Tanker fra formanden: Betaling frem for støtte

Vores agt er at finde den formel, der sikrer såvel landmændenes – alle vel at mærke – fremtid og samtidig beskytter borgernes, naturens og dermed samfundets fælles interesser, skriver Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, i sin leder i den seneste udgave af avisen Økologi & Erhverv.

Uanset hvilken regering, der har siddet ved roret de seneste snart 30 år, så har der været både interesse for og vilje til at medvirke til økologiens udvikling. Det er sket med lovgivningen og Ø-mærket, med projekttilskudsordninger, fondsstøtte og med muligheder for særlige tilskud til omlægning og den økologise arealstøtte. Det rationelle argument har primært været, at det sparer det danske miljø for den uønskede virkning af pesticiderne, og at det dermed kan betale sig.

Nu er der mange andre grunde, som uanset, hvor sikre eller usikre de er, har en bred appel i befolkningen. Og også derfor har skiftende regeringer set deres interesse i at medvirke til både udviklingen og udbredelsen af økologien. Vi står imidlertid over for en situation, hvor der i stigende grad hersker usikkerhed omkring, hvordan og i hvilken grad vi kan forvente den konstruktive opbakning. De ministerielle kilder synes at tørre ud, og senest har vi set, hvordan anvendelsen af EU’s landdistriktsprogram til at understøtte den meget progressive omstilling til økologi i de offentlige køkkener er stoppet – af EU først og siden af regeringen.

Når udviklingen har været støttet af den officielle politik, så skyldes det også det faktum, at der er mange gode kræfter, som trods de meget kritiske røster alligevel har presset på og ønsket at medvirke til at fremme økologien. Det er alt fra private fonde, offentligt kendte personer og forskere og så den brede gruppe af borgere, som sætter deres kryds ved økologien, når de trods al markedslogik køber den dyrere økologiske vare. Det er noget, det politiske system kan forstå, og uden den folkelige og tydelige stemme i offentligheden, så ville det gå skidt for økologien.

EU’s landbrugspolitik i fremtiden

Vi har fra bestyrelsens side offentliggjort et politisk 10-punktsprogram, som skal fremme økologien. Vi er så langt fremme i vores tidstænkning, at vi lægger hovedvægten på, hvordan EU’s fælles landbrugspolitik skal udformes fra år 2021, således at det er den, der i sig selv vil fremme omstillingen til et grønt landbrug til bredere gavn for samfundet. Det centrale argument handler om, at fremtidens landmand alene skal betales for det, som han eller hun leverer til samfundet. En logik der bygger på det simple faktum, at rigtigt mange af landmandens ydelser ikke kan værdisættes af markedsprisen, med mindre man som økologisk forbruger vælger at betale merprisen – netop for samfundsgoderne. Og det er klart uholdbart. Skal økologien vokse udover de nuværende cirka 10 pct. af produktion, areal og forbrug, så skal der skabes en anden afvejning, som afspejler sig i den naturlige prisdannelse.

Og set fra månen, når man kigger ned på vores lille sårbare klode, så burde der være en indlysende win-win situation for alle parter nemlig landbruget selv, for hele erhvervssiden, for markedet og borgernes anvendelse af deres skattebetalinger, for naturen og dyrene og dermed for samfundet som helhed.

Forslaget vil utvivlsomt støde ind i traditioner og særinteresser og dermed kalde på modstand. Indtil videre er reaktionerne fredsommelige, som Landbrug & Fødevarers udtalelse i Landbrugsavisen den 6. februar, hvor organisationen citeres for manende at sige: ”Pas på med drastisk reform af landbrugsstøtten”. Nej, den skal ikke være drastisk, men det er klart vores opfattelse, at med mindre landbruget selv har visionerne, så kan der være nok af andre politiske kræfter, der har vanskeligt ved at acceptere tingenes tilstand.

Og hvis ikke det er os selv, der forstår at tænke i en grøn, økologisk reformering af den fælles europæiske landbrugspolitik, så ved jeg ikke hvem. Find 10-punktsforslaget på okologi.dk og læs det. Lad være med at misforstå teksten, som Danske Svineproducenters formand gjorde for nylig og i sin beretning påstod, at vi ønskede at fratage konventionelle landmænd hektarstøtten og bruge pengene på økologien. Det er ikke, det vi ønsker eller foreslår. Vi foreslår at bruge de mange EU-milliarder mere målrettet til at betale landbruget for at levere andet og mere end billige fødevarer tilbage til samfundet.


Vores agt er at finde den formel, der sikrer såvel landmændenes – alle vel at mærke – fremtid og samtidig at beskytte borgernes, naturens og dermed samfundets fælles interesser. Det er i den ånd økologien arbejder med politikerne, og gør det fortsat.