Konkurrence om verdens bedste økologiske løsning

IFOAM vil præmiere løsninger, der både gavner økologisk produktion og forbrug og biologisk mangfoldighed.

Hvad gør du for at sikre, at din landbrugsdrift er bæredygtig og beskytter, styrker eller genopretter biodiversiteten på din jord og i det omgivende miljø?

Den økologiske paraplyorganisation IFOAM stiller spørgsmålet og sætter 90.000 dollar på højkant i en verdensomspændende konkurrence om den bedste økologiske løsning. Der er 30.000 dollar til vinderen og yderligere 15.000 til fire kategori-vindere.

Solution Search Contest hedder konkurrencen, der ud over pengene inkluderer en tur til New York for finalisterne.

10. marts er sidste frist for at melde en god løsning ind via denne hjemmeside. IFOAM giver selv nogle eksempler på løsninger, som ville være interessante: økologiske jordbrugsmetoder, der øger jordens biodiversitet, bæredygtigt markbrug, der tager hensyn til biodiversitet og økosystemer, alternativ bekæmpelse af skadedyr samt bæredygtigt dyrehold, der beskytter flora og fauna.