25 procent mere græs til køerne i marken

BEDRIFTSBESØG: To økologiske mælkeproducenter på Skivekanten har øget udbyttet i deres græsmarker markant med bedre styring, flere folde og nytænkning omkring afgræsningen. 15. september deler de ud af deres erfaringer ved et bedriftsbesøg arrangeret af ØL.
Kom på bedriftsbesøg og se, hvordan to mælkeproducenter på Skiveegnen har øget udbyttet på afgræsningsmarkerne.

Mødested: Vestre Skivevej 15, 8800 Skive, kl. 10.00.

Det billigste og bedste foder, man kan give en malkeko, er det græs, den selv henter ude i marken. Jo mere lækkert og frisk græs, man kan tilbyde den i løbet af sommeren, jo bedre for både ko og pengepung. En måde at få køerne til at æde mere græs på er at lave mange små folde, som køerne kun afgræsser en til to dage, i stedet for få store, hvor køerne går i længere tid af gangen, og græsset efterhånden bliver kedeligt og slidt.

Fokus på store besætninger

Økologisk Landsforening gennemfører i øjeblikket projektet 'Mere græs til køer i store besætninger', der demonstrerer effekten af denne afgræsningsmetode og i det hele taget metoder, der kan forbedre afgræsningen i store besætninger. To økologiske mælkeproducenter på Skiveegnen deltager i projektet, og 15. september åbner de dørene for bedriftsbesøg, hvor man kan kigge dem over skuldrene og høre om deres første erfaringer med den nye græsmarkstyring.

Altid frisk græs til køerne

Begge oplever fordele ved de mange folde, selv om der i begyndelsen er lidt mere arbejde med at sætte hegn. Flemming Birkkjær Christensen, Mogenstrup, har opdelt hver af sine tidligere folde i tre-fire mindre folde og oplever, at han på den måde har nemmere ved altid at have frisk græs til sine 200 køer.

- Og når først foldene er lavet, er det let at flytte trådene rundt, siger han.

Hos Thomas og Svend Otto Søgaard, Stoholm, der har 410 jerseykøer, er udbyttet i græsmarkerne steget betragteligt.

- Køerne æder 25 procent mere end sidste år i afgræsningsmarkerne, fortæller Thomas Søgaard, der har sat hegn til de i alt 31 folde, som køerne skifter imellem.

Familien Søgaard vurderer, at afgræsningsmarkerne giver 1.500 - 2.000 foderenheder mere pr. hektar end tidligere.

- Det betaler sig at opsætte hegn og lave en plan. Det giver overblik, større græsoptag og en bedre udnyttelse af markerne, forklarer projektleder Iben Alber Christiansen, Økologisk Landsforening, der håber, mange vil lægge vejen forbi ved bedriftsbesøget og se, hvordan man får store besætninger, høj mælkeydelse og afgræsning til at gå op i en højere enhed.

Afgræsning bør ikke afskrække

En del mælkeproducenter viger tilbage for at omlægge til økologisk drift pga. kravet om afgræsning, der kan forekomme besværligt og mindre effektivt end at fodre på stald, men de to landmænd i projektet er gode eksempler på, at man godt kan praktisere afgræsning og opnå høj ydelse samtidig, understreger Iben Alber Christiansen.