Kompost – en central del af indfasning af alternativer til konventionel husdyrgødning

Projektet har til formål at bistå økologiske landmænd, herunder også de store økologiske planteavlere, med at finde praksisnære og økonomisk ansvarlige metoder til at fremskaffe økologiske nærringsstoffer og samtidig forbedre jordens frugtbarhed ved at producere og anvende kompost.

Formål

Projektet har til formål at bistå økologiske landmænd, herunder også de store økologiske planteavlere, med at finde praksisnære og økonomisk ansvarlige metoder til at fremskaffe økologiske nærringsstoffer og samtidig forbedre jordens frugtbarhed ved at producere og anvende kompost. Projektet lægger særligt vægt på at afprøve pil som jordforbedrende og gødskende ressource til landbrugsjord ved forskellige komposteringsmetoder, herunder fladekompostering. Gennem vejledning og anbefalinger, som er direkte målrettet landmænd, og ved udvikling af et rådgivningsværktøj, der muliggør yderligere udbredelse af viden via konsulenter til økologiske landmænd og gartnere, drives udviklingen og øges brugbarheden væsentligt.

Forventede effekter

Projektet bidrager til at:

  • Sikre at økologiske landmænd i fremtiden har viden og redskaber om praksisnære og økonomisk ansvarlige metoder til at fremskaffe økologiske nærringsstoffer som alternativ til næringsstoffer fra konventionel husdyrgødning.
  • Forbedre jordens frugtbarhed ved at producere og anvende kompost.
  • Udvikle anbefalinger og rådgivningsværktøj, som muliggør yderligere udbredelse af viden via konsulenter til økologiske landmænd og gartnere.

Aktiviteter

  • Praktiske forsøg vedr. fladekompostering gennemføres hos to værter begge projektår.
  • Målinger registreres, prøver udtages og analyser gennemføres. Kulstof i jorden får ekstra bevågenhed i forhold til at vurdere humusopbygning.
  • Der gennemføres forsøg med pil begge projektår med henblik på at undersøge forskellige komposteringsmetoder.
  • Målinger og analyser gennemføres før, under og efter komposteringen, med særligt fokus på kulstof.
  • Det beregnes, om det er økonomisk rentabelt for landmanden at arbejde med metoderne på kort og på langt sigt.
  • Der udvikles en vejledning og anbefalinger til landmænd samt et mindre rådgivningsværktøj.
  • Resultater formidles løbende skriftligt og i filmsekvenser på okologi.dk

Organisering

Projektet gennemføres i tæt samarbejde med Teknologisk Institut AgroTech, Ny Vraa I/S, ØkologiRådgivning Danmark og en dansk forsker med Økologisk Landsforening som projektleder og projektejer.

Resultater

Projektets resultater stilles gratis til rådighed og offentliggøres undervejs i projektet på okologi.dk, både skriftligt og i små filmsekvenser. Der skrives artikler til fagblade, og i år 2 laves tillige egentlige anbefalinger i form af en vejledning/ et rådgivningsværktøj.

Resultater 2017

Der blev 4. april 2017 opbygget en kompoststak efter principperne indenfor ’mikrobiel carbonisering’. Kompoststakken blev etableret ved Ny Vraa Bioenergy ved Tylstrup. Hovedbestanddelen var pileflis, der blev høstet samme dag i en 8-10 år gammel pilemark.

Kompost


Foto: Janne Aalborg Nielsen.

Resultater 2018

Der blev 16. marts 2018 lavet fire kompoststakke med forskellig sammensætning. Kompoststakkene blev etableret ved Ny Vraa Bioenergy ved Tylstrup. For at undersøge principperne i ”mikrobiel carbonisering” yderligere blev der tilsat husdyrgødning i to af kompoststakkene. Et af principperne i ”mikrobiel carbonisering” er, at komposten ikke skal overdækkes. Det er ikke tilladt i Danmark, når komposten indeholder husdyrgødning. I det konkrete tilfælde, vurderer Aalborg kommune imidlertid, at der er tale om meget små mængder husdyrgødning og om en placering som er uproblematisk mht. lugt, ammoniakfordampning og evt. nedsivning. Den manglende overdækning med tætsluttende og vandtæt materiale anses derfor at være af underordnet betydning, og der er dermed givet grønt lys til disse små forsøgs-kompost-stakke.

Komposten fra stakkene analyseres senere på året.

Anvendte komponenter i kompoststakkene

  • Frisk pileflis. Pileflisen var høstet ca. en uges tid før etablering af kompoststakkene, og det havde været frostvejr siden høst, hvorfor der kun var sket meget minimal omsætning i pileflisen. Pileflisen var lavet af to-års pileskud af energipilesorterne Tordis og Inger.
  • Gammel pilekompost. Pilekomposten blev udtaget fra kompoststak, der blev etableret 4/4 2017. Komposten var fremstillet af helt nyhøstet pileflis (84 %), gammel pilekompost (15 %) samt kalk (0,9 %).
  • Frisk kvæggylle.
  • Hestemøg. Hestemøg blev afhentet på en nærliggende ejendom, og hestemøget var relativt velomsat.
  • Kridt. Calciumkarbonat med 37 % calcium.
  • Vand. Vand fra egen boring.

Sammensætning af de 4 kompoststakke

  1. Pileflis
    1. Frisk pileflis
    2. Kridt på overfladen
    3. Vand
  2. Pileflis + gammel pilekompost
    1. Frisk pileflis
    2. Gammel pilekompost fra kompoststak etableret 4/4 2017
    3. Kridt på overfladen
    4. Vand
  3. Pileflis + kvæggylle
    1. Frisk pileflis
    2. Frisk kvæggylle
    3. Kridt på overfladen (spredt før der kom gylle på overfladen)
    4. Overflade/’hud’ af frisk kvæggylle
  4. Pileflis + kvæggylle
    1. Frisk pileflis
    2. Frisk kvæggylle
    3. Velomsat hestemøgblandet i pileflisen
    4. Kridt på overfladen (spredt før der kom gylle på overfladen)
    5. Overflade/’hud’ af frisk kvæggylle

Nylavet, færdig stak med frisk pileflis og kvæggylle iblandet og på overfladen (Foto: Søren Ugilt Larsen, Teknologisk Institut).

 


Fra højre stak 1 til 4 efter endelig udformning (Foto: Søren Ugilt Larsen, Teknologisk Institut).

 

Markforsøg

Der er anlagt markforsøg på to lokaliteter den 15. august 2017. Forsøgene er beskrevet i artiklen Forsøg med fladekompostering og brug af komposteret pileflis. Den fremstillede pilekompost blev spredt i de aktuelle forsøgsparceller medio oktober 2017. Denne spredning blev foretaget med håndkraft. Forsøgene ligger nu vinteren over og til foråret (2018) foretages igen fladekompostering i de aktuelle parceller. Herefter sås en vårafgrøde, og høstudbytterne opgøres.


Pilekomposten klar til at blive spredt i forsøgsparcellerne. Foto: Martin Beck


Pilekomposten spredt i forsøgsparcellerne. Foto: Martin Beck

Artikler

Projektperiode

1. januar 2017 - 31. december 2018

Projektstøtte

Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug, Promilleafgiftsfonden for Landbrug og Erhvervsudviklingsordningen under Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

Link til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne