Vil du være med i en kogræsserforening?

VIDEO - Der er over hundrede kogræsserforeninger rundt om i Danmark. Foreninger, hvor borgere, institutioner, landmænd og kommuner samarbejder om naturpleje og lokalproduktion af eget oksekød. Se videoen her og mød børnene og ”køerne” fra Børnehuset Gaia i Vejle, som er med i en af de 24 kogræsserforeninger i kommunen.

Kogræsserforeninger skyder frem flere og flere steder i landet. Landmænd, borgere, institutioner og kommuner finder sammen om fælles eje og pasning af græssende kvæg i foreninger blandt andet med naturpleje som en del af formålsparagraffen.

Økologisk Landsforening har lavet en guide til dig, der kunne have lyst til at være med i en kogræsserforening. På siden her finder du en guide til, hvordan du kommer med i og starter en kogræsserforening eller et græsningslaug, som det også kaldes. Guiden findes i tre målrettede versioner, så du både som borger, landmand og kommune kan finde vej til et græsningslaug.