Tanker fra formanden: Selvstændig miljøregulering af økologien. Nu!

”Med forslaget har styrelsen tilsidesat anbefalingen fra ministerens økologiske erhvervsteamets om at regulere økologien ud fra dens egne principper. Hvis dette er en politisk hensigt, så er det en brutal måde at gøre det på. Hvis der ikke ligger en hensigt bag, så er det sagt meget ligefremt uklogt og dermed en ommer.” Sådan skriver formand for Økologisk Landsforening, Per Kølster, i sin leder i den nyeste udgave af avisen Økologi & Erhverv.

I sidste uge sendte Landbrugs- og Fiskeristyrelsen udkast til nye bekendtgørelser om husdyr og -gødning i høring.

Hvis de gennemføres i deres nuværende form, får de store konsekvenser for økologiens muligheder for at udvikle sig. Og med forslaget har styrelsen tilsidesat anbefalingen fra ministerens økologiske erhvervsteamets om at regulere økologien ud fra dens egne principper. Hvis dette er en politisk hensigt, så er det en brutal måde at gøre det på. Hvis der ikke ligger en hensigt bag, så er det sagt meget ligefremt uklogt og dermed en ommer.

Andet steds i bladet gennemgås konsekvenserne af forslagene. Meget kort sagt er forslagene udarbejdet som følge af Landbrugspakken og med det klare formål at sikre, at det konventionelle landbrug kan udvide sin produktion i staldene uden at forværre forureningen. Der ses således på stalde som lukkede systemer, med fuld mulighed for at kontrollere tab til omgivelserne.

Dyr skal på græs

Med økologien ser verden helt anderledes ud. Dyr hører ikke hjemme i lukkede systemer. Nuvel, husdyrbruget også i sin økologiske form er ikke natur men en form for kompromis, hvor dyrenes ve og vel skal balanceres med belastningen af omgivelserne og landmandens vilkår. I vores tilgang som økologer mener vi, vi har fundet denne afvejning på en fornuftig måde, selvom der er forhold, der til enhver tid kan og skal revurderes og eventuelt forbedres. Men at dyrene skal på græs er hævet over enhver tvivl, ligesom at dyrene indgår i et stofligt kredsløb. I dette samspil er der en tendens til at fokusere ensidigt på de effekter, som påvirker klima og miljø på en måde, som ender med at overtrumfe dels de velfærdsmæssige forhold ved at holde dyr ude og i mere ekstensive systemer, og dels det nettoregnskab, som i sidste ende er dét, vores klima og natur påvirkes af.

Det giver dyb mening at se på, hvordan det samlede danske landbrug ville se ud, hvis det var drevet økologisk. Den meget korte historie er, at vi overordnet set ville have langt færre husdyr, og dermed et klima- og miljøaftryk af helt anderledes beherskede dimensioner. Der kan derfor fint argumenteres for, at økologien – også selvom der kan være brug for forbedringer i forhold til i dag – er et landbrugssystem, som helt anderledes i sig selv vil imødekomme de behov, der er for at finde balancen mellem produktion og skånsomhed og dermed hensynet både til landmandens produktion og økonomi og samtidig til samfundets fælles goder.

Kræver at komme til orde

Med andre ord, så skal der skabes et selvstændigt reguleringssystem, der respekterer økologiens helhedsorienterede tilgang til at være skånsomt. Og vi tror på, at et parallelt, selvstændigt reguleringssystem fornuftigt kan sikre forenkling, konsistente rammer og tillid til fremtidens regulering af økologien. Vi har tillid til, at vi både har et politisk system, et embedsværk og en faglig stand, der bakker op om dette.

De fremlagte forslag er uhyre komplicerede og umulige at leve med som økolog. Og det står i skærende kontrast til regeringens eget ønske om at skabe mindre bureaukrati, forenkling og tilfredse brugere. Vi vil hermed indtrængende opfordre ministeren til at genbesøge betænkningsforslagene og invitere os til at deltage i en meget detaljeret drøftelse om at tilrettelægge en selvstændig regulering af økologien. Et politisk ønske vi længe har haft på dagsordenen, og som nu er endnu mere påkrævet end nogensinde. Vi står ikke alene til rådighed, vi kræver at komme til orde!