Danmarks første ’sharemilkere’ på plads

Danmarks første sharemilker-koncept ser nu dagens lys. Økoplanteavler, Per Bundgaard, har lejet sin gamle kostald til to unge landmænd, som derved ikke skal investere store summer i egen gård. 150 øko-jerseykøer skal levere mælken til Thise Mejeri fra 1. okt.
150 jerseykøer + opdræt gør i disse dage deres indtog på det økologiske planteavlsbrug, Bundgaard Økologi, i Nordjylland. To unge landmænd har lejet en gammel, ubrugt kostald og starter mælkeproduktion op med leverance til Thise Mejeri pr. 1. oktober. Foto: Thorkild Nissen
På den økologiske planteavlsgård, Bundgaard, i Vester Halne vest for Aalborg bliver der i disse dage gjort klar til nye indflyttere. Det er 150 økologiske jerseykøer, som i løbet af måneden rykker ind på planteavlsgården, hvorfra de skal levere økologisk mælk til Thise Mejeri. Det lyder i sig selv måske ikke så bemærkelsesværdigt, men faktisk er der tale om intet mindre end en sensation i dansk landbrug.

Køernes ejere, de unge landmænd Tobias Flensted og Patrick Bertelsen - begge 23, ejer nemlig ikke selv gården, men har lejet sig ind i den ubenyttede stald. Lige nu leder de efter de 150 økologiske jersey, som fra 1. oktober skal levere økologisk mælk fra Bundgaard til Thise Mejeri.

- Vi ville rigtig gerne i gang som selvstændige mælkeproducenter, men med den nuværende økonomiske situation i landbruget, er det urealistisk at låne penge til at købe en gård. At leje os ind på Bundgaard giver en god mulighed for at komme i gang for en mindre investering, for at vise, at vi kan passe køer og for at opbygge noget egenkapital, fortæller Tobias Flensted om årsagen til, at de to unge landmænd har valgt en helt ny vej frem for den traditionelle selvejemodel i landbruget.

Han og kompagnonen Patrick Bertelsen er begge faglærte landmænd fra Lundbæk Landbrugsskole i Nibe.

En løsning på finansknuden

I den seneste tid har medierne dagligt flydt over med historier om hårdt trængte mælkeproducenter. Den seneste i en lang række historier om landbrugets dårlige økonomi, som især skyldes en stor gældsbyrde. Og selvom økonomien ser anderledes positiv ud hos de økologiske mælkeproducenter, så er det i dag stadig nærmest umuligt for unge landmænd at låne penge til at købe en gård, hvis ikke de selv har store beløb med på bankbogen.

- De danske landmænd bliver mere og mere grå i toppen, og generationsskiftet er blevet en hårdere og hårdere knude at løse. Modellen hos Bundgaard er en nyskabelse i dansk landbrug, og jeg er helt sikker på, at vi kommer til at se mange flere lignende aftaler rundt omkring, siger Lone Andreasen, der er projektleder i Økologisk Landsforening og som står i spidsen for projektet 'Det Samfundsnyttige Landbrug', som Bundgaard også deltager i.

Projektet går blandt andet ud på at identificere og beskrive nye ejerformer i landbruget.

- Der er rigtig mange dygtige, unge økolandmænd, som står klar i kulissen til at tage over. På lidt længere sigt vil hverken de eller de ældre landmænd, som gerne vil sende gården vider til næste generation, lade sig bremse af, at finanssektoren generelt er meget tilbageholdende med at låne penge til sektoren. De vil finde nye, alternative veje og eksemplet fra Bundgaard vil være til stor inspiration, vurderer Lone Andreasen.

Svært at skaffe køer

For Tobias Flensted og Patrick Bertelsen løber den samlede investering i dyr og småombygninger af stalden på Bundgaard op i godt to millioner, hvilket er en brøkdel af, hvad de skulle have haft op ad lommen for at købe egen gård.

- Vores pengeinstitut, Merkur Andelskasse, har været vilde med projektet fra starten, så det har ikke været noget problem for os at låne pengene, fortæller Tobias Flensted.

Nu mangler han og makkeren blot at fylde stalden op med køer, hvilket har vist sig at være lidt af en udfordring.

- Der er stor efterspørgsel på økologisk mælk, og jerseykøer er blevet en eftertragtet vare både herhjemme og i Tyskland. Vi kan let skaffe kvier, som snart får kalv, men vi skulle også gerne have lidt flere malkekøer at starte ud med, siger Tobias Flensted.

Se mere om Bundgaard og Det Samfundsnyttige Landbrug her.