Gratis temadag om håndtering af kvæg 8. juni

Adfærdsekspert viser hvordan, man kan udnytte viden om kvægs adfærd, når man håndterer dem. Resultatet er mindre stress, større sikkerhed for mandskab og dyr, og at dyrene rent faktisk går i den retning, man ønsker det.

SEGES tilbyder en gratis temadag om håndtering af kvæg 8. juni. Det bliver en dag, hvor du både bliver tanket op med ny viden om dyrenes adfærd og lærer at bruge den til at drive dyrene på en sikker måde.

- Grundlæggende handler det om at få dyrene til at samarbejde, forklarer forsker ved Sveriges landbrugsuniversitet, Sophie Atkinson, der underviser og demonstrerer teknikkerne på dagen.

Hun har en meget praktisk tilgang til emnet, så SEGES lover, man med garanti går hjem med færdigheder lige til at bruge i det daglige arbejde med dyrene på bedriften.

Se mere om tilmelding og program i kalenderen.