Svampegift i grundvand bekymrer ekspert

I december 2016 fandt man rester af svampegiften Tebuconazol i grundvandet. Ifølge grundvandsekspert Walter Brüsch er fundet ”alarmerende”, fordi koncentration er høj, og at giften kan være hormonforstyrrende. Giftfundet er blot det seneste i grundvandet.

Alarmklokkerne begyndte at ringe hos Walter Brüsch, da han i december 2016 læste den årlige rapport fra VAP. Rapporten fortæller om de årlige målinger under fem danske kontrol­marker. Målingerne varsler om hvilke pesticider, der bliver udvasket til grundvandet.

Walter Brüsch betegnes som en førende ekspert på området. Sidste år blev han ansat som geolog hos Danmarks Naturfrednings-forening, og før det har han i mere end 30 år nørdet ualmindeligt grundigt over, hvordan pesticider udvaskes til grundvandet for den danske forskningsinstitution GEUS. Grunden til alarmklokkernes kimen hos Walter Brüsch er, at rester af svampegiften Te­buconazol siver ned i grundvandet i mængder, der langt overskrider EU’s grænseværdier.

SE GRAFIK: Sådan siver svampegift ned til vores grundvand

Tebuconazol er et pesticid, som konven­tionelle landmænd siden 1998 har brugt på deres korn- og rapsmarker for at bekæmpe angreb af svampesygdomme.

Salget af sprøjtegiften toppede i 2013, hvor dunke med i alt 78.501 kilo af de aktive stoffer i sprøjtegiften fandt vej til landmændenes kemi-skabe. I 2015 var salget 45.209 kilo.

På etiketterne, der skal sidde på dunkene med Tebuconazol, skal der stå, at nedbryd­ningsproduktet fra pesticidet er ”fosterska­dende”. Og at midlet er ”meget giftigt for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet”.

Findes giften i vores grundvand?

Under de VAP-marker, hvor der er sprøjtet med Tebuconazol, er der i næsten halvdelen af de undersøgte grundvandsprøver fundet giftrester. Når pesticidet siver ned, så ned­brydes det bakterielt til stoffet 1,2,4-triazol. Netop det giftstof, der er fundet i grundvandet. I otte procent af prøverne blev 1,2,4-triazol endda fundet i mængder over EU’s grænse­værdi, som er 0,1 mikrogram per liter.

Walter Brüsch tøver derfor ikke med at kalde fundet ”alarmerende”.

- Vi ved, at en række svampegifte er under mistanke for at have hormonforstyrrende egenskaber, derfor er man nødt til at være ekstra forsigtig med den her gruppe af pe­sticider, som vi kalder azol’er. Svampegiften har været anvendt i snart 20 år, men vi aner faktisk intet om hvor meget, der i dag findes i vores drikkevand. Det er virkelig bekymrende, påpeger Walter Brüsch.

Vandværker analyserer ikke for giften

Miljøstyrelsen kender til fundet af de store koncentrationer af 1,2,4-triazol i grundvandet. Derfor lavede myndighederne sidst i 2014 en række begrænsninger i brugen af flere svampegifte. Ifølge Walter Brüsch hindrer det dog ikke, at konventionelle landmænd fortsat vil kunne sprøjte de danske marker med samme mængder Tebuconazol som på de VAP-marker, hvor der er fundet 1,2,4-triazol.

- En gift som Tebuconazol vil fortsat kunne bruges i samme omfang som tidligere. Da Tebuconazol har været brugt i store mængder, er der en stor risiko for, at nedbrydningspro­duktet i dag findes i vandværkernes boringer.

Det stemmer også overens med, at man fandt nogle meget høje koncentrationer af 1,2,4-triazol i VAP-markerne, før der over­hovedet blev sprøjtet med Tebuconazol på testmarkerne. Med andre ord så er der en reel risiko for, at nedbrydningsproduktet stammer fra tidligere sprøjtninger med azol-midler.

- Men ingen ved, om nedbrydningsproduktet findes i drikkevandet, for vandværkerne har ikke analyseret for stoffet endnu.

Walter Brüsch understreger, at Danmarks Naturfredningsforening derfor ønsker svam­pegiftene taget af markedet, så vores børn og børnebørn også kan være sikre på at få rent og giftfrit drikkevand i fremtiden.

En ud af mange forureninger

Fundet er blot det seneste af mere end 30 landbrugsgifte. Gennem årtier har sprøjtegiftene forurenet det grundvand, vi jo drikker, og giftene er skyld i, at mere end 500 drikke­vandsboringer er lukket siden 1994.

- Jeg forstå ikke, at landbruget fortsat har lov til at sprøjte i de mængder, de gør nu. I enhver anden sammenhæng skal dem, der forurener, gøre rent efter sig selv. Men i land­bruget er det det stik modsatte. Der skal andre betale forurenerne for at lade være med at forurene, påpeger Walter Brüsch.

Han understreger også, at Danmarks Naturfredningsforening i øjeblikket slås med Miljøministeriet. Det skyldes, at ministeriet på det seneste har foreslået at hæve grænsevær­dien fra de nuværende 0,1 til 0,75 mikrogram per liter for ”ikke relevante” nedbrydnings­produkter fra pesticider. Med ”ikke relevante” mener Miljøministeriet, at de ikke længere har ”pesticidlignende egenskaber”.

Økologien er eneste løsning

Men nedbrydningsprodukterne kan sagtens være giftige alligevel, mener Walter Brüsch.

- Ministeriet prøver formodentlig at hæve grænseværdien, fordi landbruget ellers vil blive tvunget til at ændre driftsform. Det er nemlig svært at dyrke vinterafgrøder uden disse giftstoffer, vurderer Walter Brüsch.

Han uddyber, at de pesticider, Miljøstyrelsen godkender, godt må dukke op i grund­vandet. Dog kun hvis de gennemsnitligt ikke overskrider grænseværdien på 0,1 mikrogram per liter i det, der årligt siver ned i jorden.

- Det, synes jeg, er forkert. Hvis man gerne vil undgå gift i grundvandet, så ser jeg kun én løsning: At lade være med at bruge sprøjtegif­te. I Danmark bør vi i stedet udvikle et rent og økologisk landbrug, siger Walter Brüsch.

 

FAKTA:

Sprøjtegift i 43 procent af grundvandet

De seneste tal fra 2013-2015 har påvist spor af sprøjtegifte i 43 procent af det danske grundvand. Det viser analyser af vand fra 735 boringer fordelt over hele landet. I tretten procent var grænseværdien overskredet. Giften i grundvandet stammer fra 31 forskellige slags sprøjtemidler. De fleste er nu forbudte, andre bliver stadig brugt helt lovligt.

Kilde: Grundvandsovervågningen