Debatindlæg: Landmænd bør belønnes for kulstofbinding

Det er nødvendigt med klimatiltag som kulstofbinding til landbruget, men det ville være mere gavnligt at anerkende landmænds klimavenlige tiltag med betaling og anerkendelse frem for tvang. Det skriver formanden for Økologisk Landsforening, Per Kølster, i et debatindlæg bragt på Altinget.dk.

Af Per Kølster
Formand for Økologisk Landsforening

Tidligere på måneden, inden den ekstreme sommertørke havde sluppet sit solide tag i Danmark og det meste af den nordlige halvkugle, var energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) ude med en melding om, at vi er nødt til at se på mulighederne for at optage mere CO2, blandt andet i jorden.

Enig. Der er store muligheder. Ikke mindst her i verdens mest landbrugstunge land.

Den gode historie er, at øger vi landbrugets kulstofbinding i jorden, øger vi samtidig jordens frugtbarhed. Derved reduceres behovet for gødning, samtidig med at dyrkningsjorden bliver mere robust overfor de mere ekstreme vejrhændelser, som følger med klimaforandringerne.

Jord med et højt kulstofindhold holder bedre på vand, når det er tørke, og er mere robust mod erosion, når det regner. Det kan derfor ikke siges tydeligt nok: Kulstofbinding skal stå helt centralt, når der skal vedtages en klimaplan for landbruget.

Kulstofbinding er oplagt

Kulstofbinding vejer tungt i Økologisk Landsforenings klimapolitik. Her peger vi på ni konkrete klimatiltag for landbruget, herunder en stor andel græsmarker og efterafgrøder i sædskiftet, plantning af træer og buske, udtagning af lavbundsjorde og stopning af dræn.

Arealer med græs og efterafgrøder, som er essentielle i økologisk jordbrug, er med til at binde store mængder kulstof. Flere træer og buske i landbruget har stort potentiale for at øge kulstofbindingen i veddet og i jorden under træet/busken.

Samtidig bidrager træerne og buskene med et rodnet, der er i stand til at holde på fugt og næringsstoffer i jorden, og de tilbyder beskyttelse og levesteder for bestøvere og andre nyttedyr, som bidrager positivt til jordens frugtbarhed og den biologiske mangfoldighed.

En række af landbrugets husdyr er oprindeligt skovdyr, og flere træer i landbruget er derfor også en dyrevelfærdsmæssig gevinst.

Stor omstilling kræver incitament

Dyrkningsstop på lavbundsjorder som enge, overdrev og afvandede områder er et essentielt redskab til at øge kulstofbindingen. Når man stopper jordbehandlingen eller hæver vandstanden på arealer med lavbundsjorde med et højt humusindhold (≥ 6 procent kulstof), begrænser man samtidig iltadgangen og dermed nedbrydningen af organisk stof.

Det øger jordens kulstofopbygning, og det fører til mindre udledning af CO2, kvælstof og lattergas.

Nogle af tiltagene til øget kulstofbinding er mere kontroversielle for landbruget end andre. Udtagning af landbrugsjord og lukning af dræn reducerer dyrkningsarealet, ligesom træer og buske er et væsentligt skifte. 

Hvis landbruget som helhed skal levere dette klimaskifte, er det derfor helt afgørende, at der følger en betaling med. Vi skal som samfund ikke bruge tvang. Vi skal bruge anerkendelse og betaling.

EU bør tilgodese klimatjenester

Tiden er inde til at omlægge EU’s landbrugsstøttesystem, så pengene bruges til at betale landbruget for at levere klimatjenester. Og kulstofbinding er så oplagt. Det er centralt for at passe på klodens klima, samtidig med at det sikrer en frugtbar jord til fremtidige generationer og liv til den vilde flora og fauna. 

Vi står lige foran forhandlinger om indretning af den kommende EU-landbrugspolitik. Fra Økologisk Landsforening skal der lyde en utvetydig opfordring til at tænke klimaplan i landbruget sammen med den fremtidige udformning af EU’s landbrugspolitik – timingen og forslagene er serverede.

Men spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt til, at der virkeligt kan ske en forandring, og spørgsmålet er, om der også skal tages andre virkemidler i brug? 

Nødvendigt at tale om finansiering

Vi skal have modet til at stikke hovedet ind i løvens gab og rejse den debat, der handler om at regulere og finansiere.

For eksempel at landbruget kan belønnes for kulstofbinding eller afgiftsbelægges alt efter leverance, og i markedet kan provenuet fra en klimaafgift bruges som betaling for landbrugets kulstofbinding.

Afgifter er naturligvis ikke populært i landbruget, selvom det handler om midlernes anvendelse, tilbageførsel og fordeling med belønningen som gulerod.

Og skal diskussionen være frugtbar, skal den skabe en solid klangbund i erhvervet. En vanskelig balanceakt i en sårbar situation.

Anerkendelse for fælles samfundsgoder

Lars Christian Lilleholt har annonceret, at han indkalder til konference i efteråret. Vi ser frem til konferencen, hvor vi håber kulstofbinding, vil stå helt centralt.

Det gør det i økologien, og det håber vi, at det også kommer til på såvel den nationale som den internationale klimadagsorden.

Samfundet, klimaet og landbruget har brug for en politik, der peger på helhed, anerkendelse, valgfrihed og betaling til landmanden for fælles samfundsgoder, og som samtidig respekterer en helhedsorienteret økologi, som sammentænker klima med dyrevelfærd, miljø- og drikkevandsbeskyttelse.

 

Læs mere på om økologi og klima