Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst

Formålet med projektet er at få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få en bedre økonomi i økologisk planteproduktion, mindre N-tab, mindre rodukrudtsproblemer, færre maskinomkostninger til efterårsharvning, større jordfrugtbarhed, biodiversitet og C-binding i jorden.

Formål

Formålet med projektet er at få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få en bedre økonomi i økologisk planteproduktion, mindre N-tab, mindre rodukrudtsproblemer, færre maskinomkostninger til efterårsharvning, større jordfrugtbarhed, biodiversitet og C-binding i jorden. Derved bidrager projektet også til forudsætningerne for at kunne udfase konventionel husdyrgødning i økologisk dyrkning. Formålet opnås ved at kombinere tidligere høst af hovedafgrøden med mere kraftigt voksende efterafgrøder sået som udlæg eller etableret efter tidlig høst.

Forventede effekter

Forventede effekter for økologiske landmænd:

  • Veletablerede efterafgrøder, der dækker jorden, samler kvælstof og konkurrerer effektivt mod ukrudt.
  • Forbedret N-effekt i efterfølgende afgrøder, pga. forstærket forfrugtsværdi fra efterafgrøden, og dermed højere udbytte og indtægt fra efterfølgende afgrøde.
  • Højere proteinindhold i den efterfølgende afgrøde
  • Mindre forekomst af rodukrudt.
  • Større kontrol og sikkerhed med høst af hovedafgrøde.
  • Lavere omkostninger til mekanisk bekæmpelse af rodukrudt.
  • Mindre erosion på skrånende arealer.
  • Opbygning af jordens frugtbarhed.

Forventede samfundsmæssige effekter:

  • Lavere eller ingen N-udvaskning fra arealer med stærke efterafgrøder
  • Større kulstofbinding i jord, og derved mindre CO2 udledning
  • Større biodiversitet i og på jorden med dyrkning af efterafgrøder
  • Større produktivitet og værdiskabelse i økologisk landbrug
  • Større udbredelse af efterafgrøder, når landmænd oplever succes med det i praksis

Aktiviteter

Projektet har følgende mål:

  1. At gennemføre og rapportere to forsøg med efterafgrøder
  2. At udgive en manual om etablering af stærke efterafgrøder
  3. At formidle resultaterne fra projektet

1. To forsøg med efterafgrøder

Konceptet for stærke efterafgrøder bliver afprøvet i to forsøg, som begynder i efteråret 2016 og afsluttes med høst i 2017. Forsøgsdesignet vises i tabel 1. Formålet med forsøget er at undersøge betydningen af en tidlig etablering af efterafgrøder på efterafgrødernes vækst og udvikling samt efterafgrødernes evne til at levere kvælstof til den næste afgrøde. Forsøget placeres på to lokaliteter med to forskellige jordtyper og nedbørsforhold. Forsøgene anlægges med to gentagelser.

Tabel 1: forsøgsdesign

Høsttid

Tidlig (ultimo Juli)

Normal (ved almindelig modenhed af korn på ejendommen)

Etablering som udlæg

Rødkløver, hvidkløver, kællingetand, blodkløver og stenkløver, samt ubehandlet.

Listen er foreløbig. Tilpasses den endelige lokalitet.

Normal (ved almindelig modenhed af korn på ejendommen)

Etablering efter høst og pløjning.

Vintervikke, olieræddike, lupin, rødkløver,

Listen er foreløbig. Tilpasses den endelige lokalitet.

 

 

Tidlig høst foretages ved at fjerne hovedafgrøden ultimo juli, som svarer til tidlig høst via skårlægning, ribbehøst eller crimpning. Halmen fjernes også. I foråret 2017 sås korn som hovedafgrøde. Vårbyg, havre eller vårhvede.

Registreringer:

  • Før anlæg af forsøg registreres forekomst af rodukrudt.
  • I efteråret 2016 registreres efterafgrødernes tørstofproduktion, jorddækning, N-optagelse, samt N-min i 0-50 centimeters dybde.
  • I foråret 2017 registreres N-min i maj måned i 0-50 cm’s dybde.
  • I juli registreres forekomst af rodukrudt og frøukrudt.
  • Afgrødens udbytte og proteinindhold registreres. Afgrødens generelle tilstand og dyrkningsvilkår følges løbende i vækstsæsonen.
  • Forsøgene afrapporteres, herunder økonomikalkuler for forskellige varianter af konceptet stærke efterafgrøder.

2. Manual for etablering af stærke efterafgrøder.

På baggrund af dels forsøget, dels andre forsøg og forskning udarbejdes en manual for at bruge efterafgrøder mere offensivt i økologisk planteavl. Manualen vejleder i, hvordan hovedafgrøden høstes tidligt og kombineres med stærke efterafgrøder. Følgende emner behandles:

  • Tidlig høst, hvorfor og hvordan?
    • Skårlægning af dæksæd, herunder blandinger af korn og bælgsæd
    • Ribbehøst
    • Tidlig høst til crimpning
  • Efterbehandling af tidligt høstet råvare, tørring, ensilering, gastæt silo-opbevaring
  • Anvendelse af tidligt høstet råvare til foder, foderblandinger m.v.
  • Hvilke efterafgrøder passer til situationen, jordtype m.v.? Beslutningsdiagram for efterafgrøder. N-fikserende eller N-krævende efterafgrøder?
  • Hvordan udnyttes efterafgrøder året efter? Afgrødevalg, jordbehandling m.v.
  • Forventede effekter på miljø, jord og biodiversitet?
  • Forventede effekter på økonomi, (udbytte, protein, foderværdi etc.) Omkostninger til tidlig høst, lagring m.v.

Manualen påbegyndes i en foreløbig (web-) version i 2016 og udvikles færdig til tryk og endelig udgivelse i 2017.

3. Formidling af resultater fra projektet.

Erfaringer og resultater fra de to forsøg formidles i 2016 i faglige artikler ved temamøder. Det samme gøres i 2017, hvor Økologi-kongres inddrages i formidlingen. Forsøgene vises frem ved markmøder, omtales i nyhedsbreve og på sociale medier.

De opnåede udbytter vil, hvis de som forventet viser et merudbytte, indgå i en totalanalyse af økonomien i økologisk planteavl, hvor det vurderes, hvordan bedriftens økonomi vil blive påvirket. Disse beregninger og prognoser formidles også i artikler og ved møder.

Der udgives et hand-out om projektets aktiviteter og resultater, og i 2017 produceres en kort YouTube film.Al formidling offentliggøres løbende her på siden.

Kåring af efterafgrøde-frontløber: Der udskrives en konkurrence, som landmænd kan tilmelde sig. Blandt de tilmeldte udvælges 10 landmænd til at deltage i konkurrencen. Deltagere laver en parcel med og uden efterafgrøde. Forskelle registreres af et dommerpanel. Det kan være plantemasse af efterafgrøde, N-min og udbytte i den efterfølgende afgrøde. Vinderen kåres på økologi kongres 2017, hvor projektets slutresultater formidles.

Resultater

Projektets resultater stilles gratis til rådighed og offentliggøres her på siden i projektperioden.

Efterafgrøder skal give økonomisk gevinst. Artikel i Økologi & Erhverv nr 599, 11. november 2016

Organisering

Økologisk Landsforening gennemfører projektet. Som ekstern bistand til at gennemføre forsøg indhentes tilbud fra AgroTech og Aarhus Universitet. Der inddrages viden fra Universiteter og SEGES om efterafgrøder og grøngødning. Vedrørende maskinløsninger til tidlig høst af hovedafgrøder inddrages maskinkonsulent.

Ved igangsætning af projektet inviteres en ekspertgruppe til at bidrage til konceptudvikling og forsøgsplanlægning. Ekspertgruppen består af forskere og rådgivere med viden om efterafgrøder og kvælstofdynamik samt maskinløsninger til tidlig høst af hovedafgrøden.

Projektperiode

01/2016 - 12/2017.

 

Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

undefined

Link til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne