Inspirationsaften i Kjellerup

Inspirationsaften der gav deltagerne noget at tænke over og lyst til at sætte gang i eller udbygge naturtiltag hjemme på egen bedrift.
Vilde bier er nogle af de bedste bestøvere. Der er god økonomi i at lave tiltag, der tilgodeser dem - Foto Marie-Louise Simonsen.jpg

Natur til aftenkaffen

Landbruget er med til at skabe den natur vi kender i dag

"Landbruget gør det godt" fortæller vildtforvaltningschef i Danmarks Jægerforbund, Niels Søndergaard. "Landbruget har været med til at skabe meget af den natur vi har i dag, hvis det ikke var for landbruget ville naturen som vi kender i dag bestå af skov" siger Niels.
 
"Men" forsætter Niels "der har været store strukturændringer i landbruget, der har gjort markerne større, dvs. der er slettet levende hegn og markveje og der er mindre afgræsning i dag. Og det gør en forskel for de dyr der lever i agerlandet. Vi er nødt til at give plads og mulighed for finde føde, for at dyrene forsat kan leve der".

Agerhønens kyllinger dør af sult

"En af årsagerne til tilbagegangen i agerhønsebestanden skyldes stor dødelighed blandt kyllinger. Her er sultedød forårsaget af insektmangel ubetinget den væsentligste årsag. Kyllingerne skal bruge insekter den første måned af deres liv. Føden skal findes inden for kort afstand og der skal være et rigt og varieret udbud af insekter" siger Niels.

"Mange af insekterne lever på ukrudt, der også levere føde i form af frø til de voksne fugle. Derudover skal agerhønen have bar jord til bl.a. at støvbade og tørre efter regnskyl".

Løsning

"Der kan godt gøres noget for at afhjælpe udviklingen i agerhønebestanden. Det er ikke nødvendigt at sættes fugle ud for at redde bestanden. Områder hvor der er mere end to par agerhøns per 400 hektar skal der ikke sættes fugle ud. Hvis bestanden skulle op i antal er det i første omgang nok at sørge for at terrænet forbedres" siger Niels.

Løsningen kunne f.eks. være en faunazone bestående af en barjordstribe, vildtstribe/naturstribe og en insektvold" fortæller Niels og fortsætter "Med de rette betingelser kan agerhønen være så produktiv at bestanden af agerhøns tåler intensiv beskydning" slutter Niels.

Det er muligt at anlægge tiltag og stadigvæk modtage støtte

"Tiltag som insektvolde, barjordsstribe, natur/vildtstriber og lærkepletter kan anlægges i marken uden at miste enkeltbetalingsstøtte. De skal ikke anmeldes og de skal ikke indtegnes på kort ved ansøgning om enkeltbetaling" siger Marie-Louise Simonsen, planteavlskonsulent og projektleder fra Økologisk Landsforening.

"Det må skal huske i korte træk er at tiltagene max. må udgøre 10 % er marken og de skal trækkes ud af harmoniareal, hvilket er ret simpelt at gøre" siger Marie-Louise og fortsætter "Hvis insektvolde, naturstriber og barjordsstribe anlægges ved siden af hinanden giver de størst naturværdi. De må dog ikke overstige 10 meter i bredden".

"Hjælp fra en konsulent sikre at reglerne overholdes og at de anlægges korrekt, så der opnås størst muligt naturværdi for din indsats. Her kan et samarbejde i lokalområdet være en god idé. Så kan I nemlig dele udgift til konsulent og dele arbejdet mellem jer" slutter Marie-Louise.

Se vildt- og bivenlige tiltag i enkeltbetalingsregler (side 50)

Forandringen i landskabet

"I min unge dage så landskabet på vores egn, ved Herning, helt anderledes ud og det var nogle andre dyr vi så. Og der var mange flere dyr" starter Jacob Kjærsgård, landmand ved Herning. "I dag har vi mange læhegn og ser og hjorte i området, hvilket er en udvikling siden jeg var ung" fortsætter han.

Fornøjelsen ved at se det man laver er godt

"siden jeg i 2010 gik i gang med at anlægge naturtiltag på min bedrift har jeg set mange flere dyr på min jord. Nu er der både harer, agerhøner og fasaner og i et antal jeg ikke tidligere har set før" fortæller Jacob "den første insektvold vi anlagde blev filmet. Vi kørte frem og tilbage og det tog en pokkers tid, to timer. Men tredje gang tog det 20 minutter, så øvelse gjorde meget. Der var jo også meget snak og prøven sig frem" fortæller Jacob.

"ej, det jeg ville sige med filmholdet var, at en halv time efter de var kørt, så jeg den første fasankok på toppen af insektvolden. Det gjorde indtryk på mig. Jeg vidste at jeg havde fat i den lange ende med denne indsats. Fasankokken vil gerne have overblik og der midt på min flade mark havde jeg etableret et udsigtspunkt. Og den følelse blev kun forstærket gennem vækstsæsonen, hvor jeg kunne se hvilket liv der var i både naturstriber og på insektvolden. Det blev kun tydeligere da afgrøden ved siden af blev høstet, da blev det for alvor tydeligt hvor bar marken var kontra mine naturtiltag" siger Jacob eftertænktsomt.

Fortjenesten

"Jeg bruger ikke meget tid eller penge på det hvert år, men etablere lidt tiltag hvert år. Og fortæller gerne om de forskellige tiltag. Jeg har fået bedre jagt på bedriften og dem der kommer på bondegårdsferie får også nogle gode naturoplevelser, når der sådan kommer hjorte helt op til huset" siger Jacob.
 
"Jeg fortsætter, for det giver mig også en masse god omtale fra naboer og kolleger. Nogle af mine tiltag anlægger jeg også for at det skal se godt ud, det giver stadig nektar og pollen til bierne, men måske ikke så meget til hønsefuglene. Det der vigtig med disse tiltag er faktisk også det som det betyder for mig, jeg kan se liv og dem der kommer til vores gårdbutik kan se liv. Og det er da god reklame" slutter Jacob.

Se præsentationerne som pdf:

Niels Søndergaard: Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet

Marie-Louise Simonsen: Naturfremmende tiltag på landbrugsbedriften – hvad er muligt