Landbrug for fremtiden - seminar på Christiansborg

Biodynamisk Forbrugersammenslutning, Økologisk Landsforening og Chora Conection holder åbent seminar på Christiansborg om ’Landbrug for fremtiden’.

Lørdag den 11. februar inviteres alle interesserede til åbent seminar på Christiansborg under overskriften ’Landbrug for fremtiden – bæredygtighed og sunde fødevarer’. Det er Biodynamisk Forbrugersammenslutning, der står bag arrangementet med Økologisk Landsforening og Chora Connection som medarrangører. Blandt oplægsholderne er Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, Susanne Hovmand-Simonsen, Knuthenlund Gods, som er under omlægning fra økologisk til biodynamisk, Karen Blincoe fra handletanken Chora Connection og Birgitte Escherich, direktør for Kostkompagniet m.fl.

Programmet løber fra kl. 11 – 16 og begynder med en række oplæg efterfulgt af debat. Tilmelding skal ske til Lars Mikkelsen, 48 28 87 00, lars@t-mikkelsen.dk.