Guide til græsningslaug - borgere

Hurra! Du har interesse for at forbedre naturen i samarbejde med andre i lokalområdet og samtidig få lækre økologiske naturbøffer til fryseren. Men hvad så nu? I denne guide finder du viden om, hvordan du kommer godt i gang og mest ud af dit medlemskab af et økologisk græsningslaug.

Som medlem af et økologisk græsningslaug er du med til at føre jævnligt tilsyn med de græssende dyr og afgræsningsarealet, opretholde foreningen og bevare det gode sociale fællesskab. Samtidig får du adgang til gode naturoplevelser og kød som du kan spise med god samvittighed. Her på siden finder du guidende retningslinjer for at komme godt i gang.

Økologisk græsningslaug - noget for dig?

I hæftet "Økologisk græsningslaug - noget for dig" kan du læse medlemshistorier fra nogle af landets mange græsningslaug og få indblik i, hvordan det er at være medlem.

Se Økologisk græsningslaug - noget for dig?

Video: Hvad giver koen?

Videoen herunder giver en god introduktion til naturpleje med køer og stude og viser bl.a., hvordan afgræsning kan være med til at forbedre naturområder ved at skabe lys og plads til f.eks. vilde blomster og orkider. Videoen er produceret i projektet Smart Natura og er optaget ved Egtved og i Grejsdalen. Alle er velkomne til at bruge videoen.

Eksisterende foreninger i dit lokalområde

Undersøg på internettet, om der er græsningsforeninger i dit nærområde. Du kan med fordel benytte dig af Danmarks Naturfredningsforenings oversigtskort over etablerede foreninger. Du finder kortet her.

Ny forening

Hvis der endnu ikke er en græsningsforening i dit lokalområde, men der til gengæld er masser af naturarealer, der trænger til en hjælpende ko, så er der hjælp at hente her.

Start med at forhøre dig i nabolaget og find ud af, om der er andre, der synes, en græsningsforening vil være et godt tiltag for lokalområdet, og om der er medlemsgrundlag for at starte en forening. Noter dig også, hvor i lokalområdet, der er egnede naturarealer til afgræsning.

Herefter kan du med fordel tage kontakt til kommunen for at afklare, hvem der ejer det areal, du har i tankerne, og samtidig spørge, hvad kommunen kan hjælpe med i forbindelse med opstart af forening. Du kan se her, hvad vi anbefaler, kommunen har ansvaret for.  

Det er også muligt at få hjælp til opstart at en ny forening i Danmarks Naturfredningsforenings lokalcenter.

Dyrevelfærd i økologiske græsningslaug

Når du er en del af en græsningsforening, ved du med garanti, hvor dit kød kommer fra, og hvordan dyret har haft det, inden det blev slagtet. Ofte vil det være dyr over et år, som kommer ud på naturarealet i foråret og bliver slagtet sidst på efteråret, når der ikke længere er nok græs på arealet. I denne periode har foreningens medlemmer indflydelse på dyrenes trivsel – men hvordan har dyret haft det, inden det blev lukket på græs?

Ved at vælge et samarbejde med en økologisk dyreholder er du sikret, at dyrene som kalve har fået komælk i mindst tre måneder, at de har været på græs, at de er fodret med økologisk foder og at der ikke er risiko for rester af pesticider eller GMO i kødet.

Læs mere om dyrevelfærd og forskelle i økologisk og konventionel kød- og mælkeproduktion

Medlemsskab og priser

Prisen for medlemsskab varierer fra laug til laug fra 100 til 500 kr i kontingent. Derudover betales et indskud til dyreholderen på f.eks. 1.000 kr. for at sikre afsætning af dyrene, og der aftales en kilopris for kødet. Nogle laug tilbyder også støttemedlemsskaber til medlemmer, som ønsker at betale kontingent for at være med i det sociale fællesskab, men som ikke ønsker at købe kød.

Læs mere i Praktisk Guide for kogræsserforeninger

Se eksempel på vedtægter

Dagligt tilsyn med dyrene

Som medlem af græsningslauget forpligter man sig til at tage del i ansvaret for den daglige pasning, så der i hele sæsonen er opsyn med dyrene. Det kan f.eks. aftales, at hvert medlem (eller hver familie) har 1 sammenhængende uge i løbet af sæsonen med ansvar for at tilse dyrene og arealet dagligt. Der kan også aftales en månedlig pasningsplan, hvor et medlem har f.eks. 2 - 4 tilsyn om måneden. Desuden tilser dyreholder dyrene og arealet så ofte han/hun vurderer, det er nødvendigt, for at sikre, at alt går, som det skal. Der kan med fordel sættes en "kokasse" ved afgræsningsarealet, som indeholder de materialer og redskaber, man skal bruge ved tilsyn.

Opgaver ved tilsyn

  • Tjek, at dyrene har rent drikkevand.
  • Tjek, at der er strøm i hegnet og mål spændingen på hegnet, f.eks. med en såkaldt ”hegnsdoktor”.
  • Tæl dyrene for at kontrollere, at de alle er i indhegningen.
  • Se efter tegn på sygdom eller anden form for mistrivsel hos dyrene - f.eks. dyr, der er tynde, ikke vil æde, ikke vil rejse sig, er matte i øjnene, halter eller på anden måde er kommet til skade. Hvis et dyr ser ud til at mistrives, kontaktes dyreholderen, som vil tage stilling til det videre forløb.  

Græs på tråden

Ud over det daglige tilsyn, skal græsset under og omkring hegnet slås efter behov. Behovet opstår, når græsset vokser op i hegnet og derved aflader hegnet. Det kan også være buske eller træer i nærheden af hegnet, som vokser ind i hegnet. Der vil i denne forbindelse være behov for en buskrydder, som ejes af enten dyreholder eller lauget. Alternativt kan man lære at slå med le og slå græsset under tråden på den måde.

Kunsten at bruge en le

Videoen her viser den gamle kunst at bruge en le. Den er optaget af Henriette Weis Klausen i Randers Naturpleje- og Kogræsserforening, som med støtte af LAG midler afholdt le-kursus med underviser Niels "Åmand" Johansson.

Huskeliste ved tilsyn

Alle medlemmer af græsningslauget bør have en huskeliste til brug ved daglige tilsyn. Listen kan lamineres og opbevares i "Ko-kassen" med materialer ved afgræsningsarealet. Den kan f.eks. indeholde:

Kontrollér kreaturerne:

  • at alle kreaturer er inden for indhegningen
  • at dyrene går sammen i én flok (dyr der går alene kan være tegn på sygdom)
  • at de enkelte dyr ser sunde og velnærede ud
  • at ingen af dyrene halter
  • at ingen af dyrene savler unormalt
  • at dyrene er rene – specielt bag på (møg omkring halen og på bagbenene kan være tegn på diarré/indvoldsorm).
  • at ingen af dyrene hoster (hoste kan være tegn på lungeorm)
  • at dyrenes yver ser normalt ud, dvs. ingen af patterne er hævede (dyr med yverbetændelse viser oftest tydelige tegn på sygdom og har hævede patter)

Kontroller hegnet:

  • at der er strøm på hegnet
  • at hegnet er intakt, dvs. at begge tråde er stramme og alle dele af hegnet er oprejst
  • at bevoksning ikke er groet op i trådene

Kommunikation mellem medlemmer

Den daglige pasningsplan for sæsonen bør fastlægges i opstartsperioden, så alle har mulighed for at tilrettelægge ferie udenom pasningsugen. Oprettelse af en Facebook-gruppe eller mailgruppe kan lette kommunikationen mellem medlemmerne og vil gøre det lettere at formidle nødvendig information, der vedkommer alle medlemmer og f.eks. bytte pasningsdage eller lignende. Nogle græsningslaug opretter også en hjemmeside, som henvender sig til medlemmer og eventuelle støttemedlemmer og som samtidig kan tiltrække nye medlemmer. Støttemedlemmer er borgere der ønsker at støtte projektet, men som ikke nødvendigvis er interesseret i at købe kød eller har tiden til at involvere sig fuldt ud i foreningens aktiviteter.

Opkvalificering af kopasserne

Det kan godt være noget af en mundfuld at sige ja til at tilse store løstgående dyr, hvis man ingen erfaring har i at håndtere kvæg. Hvordan ved man så, om det er normalt at et dyr ligger for sig selv væk fra flokken? Eller at en ko hopper op på ryggen af en anden ko?

Hotline

Et godt forhold mellem foreningens medlemmer og dyreholderene kan imødekomme eventuelle tvivlsspørgsmål. Ingen kender dyrene bedre end landmanden, og blandt andet derfor er det vigtigt, at dyreholderen har det overordnede ansvar for dyrene. For medlemmer af foreningen og ansvarlige for det daglige tilsyn er det godt at have en ”hotline” at kunne ringe til, hvis der opstår tvivl om dyrene trivsel. Det kan f.eks. være dyreholderen selv eller et andet medlem af lauget, der har erfaring med opsyn af kvæg, der besvarer hotline-opkald.

Sociale arrangementer

Det kan styrke foreningens sammenhold og levedygtighed, at der arrangeres forskellige temaaftener i løbet af sæsonen. Det vil samtidig give medlemmer mulighed for at få mere viden om et emne, de interesserer sig for. Eksempelvis kan dyreholderen deltage på en temaaften og fortælle om dyrenes naturlige adfærd, foderbehov eller generelt om årets gang for dyrene. En anden mulighed er at fokusere på biodiversiteten i det naturområde, der afgræsses. Det kan være, et af medlemmerne i foreningen ved en masse om sjældne plantearter, som måske er begyndt at blomstre i området som resultat af afgræsningen? Eller er der kommet nye dyrearter til?

Hvis ikke i selv har kontakten til en person med stor naturerfaring er her et link til nogle dygtige naturformidlere

Ide-liste til gode fælles oplevelser med græsningslaug som omdrejningspunkt

  • Overnatning på markenevt. sammen med kommunens naturvejleder.
  • Naturvandring med fortællinger om områdets dyre- og plantelivv/ kommunens naturvejleder/biolog.
  • Foredrag om den danske natur v/Tv-vært og naturvejleder Morten D.D. Hansen.
  • Fællesspisning/ laug-fester.
  • Kokkeskole med undervisning i udskæringer og tilberedning af naturkød.
  • ERFA-gruppe med andre græsningslaug.
  • Arbejdsdag/sommerarrangement,hvor laugets medlemmer mødes til et sommerarrangement hvert år for at fjerne gyvel, skræpper og anden uønsket vækst fra græsmarkerne, så de smukke enge ikke gror til - kvæget klarer resten af arbejdet ved at æde græsset.
  • Lauget står for slåning af græs under hegnet to gange om året. Det kan f.eks. ske i forbindelse med en grill aften.
  • Temamøder/markvandringer med emner som f.eks.:
    • Kvæg-adfærd
    • Kælvninger
    • Sygdom
    • Græsarter/fodring
  • En lokal kvæg-/planteavlskonsulent kan inviteres til at holde oplæg om det valgte emne

Naturkød

Kød fra kvæg, der udelukkende har levet af græs, urter og hvad der ellers er at finde på et naturareal, ser anderledes ud og smager anderledes end kød fra intensivt opfedet kvæg. Kødet vil typisk være mørkere i farven og have en kraftigere smag. Bliver kødet ikke modnet og tilberedt korrekt, kan man være uheldig at opleve kødet som tørt og sejt. Sikres derimod en god lang modningsperiode på ca. tre uger og benyttes de rigtige udskæringer, vil købet være saftigt, smagfuldt og mørt krydret.

Samtidig vil kødet kunne spises med god samvittighed – over dyrenes velfærd, som man som medlem har haft stor indflydelse på og over, at dyrene har ydet et vigtigt stykke naturpleje, inden de blev til himmelske naturbøffer.

Når dyrene til et græsningslaug slagtes udnyttes hele dyret. Som medlem af græsningslauget får man derfor mange forskellige kødudskæringer, når dyrene slagtes, og det kan være en fordel at have kendskab til, hvordan de forskellige stykker udnyttes bedst muligt. Det kan du få inspiration til hos bl.a. Fuglsøgård og Aidt Slagtehus. Se link til Fuglsøgårds madlavningstips og opskrifter med naturkød. Aidt Slagtehus har samlet en printvenlig opskriftsbog med opskrifter på retter med naturkød, se Aidt Slagtehus' opskriftsbog: naturkød

 

Guiden er udarbejdet i Økologisk Landsforenings projekt Guide til afsætning af kød fra økologiske græsningslaug, som er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug - Grønne ildsjæle for lokal afsætning.