Tanker fra formanden: At høre

Man kan så undre sig over, hvordan den legitime og redelige proces, som en høring er, ikke anvendes efter hensigten, nemlig at blive hørt! Sådan skriver Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster, i sin leder i den seneste udgave af avisen Økologi & Erhverv.

Som en del af Landbrugspakken forventes de nye bekendtgørelser om husdyr og gødning at træde i kraft 1. august i år. Det er et omfattende kompleks af nye komplicerede regler, som blev sendt i høring for nylig efter en længere proces, hvor vi ikke har haft lejlighed til at give vores besyv med under vejs. Vi indsendte for nylig et meget omfattende høringssvar, uden at det dog har vist sig, at vi kan få indflydelse på ordlyden i bekendtgørelserne. Man kan så undre sig over, hvordan den legitime og redelige proces, som en høring er, ikke anvendes efter hensigten, nemlig at blive hørt!

Økologien fylder mere og mere i landbruget, i borgernes bevidsthed og i indkøbskurvene. For nylig viste en undersøgelse fra Danmarks Statistik, at cirka 2/3 af alle danskere mener, at landbruget kan være økologisk i 2050. Tidligere i foråret kom Teknologirådet med en analyse, der viste, at danskerne mener, at landbruget fylder for meget, og at vi blandt andet har brug for mere natur. Man skal være døv for ikke at kunne forstå signalerne og det udbredte ønske om en forandring af og i landbruget.

Hvorfor politisk berøringsangst og uvilje?

Landbrugspakken er den ramme, som skal føre landbruget ind i en fremtid, hvor der skabes balance mellem landbrugets egne ønsker og det omgivende samfunds ditto. Derfor er det besynderligt, at økologien ikke i højere grad tages med ved bordet, når der forhandles om fremtiden. Regeringens svar er, at vi ikke skal brokke os, fordi det jo går godt for økologien, og fordi regeringen møder økologien med tillid til at erhvervet klarer sig på markedsvilkår.

Her er det, som om vi lever i to verdener. Når vi har den økologi, vi kender så godt i dag, og når vi har en bred befolkning, der gerne ser et landbrug med mere økologi, så skyldes det blandt andet at skiftende regeringer i snart 30 år har ført en aktiv økologipolitik, og at det konventionelle landbrug samtidig står med udfordringer, der fylder meget i den offentlige debat.  Økologien er således et utroligt relevant og håndfast tilbud om en ny hovedvej for fremtidens landbrug. Hvorfor så denne politiske berøringsangst og uvilje mod at sætte yderligere skub i økologiens udviklingsmuligheder?

To ligeværdige, parallelle spor

I foreningen arbejder vi for, at vi får skabt to ligeværdige, parallelle spor i reguleringen af landbruget, der fuldt ud tilgodeser, at det konventionelle og det økologiske bygger på hver sit paradigme eller verdensanskuelse om man vil. Med hver sit rationale med forskellige antagelser om fornuft og forsigtighed. I stedet står vi med – set fra økologiens udsigt – et misk mask, hvor vi skal reguleres på det konventionelle landbrugs præmisser. Og det vil uvilkårligt skabe en ulige konkurrence.

Et eksempel fra den nye husdyrgødningsbekendtgørelse er, at den bygger på det princip, at ammoniaktabet fra dyr på stald er mindre jo mindre plads det enkelte dyr har, og at tabet bedre kan reguleres i lukkede stalde. Med det princip bør vi i økologien afskaffe velfærdskrav, løsdrift og græsning. Giver det mening? Nej vel. Princippet for den økologiske regulering er netop, at vi bruger mere areal, og at vi dermed samlet set i et overordnet regnestykke vil påføre landskabet en betydeligt mindre belastning. Plus at vi opnår rigtigt mange andre fordele. Denne præmis afvises fuldstændigt, og dermed står vi med krav, der i stedet for regler baseret på vores egne præmisser og bureaukratisk forenkling, vil skabe udfordringer for økologerne.

Vi trænger til en debat, der løfter økologien op på et højere niveau og ud af sin rolle som den flinke elev i klassen, der må klare sig selv med forbrugernes villighed til at betale merprisen. Vi trænger til en politisk bevågenhed, der løfter diskussionen om landbruget ind i en langt mere visionær ramme, hvor det er et reelt perspektiv, at vi kan forvalte landskabet og fødevareproduktionen uden brug af de mange kemikalier, som vi ikke kender rækkevidden af.

Efter bekendtgørelserne er trådt i kraft, har vi fået en aftale om at tage en grundig drøftelse ikke med ministeren men med Miljøstyrelsen. Så må vi se om vores nervøsitet over reglerne bliver gjort til skamme. Det kan vi håbe på, og så må jeg æde mine ord. Men indtil dette er bevist, så er der rigtigt gode grunde til at være nervøs for, at det bliver sværere at blive økologi i fremtiden. Og det er vel ikke regeringens hensigt? God sommer!