Økokoens vinterliv

VIDEO | På søndag springer de økologiske køer igen ud på græs til Økodag. Hos Økodagsvært Bjarne Nebel ved Them har vi fulgt de 120 køer over seks måneder fra indbinding i efteråret og frem til fem dage før Økodag. Der er forårsfornemmelser i luften, og ikke mindst Bjarne glæder sig!

- Vi har den 9. oktober 2017, og det er en fantastisk dag. Solen skinner. Nu er det snart ved at være tid, at køerne skal ind igen. Nu får køerne lov til at gå ind og ud, som de har lyst til, og så en dag, når det bliver rigtig dårlig vejr, så lukker vi for dem…

Sådan indleder Bjarne Nebel, økologisk mælkeproducent ved Them, denne lille film, der følger ham og hans køer gennem vinterhalvåret. Fra de sidste dage på græs i efteråret, over en kold og snerig vinter og frem til fem dage før Økodag. Økokoens vinterliv fortalt på to et halvt minut. Se filmen ovenfor.