Rekordmange landmænd lægger om til økologi

Rekordmange landmænd ønsker at lægge om til økologi. Ny opgørelse fra NaturErhvervstyrelsen viser, at landmænd i år har tilmeldt 22.000 hektar landbrugsjord til øko-omlægning. Det er markant mere end normalt, og hos Økologisk Landsforening glæder formanden sig over udviklingen, og understreger, at omlægningsstøtten skal geares til den stigende interesse.

288 danske landmænd har tilsammen søgt om omlægningsstøtte til 22.000 hektar landbrugsjord, som fremover vil blive dyrket økologisk. 124 af landmændene er helt nye økologer, oplyser NaturErhvervstyrelsen i en pressemeddelelse. Nyheden modtages med glæde hos Økologisk Landsforening.

- Vi har i år set, hvordan supermarkedskæder og fødevarevirksomheder igen og igen har efterlyst flere økologiske landmænd til at producere varerne til en stigende efterspørgsel blandt danske og udenlandske forbrugere. De nye omlægningstal viser, at mange landmænd har lyttet til markedet, og det er glædeligt, at endnu mere landbrugsjord fremover vil blive dyrket uden sprøjtemidler, at flere dyr kommer ud i det fri, og at forbrugerne ikke behøver spejde forgæves efter danske, økologiske varer, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

Hos foreningen, der bl.a. rådgiver potentielle nye økologer gennem et såkaldt omlægningstjek, var stigningen i antallet af landmænd, som vil lægge om til økologi, ventet.

- Vi har i det seneste år oplevet en stor stigning i interessen for omlægningstjek, og forbrugernes efterspørgsel har alle kunnet se, så det er ikke en overraskelse for os, at flere konventionelle landmænd nu vælger øko-vejen, siger Per Kølster.

Uambitiøst at droppe målsætning om øko-fordobling

Økologisk Landsforening vurderer, at interessen for økologi blandt landmændene vil fortsætte i de kommende år, og derfor vækker det også undren, at regeringen vil droppe sin målsætning om en markedsdrevet fordobling af det økologiske areal i 2020 sammenlignet med 2007-niveau.

- Vi ser lige nu en situation, hvor markedet efterspørger mere økologi, end vi kan producere i Danmark. Kombineret med den generelle økonomiske situation i landbruget betyder det, at mange konventionelle landmænd vil lægge om og producere økologisk, ganske enkelt fordi det har en højere markedsværdi. Regeringen har en oplagt mulighed for at indfri sin gamle målsætning fra Grøn Vækst strategien 2009, og jeg synes, det er både ærgerligt og uambitiøst, hvis man ikke forfølger den mulighed, siger Per Kølster.

En fodfejl

I de ca. to år, det tager, fra en landmænd påbegynder den økologiske drift, til gården kan få det røde Ø-mærke som autoriseret økologisk, modtager landmanden såkaldt omlægningsstøtte som kompensation for sit indtægtstab. -.

- Den omlægningsinteresse, vi ser lige nu og også forventer at se i de kommende år, kræver naturligvis, at der afsættes midler til omlægningsstøtten. At regeringens finanslovsforslag for 2016 arbejder med en forventning om, at øko-arealet i 2019 vil være det samme som i dag, må tolkes både som uambitiøst og ude af trit med virkeligheden. En fodfejl, der må og skal rettes i de kommende forhandlinger om finansloven, siger Per Kølster.

Fakta – fordobling er realistisk:

  • Målsætningen om en fordobling af det økologiske areal i 2020 er sat med udgangspunkt i 2007, hvor øko-arealet var 150.000 ha.
  • Det økologiske areal var i 2014 på 176.000 ha.
  • Hvis der også i de kommende år bliver omlagt cirka 20.000 hektar, vil det samlede økologiske areal i 2020 således være meget tæt på målet om 300.000 hektar.