aktiviteter

Projektledelsen varetages af Kai Grevsen, AU FOOD. Formidlingen af projektets udfordringer og resultater varetages af alle projektdeltagere med Økologisk Landsforening som den ansvarlig for formidlingsaktiviteternes gennemførelse. Projektet omfatter fem arbejdspakker:

  • AP1: Projektledelse og kommunikation
  • AP2: Effekt af øget indhold af oregano i foderet på produktion af enterisk metan hos malkekøer.
  • AP3: Oreganoforsøg i praksis på kvægbrug og hos Naturmælk
  • AP4: Optimeret økologisk dyrkningsteknik og post-harvest
  • AP5: Forædling/udvikling af 3 oreganosorter med optimalt carvacrol indhold, højt udbytte og dyrkningssikkerhed.

Resultater

Projektets resultater stilles gratis til rådighed og offentliggøres her på siden i projektperioden.

Projektperiode

1. januar 2016 - 31. december 2019.

Læs mere

Oregano skal få køer til at bøvse mindre metan

 

Projektet har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet.

undefined