Mark og sædskifte

Det bedst mulige udbytte i økologisk vinterraps kræver en velovervejet placering af afgrøden, både geografisk og i sædskiftet.

Rapsmarken og dens nærområde

Når du planlægger økologisk vinterraps i sædskiftet, bør du også overveje placeringen af den potentielle rapsmark. Det er en fordel, der ikke er for mange andre rapsmarker i nærheden, da det øger risikoen for opformering af rapsjordlopper og angreb af glimmerbøsser.

Den optimale vinterrapsmark er stor og åben. Det kan ikke anbefales at etablere på små marker, der er for stort tab i forhold til lavere udbytte i kanter og skel. Samtidig gør det sig gældende, at de bedste rapsmarker findes i kystnære områder på lerjord, JB 4-5. Du kan dyrke på sandjord JB 3, hvis vandforsyningen er god i etableringsfasen, og hvis der er mulighed for vanding i forsommeren, hvor rapsen blomstrer og udvikler frø og er særligt følsom for tørke. På svær lerjord JB 6 bør du kun etablere vinterraps, hvis du kan sikre en god jordstruktur og undgå, at jorden bliver knoldet, kompakt og skadet af tung trafik. En vellykket vinterraps kræver en næringsholdig og veldrænet jord med god jordstruktur.

Vinterraps
En vellykket vinterrapsmark kræver de rette forhold. Foto: Claus Østergaard.

Anbefalet forfrugt til vinterraps

Afgrøden før vinterraps høstes inden 5. august for at give mulighed for at etablere vinterrapsen rettidigt, se afsnittet Etablering. Kløvergræs er den bedste forfrugt til vinterraps og anbefales altid til linjesorter, mens korn som forfrugt kun anbefales til hybridsorter (se afsnittet Sortsvalg og udsæd) og kun hvis der er tilstrækkelig gødning til rådighed (se afstnittet Gødskning).

Undgå frøgræs som forfrugt til vinterraps

Det anbefales at undgå frøgræs som forfrugt, da græstørven binder kvælstof til omsætning af græsrødderne. Dermed vil der ikke være kvælstof til rådighed for rapsens vækst i efteråret. Bælgplanter bør ligeledes undgås. Der skal gå to år, før der kan dyrkes vinterraps efter bælgplanter af hensyn til sædskiftesygdomme som kålbrok og knoldbægersvamp. Vinterraps kan ikke efterfølge vinterraps og andre korsblomstrede arter som f.eks. gul sennep, karse, kål mv. Der skal gå fem år imellem af hensyn til sædskiftesygdomme. Er der meget agersennep, hyrdetaske og agerkål på arealet – eller har der været etableret gul sennep som efterafgrøde – kan kålbrok opformeres. Rapsdyrkning bør derfor udskydes. Hvis marken først er inficeret af kålbroksvampen, tager det lang tid at sanere for sygdommen, da svampesporene kan overleve i 15-20 år. Lerjord og dårligt drænede arealer er mest udsatte for kålbrok. 

Vinterraps har høj forfrugtsværdi

Vinterraps har høj forfrugtsværdi, og du kan med fordel dyrke f.eks. korn eller vårsæd efter vinterraps. Der er målt merudbytter på op til 10% i efterfølgende kornafgrøder.

Sædskifteeksempler, kvægbrug med vinterraps

Sædskifte kvægbrug 

Eksemplet ovenfor viser et typisk udgårdssædskifte i et økologisk kvægsædskifte, hvor arealerne ligger for lagt fra gården til afgræsning af malkekøerne. I sædskiftet er vinterrapsen placeret 4 år efter markærter og med 7 år mellem vinterraps. Det betyder, at de alm. sædskiftekrav med 2 år efter ærter og minimum 5 år mellem raps er overholdt.

Vinterrapsen er følsom i etableringsfasen, og kløvergræs er en god forfrugt, som vil bidrage til, at rapsen kan etableres på en mark med lavt ukrudtstryk og med gødning til rådighed. Rapsen kan efter kløvergræs etableres i midt-slut august, hvilket anses for at være det optimale for at nå tilstrækkelig udvikling af rapsplanten inden vinter. Læs mere i afsnittet Etablering. Når vinterrapsen er høstet kan der f.eks. etableres en mellem- eller efterafgrøde. Læs mere i afsnittet Høst.

Sædskifteeksempel, planteavl

Sædskifte planteavl

I planteavlsbruget med et 8 marks sædskifte, hvor der indgår en kløvergræsmark, er det oplagt at have vinterraps efter kløvergræsmarken. I eksemplet her etableres vinterraps 3 år efter hestebønne, og der er 8 år mellem etablering af raps for at overholde de almindelige sædskiftekrav i forhold til bl.a. kålbrok og knoldbægersvamp.

Sædskifteeksempel, planteavl med vinterbyg

Planteavl med vinterbyg

Eksemplet viser et sædskifte i planteavl med vinterbyg, hvor der er lavt ukrudtstryk og stort behov for gødning. I et planteavlssædskifte uden kløvergræs vil det i mange tilfælde være optimalt at så på 25-50 cm`s rækkeafstand, hvor der radrenses to gange i efteråret og en gang til foråret. Med korn som forfrugt bør hybridraps foretrækkes, da afgrøden har en hurtigere etablering i efteråret. Der bør tilføres 30-50 kg udnyttet kvælstof i efteråret (afhængig af etableringstidspunktet) for at opnå en kraftig afgrøde i efteråret.

Læs mere i afsnittene Etablering og Gødskning

Til forsiden

Til kompendiets forside

Stabile udbytter i økologisk vinterraps

Kompendiet er udarbejdet i projektet Stabile udbytter i økologisk vinterraps. Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.


 

Logo Erhvervsudviklingsordningen

Link til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne