Tanker fra formanden: Køerne springer ud!

Økodagen er kommet for at blive, men der er brug for nye kandidater til at løfte opgaven. Så tag ud og deltag, oplev og lur på, hvad der ser ud til at virke, og tænk over at stille op til næste år, skriver Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening i sin leder i den seneste udgave af avisen Økologi & Erhverv.

Vi er vidner til et meget tidligt forår. Smukt er det – som altid. Ventet med længsel og alligevel en overraskelse. Og vi nærmer os årets Økodag, dagen hvor økologiske mælkeproducenter åbner dørene over hele landet for en begivenhed, der samlet tiltrækker sig det største publikum i national skala.

Det er en begivenhed helt ud over det sædvanlige. Krævende for værterne og særdeles givende for deltagerne. Oplevelsen er lige magisk hvert år ved synet af de prægtige dyr, der ligesom speedway-kørere gasser op, før de slippes løs i højspændt forventning. Det er et syn, man aldrig kan blive træt af - altså køerne. Og familien Danmark stiller troligt op. Det ligger i vores dna, at vi har et dybtfølt forhold til vores marker, dyr og landmænd. Mange er rundet af det, selvom afstanden bliver større og større med de generationer, der har forladt landbruget gennem årtier.

Markerer samhørighed mellem land og by

Så meget desto vigtigere er dagen. Den markerer vores samhørighed mellem land og by, den udstiller vores tillidsfulde samspil mellem producenter og forbrugere, og den skaber en fornemmelse for det vores mad handler om: at den kommer fra jorden, at der står mennesker bag, og at dyrene skal have et velfortjent, godt liv.

Det er en vare, vi kan levere som økologer. Intet at fortie, intet at skjule. Vi deler gerne med vores omverdenen, og vi lever af, at der er en omverden, der kan begejstres og mærke forskellen. Det giver en dyb mening, at det ikke alene er en ’ko’dag men en ’ø-ko’dag. Det er ikke en tilfældighed, at det er os som økologer, der har taget teten med vores åbne døre. Det ligger i vores rødder, at vi som økologer ser os selv som en ’forening’ af jordens og bordet muligheder, tilbud og krav. Der skal være fuld tilfredshed rundt om bordet.

Ingen tvivl om at kritikerne ikke holder sig tilbage. Veganerne vil igen mene, at det er uacceptabelt at aflive kalve. Og kritikken vækker genklang. Der er grøde i de spørgsmål, vi stiller til os selv, og med de tendenser der er nu til at tage fat om spørgsmålene og løfte økologien, så skal vi glæde os over, at der er lydhørhed i egne rækker. Det er vores krav til os selv, at vi er i bevægelse, konstant mod nye mål.

Vinterens mange møder lokalt rundt omkring i landet har været stærkt medvirkende til at skubbe til udviklingen. Og vi fortsætter arbejdet med at konkretisere mulighederne for yderligere at arbejde med at løfte økologien. Og styrken i arbejdet er, at det skal være synligt gerne både for omsætning, bundlinje og for kommunikation. En stor udfordring, men som er båret af samarbejdet og samspillet med vores omverden.

Brug for nye Økodag-kandidater

Økodagen er kommet for at blive, men der er brug for nye kandidater til at løfte opgaven. Det er en utrolig oplevelse, og sætter det daglige arbejde i et helt nyt perspektiv, når man med stolthed kan vise sit værk frem, og mærke de utallige kommentarer og begejstrede udråb på egen mark. Dem der har været i gang i en årrække kan få brug for at sende stafetten videre. Så tag ud og deltag, oplev og lur på, hvad der ser ud til at virke, og tænk over at stille op til næste år. Fra foreningens side skal der lyde en meget stor tak til alle værterne. Og samtidig en meget stor opfordring til at tage på søndagstur den 23. april hos en kollega eller i nabolaget eller ’langt ude på landet’, alt afhængig af, hvem du er.

Sammen kan vi kommunikere økologien på denne helt enestående måde, som er helt anderledes mærkbar end nok så mange ord. Vi glæder os, og så må vi håbe, det er til at holde køerne inde så længe - det tidlige forår taget i betragtning!