Professor slår alarm: Sprøjtegift skader dit barns hjerne

Professor i miljømedicin, Philippe Grandjean, udgiver i dag en ny bog, som sætter fokus på, at kemiske stoffer kan skade børns hjerner for livet. Professoren peger på, at der ved hver eneste fødsel i Danmark bliver tabt knap et IQ-point pga. sprøjtegiftrester. Han anbefaler derfor, at gravide spiser økologisk, og at børn får serveret økologisk mad.

Forestil dig, at du om 30 år taler med dine børn om, hvorfor det ikke gik helt så godt for dem, som det kunne have gjort:

- Jeg er altså ked af, at det gik ud over jer. I har mistet nogle hjerneceller og har fået opmærksomheds- og hukommelsesproblemer. Men I må forstå, at det er den omkostning, der er, ved en effektiv fødevareproduktion.

Sådan beskriver professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, Philippe Grandjean, over for Jyllands-Posten et fremtidsscenarie, der med hans ord ikke er urealistisk. Det er nemlig langtfra ligegyldigt, hvad dit barn bliver udsat for under graviditeten og i de første leveår.

Philippe Grandjean udgiver i dag bogen ”Kemi på hjernen – går ud over enhver forstand”, der sætter fokus på de skadevirkninger, som giftstoffer har på børns hjerner.

Professoren har ud fra danske kvinders niveau af pesticider i urinen regnet sig frem til, at vi i gennemsnit taber knap et IQ-point ved hver eneste fødsel i Danmark. Derfor anbefaler han gravide at spise økologisk under graviditeten for at undgå rester af sprøjtegifte.

”Hjernegift” i næsten hver anden citrusfrugt

Philippe Grandjean har udpeget 12 stoffer, der kan forårsage hjerneskader hos børn, hvis de bliver udsat for stofferne som fostre eller i de første år af deres levetid. Et af dem er sprøjtegiften chlorpyrifos, som professoren slet og ret kalder for en ”hjernegift”.

Chlorpyrifos er forbudt i Danmark, men findes i frugt og grønt, som vi importerer fra udlandet. Chlorpyrifos blev eksempelvis fundet på/i næsten hver anden citrusfrugt i 2013. Midlet er designet til at slå insekter og andre skadedyr ihjel ved at angribe deres nervesystem. Desværre har chlorpyrifos også skadelige effekter i menneskets hjerne, hvis du spørger miljøprofessor Philippe Grandjean.

- De kemikalier, der angriber nervesystemet, er uhyre effektive, netop fordi insekternes hjerner er så modtagelige. Det smertelige problem er bare, at den sårbarhed over for pesticidernes angreb også omfatter den menneskelige hjerne, skriver Philippe Grandjean i sin nye bog.

Han henviser til tre store undersøgelser fra USA, hvor man har indsamlet urinprøver fra mødre under deres graviditet, og deres børn blev fulgt lige fra fostertilstanden, til de kom i skole. Analyserne viste, at der var tydelige tegn på forsinket udvikling i børnenes hjerner, hvis moderen havde været særligt udsat for pesticider under graviditeten.

Kemisk hjernesvind er et overset problem

- Forskerne interesserede sig særligt for det hyppigt anvendte pesticid, chlorpyrifos, og det viste sig, at den grå substans i hjernen var tyndere hos de mest pesticidramte børn. Jo mere chlorpyrifos, desto færre nerveceller i hjernebarken. Det er altså skræmmende, specielt fordi vores egne analyser af urinprøver fra danske kvinder har bekræftet, at de fosfatholdige pesticider findes i omtrent samme omfang her i landet som i USA, skriver Philippe Grandjean.

Ifølge professoren medfører pesticiderne de største udgifter inden for den kemiforurening, vi bliver udsat for.

- Kemisk hjernesvind er et langt større samfundsproblem end nedsat sædkvalitet og andre påvirkninger, der ellers virker skræmmende. Vi står altså over for et alvorligt og overset problem.

Selvom EU vil indføre nye, lavere grænseværdier for chlorpyrifos på nogle afgrøder som eksempelvis æbler, tomater og peberfrugt, er Philippe Grandjean ikke tilfreds.

- Det er første skridt på vejen, men chlorpyrifos er jo bare et af de stoffer, hvor vi tilfældigvis har haft så meget information om stoffets skadelige virkninger, at man har kunnet nedsætte grænseværdien. Men det er ikke nok at tage enkeltstoffer op. Dette er en større problematik, siger professoren til Jyllands-Posten.

 

Gode råd: Sådan undgår du de kemiske stoffer

Hvis du vil undgå at udsætte dit barn for kemikalier, har Philippe Grandjean disse råd, skriver Jyllands-Posten:

  1. Spis økologisk under graviditeten og server økologisk mad for børnene.
  2. Undgå ikke-økologisk salat, persille og frugt, der har en stor overflade og er svær at vaske helt fri for sprøjtegifte.
  3. Undgå specielt importeret frugt og grønt, som ikke er økologisk
  4. Lad være med at spise tun og andre store fisk, der indeholder meget kviksølv.
  5. Er du gravid, så sørg for at blive fraværsmeldt på arbejdet, hvis der bruges giftstoffer på arbejdspladsen.
  6. Stil kritiske spørgsmål til kosmetik, elektronik, møbler, tekstiler og andre forbrugerprodukter og undgå dem med unødigt indhold af kemikalier.

 

Fakta om fund af chlorpyrifos

Fødevarestyrelsen fandt i 2013 ikke kun rester af chlorpyrifos i 46,5 procent af de testede citrusfrugter (citroner, appelsiner, clemmentiner/mandariner samt grapefrugter). Der blev også fundet rester af chlorpyrifos i nogle få partier af bl.a. bananer, stjernefrugter, vindruer og æbler.

Ud over chlorpyrifos fandt Fødevarestyrelsen et stort udvalg af andre pesticider i citrusfrugterne. I 2013 testede Fødevarestyrelsen for eksempel 51 appelsiner for pesticidrester, og her blev der i alt fundet 126 rester af 20 forskellige pesticider. Det vil sige, at hver eneste af de 51 testede appelsiner i gennemsnit indeholdt rester af 2,5 forskellige pesticider. Det samme tal for de testede grapefrugter var 3,6 forskellige pesticider i hver frugt.

I 2013 og 2014 testede Fødevarestyrelsen i alt 23 økologiske citrusfrugter. Her fandt man ingen rester af chlorpyrifos eller andre pesticider.