Værdiskabelse, innovativ omlægning og grønt generationsskifte

Formålet med projektet er at udvikle et koncept for, hvordan trængte og lukningstruede landbrug kan revitaliseres og gøres økonomisk bæredygtige, så arbejdspladser og familier forbliver på landet.

Formål

Formålet med projektet er at udvikle et koncept for, hvordan trængte og lukningstruede landbrug kan revi-taliseres og gøres økonomisk bæredygtige, så arbejdspladser og familier forbliver på landet.

Forventede effekter

Projektet vil

  • Skabe og dokumentere nye veje til succes med generationsskifte og genopretning af lukningstruede landbrug via innovativ værdiskabelse og nytænkning samt mulige lokale samarbejder.
  • Give inspiration til flere landbrug, også ikke-lukningstruede, om nye veje til værdiskabelse og økonomisk bæredygtig produktion.
  • Bidrage til at flytte flere af de medvirkende bedrifter fra at være afviklingstruede til at have en forretningsplan for en bæredygtigt fremtid – inkl. udstukne finansieringsveje.
  • Bidrage til at flere bedrifter vil undergå generationsskifte med mulighed for etablering af nye og yngre familier på landet.
  • Udvikle rådgivningsværktøjer, der understøtter genopretning og generationsskifte via et tværfagligt samarbejde inden for økonomi- og fagrådgivning, samt afsætnings- og markedsrådgivning.

Aktiviteter

  • Trængte og lukningstruede landbrug i op til 5 regionale områder får gennem at være cases i konceptudviklingen mulighed for en ny start gennem innovativ værdiskabelse.
  • Et dynamisk team af fagpersoner repræsenterende mange forskellige fagligheder gennemanalyserer ejendommen og finder med afsæt i en stærk markedsorientering veje til en bæredygtig økonomisk fremtid, ved f.eks. mulig produktionsomlægning/-udvikling, målrettet værdiskabelse og innovative muligheder f.eks. opnået gennem samarbejder, lokal afsætning eller at være færdigvareproducerende.
  • Landmanden rådgives og coaches til der foreligger en egentlig forretningsplan for bedriften, og udviklingsforløbet indbefatter råd og vejledning f.eks. i forhold til økonomi-forhandlinger, samarbejdsaftalers indgåelse, afklaring af mulighed for egen færdigvareproduktion, produktionsomlægning, lokalt salg mv.
  • Sideløbende med den praktiske revitalisering af landbrug udvikles et koncept med forslag til rådgivningsværktøjer, som bredere end vanlige værktøjer ser på innovative og grønne udviklingsmuligheder, mulighed for lokal involvering mm. 
  • Der udvikles en platform, hvor landbrug, som ønsker samarbejde, overtagelse eller generationsskifteforløb, og potentielle nye landmænd kan kobles.

Resultater

Projektets resultater stilles gratis til rådighed og vil offentliggøres løbende her på siden. Undervejs i alle år arbejdes med at formidle de gode udviklingshistorier i fagpressen, på facebook og på okologi.dk, således at spredningseffekten bliver størst mulig.

Organisering

Projektet er et samarbejde mellem Økologirådgivning Denmark, Jysk Landbrugsrådgivning, Økologisk Landsforening og LandboUngdom, sidstnævnte både den folkevalgte del og den ansatte med karrierevejlederne. Der samarbejdes dertil med en række konsulenter i DLBR systemet, og økonomikonsulenter.

Projektperiode

01. januar 2017 - 31. december 2019

Projektstøtte

Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug.