Hvorfor er øko-frugt og -grønt i emballage?

ØKOLOGISK UNDERSØGER: Fødevarestyrelsen kræver en tydelig opdeling af økologiske og konventionelle fødevarer ude i supermarkederne. En fordel er, at emballage holder frugt og grønt frisk i længere tid.

På hylderne i frugt- og grøntafdelingen finder man både økologiske tomater, spidskål og rodfrugter pakket ind i emballage. Det virker måske paradoksalt at emballere økologiske produkter, der slår sig op på at være mere bæredygtige. Men i sidste ende er det et spørgsmål om, hvordan du ser på bæredygtighed, for emballage er med til at holde frugt og grønt frisk i længere tid. Og en længere lagertid er med til at reducere mængderne af varer, butikkerne skal smide ud.

Helle Allermann, seniorkonsulent i afdelingen for emballage og transport hos Teknologisk Institut forklarer, at frisk frugt og grønt fortsætter med at “ånde” eller respirere, efter det er høstet.

- De fysiologiske nedbrydningsprocesser fortsætter, og den proces forbruger ilt og producerer kuldioxid og vanddamp. Så nøglen til at holde de emballerede produkter friske så længe som muligt er at reducere respirationshastigheden uden at skade produktets kvalitet – det vil sige smagen, konsistensen og udseendet, siger Helle Allermann.

Respirationshastigheden kan sænkes ved at have et lavt niveau af ilt i emballagen. Frisk frugt og grønt afgiver vand til omgivelserne i større eller mindre mængder, og uden emballage er der risiko for udtørring. For at forlænge holdbarheden er det altså nødvendigt med emballage.

Loven kræver opdeling

Den formelle årsag til, at økologisk frugt og grønt emballeres er, at Fødevarestyrelsen kræver en tydelig opdeling af økologiske og konventionelle varer, så forbrugerne ikke er i tvivl om, hvorvidt varerne er økologiske eller ej.

Henriette Winther er fødevarerådgiver i Økologisk Landsforening. Hun forklarer, at emballagen er en nem opdeling for butikkerne, så de kan leve op til lovgivningen.

- Men i princippet kan det lige så godt være de konventionelle varer, som pakkes ind, så de økologiske varer kan ligge løst. Det ville underbygge ægtheden af det naturlige, siger hun.

I magasinet Samvirke kritiserer en læser emballeringen af økologisk frugt og grønt, og til det svarer Thomas Roland, ansvarlighedschef i Coop:

- Da det i de fleste tilfælde er den økologiske vare, vi sælger mindst af, er det typisk den, vi vælger at emballere. På den måde bruger vi samlet set mindst muligt emballage

Kun en procent af miljøaftrykket 

Ser man på en madvares samlede miljøbelastning, udgør emballagen kun omkring én procent. Det viser beregninger fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor en række forskere har undersøgt faktorer som produktion, transport, køling og emballage.

- Uden emballage ville vores fødevarer holde kortere tid, og madspildet, som er stort, ville være endnu større, siger Søren Rahbek Østergaard, emballageekspert på Teknologisk Instituts afdeling for emballage og transport, til Samvirke.

DTU-forskernes analyse viser, at knap 70 pct. af miljøaftrykket er forbundet med produktionen. De resterende godt 30 pct. udspringer af forarbejdning og køling af den færdige madvare – dvs. energiforbrug i industrien, supermarkeder og hjemme hos forbrugeren. Og altså kun cirka én procent af hele klimaaftrykket stammer fra emballagen.

- Emballage har ikke nogen praktisk betydning, når man udregner den samlede miljøbelastning ved vores madvarer. Den største belastning af miljøet sker i produktionsfasen, og kan man forebygge madspild, har det potentielt store samfundsmæssige gevinster – både miljømæssigt og samfundsøkonomisk, siger Thomas Fruergaard Astrup, der er professor på DTU Environment.